Undervisere (Teknologi)

Studietur til Tyskland for Teknologi på CELF

I perioden 31. juli til d. 2. august var nogle af underviserne fra Teknologi på firmabesøg i Tyskland. Det var blevet muligt gennem Erasmus programmet, som var ansøgt om at bevilge midler til denne type udvikling. Formålet med studieturen var at blive mere vidende om det tyske uddannelsessystem for lærlinge inden for de håndværksmæssige fag, og skabe eller forbedre kontakter med tyske virksomheder. I Danmark har vi et vekseluddannelsessystem, hvor lærlingene har en uddannelsesaftale (eller skolepraktik) der kombinerer praktik i virksomheden med undervisning på en erhvervsskole. Inden for de fleste fag er der i DK mulighed mesterlære på grundforløbet. Dvs. at lærlingene enten gennemgår et grundforløb på en teknisk skole, eller får de samme færdigheder i firmaet. På hoved forløbet deltager mesterlærlingene også i undervisningen på en teknisk skole. I Tyskland findes ikke et grundforløb, men lærlingene starter direkte ude i virksomhederne – i de fleste tilfælde uden at have et forkundskab til den uddannelse, de har valgt. Der er optag én gang om efteråret, og det har den ulempe, at hvis lærlingen ikke har valgt rigtigt, så går der et år, før de kan vælge igen. Det er dog muligt i mellemtiden at afprøve mulighederne i de forskellige fag gennem de øvelokaler, som virksomhederne har etableret. Det er en af de store forskelle på vore systemer, at i Danmark skal de unge mennesker enten være i uddannelse eller bliver vejledt til et kommunens praktikpladser – I Guldborgsund typisk zoologisk have eller svømmehallen.

Det særlige – og samtidig nok den største forskel på uddannelsessystemerne i Danmark og Tyskland -, er, at virksomhederne selv kan uddanne deres lærlinge. Det så vi hos Liebherr, hvor de havde lavet deres eget akademi for uddannelse af lærlinge. Akademiet bestod af egentlige prøvelokaler, hvor lærlingene lavede forskellige installationer inden for el, VVS og andre uddannelser. Svejselærlingene havde forskellige prøvelokaler, hvor deres arbejde eventuelt kunne indgå som en del af produktionen – at deres arbejde blev inkorporeret i det færdige produkt. Svejsere var et af de fag, hvor der var stor efterspørgsel. Manglende arbejdskraft blev søgt i udlandet, men det var stadig ikke nok til at dække efterspørgslen. Selv om der var stor efterspørgsel efter faglært arbejdskraft, så var lønstigninger ikke et problem blev det fortalt på de virksomheder, vi besøgte.

Af de lærlinge, som Liebherr uddannede, vurderedes det, at ca. 85% fortsatte med at være ansat på virksomheden, og efter 3 år var ca. 50% af de uddannede stadig ansat. På billedet ses den tredieårslærling, som viste os rundt og fortalte meget informativt om det at være lærling og virksomheden især. Det foregik på det nydeligste engelsk. Wolfgang måtte desværre nøjes med tysk, men det viser måske også udviklingen på det sproglige niveau i Tyskland.

Hos Habotec (www.habotec.de) i Lübeck – som er et elektrikerfirma med speciale i elektriske udførelse, varmeteknik, smartstyring af fx indeklima og sikkerhedsteknik/adgangskontrol – blev vi vist rundt i virksomheden, som have 120 ansatte inden for forskellige fag, hvoraf 50 var lærlinge. Det var meget usædvanligt ift. danske virksomheder, hvor procentdelen af lærlinge ift. faglærte ligger væsentlig lavere. Virksomhedens interesseområde var selvfølgelig Lübeck, men det strakte sig også til Hamburg og Berlin. Selv om Tyskland blev genforenet i 1989, så eksisterer der stadig forskelle i bl.a. løn, som var et konkurrenceparameter, da Habotec’s placering ligger tæt på den tidligere øst-vest grænse. Når lærlingene var færdiguddannede søgte de i mange tilfælde i industrien, da lønningerne var højere der. Det gav et pres for at skaffe flere faglærte elektrikere, men det søgte de at imødegå ved at have flere lærlinge.

Også på Habotec var der indrettet øvelseslokaler til lærlingene, da lærlingene som tidligere beskrevet, sandsynligvis ikke havde noget forhåndskendskab til elektriske installationer. Efter at have udført forskellige installationer på prøveplader, kom de med ud på de forskellige byggepladser – Habotec udfører mest større installationer og har dermed ikke ”spjældarbejde” (private husinstallationer). Til forskel fra Liebherr, som selv uddannede deres lærlinge, så kom Habotec’s lærlinge på skole 1-2 dage om ugen. Selve uddannelsens indhold var ens i hele Tyskland, så uanset om man var udlært hos Liebherr eller Habotec, så var jobmulighederne de samme efter endt læretid. For at have en god trivsel på arbejdspladsen, blev der arrangeret forskellige events for medarbejderne. Det kunne være ifm. højtider eller fx VM i fodbold, hvor medarbejderne samledes i fritiden. Uden for virksomheden var placeret en gammel sporvogn, som lærlingene havde indrettet med bar og diverse lystændinger/lysreguleringer. Og inde i virksomheden var store arealer lavet som opholdssteder med fodboldspil o.a.

I bogholderiet på Habotec blev det meget synligt, at den digitale udbredelse er meget større i Danmark end i Tyskland. I lange rækker stod mapper på hylderne, hvor vi i Danmark længe har anvendt digitale løsninger til bogholderi. I 2019 regnede bogholderen med, at alle mapper var blevet digitaliseret. Internet og digitalisering i Tyskland har for os danskere meget tilbage at ønske – især for vore elever, som vi sender derned i 3 måneder, eller de elever som får en uddannelsesaftale med en tysk virksomhed. På billedet ser vi racket på Habotec, og vor kyndige ud i IT – Bo – fandt med det samme en splitter på netkablerne, hvorefter han pointerede: ”med splitter når de aldrig op på mere end 100 MB”. Begge virksomheder udtrykte et stort ønske om at få danske lærlinge, da de havde mange ubesatte lærepladser. I Danmark har vi til gengæld mange lærlinge uden en uddannelsesaftale og mange skolepraktikelever inden for visse fag, og de bliver introduceret for de muligheder der gives med økonomisk og individuel personlig støtte gennem kontoret i Lübeck. CELF støtter kontoret med økonomiske midler. Kulturforskelle kan være en hindring for at en dansk elev tager til Tyskland for at uddanne sig, men i Lübeck er der ansat 2 medarbejdere, der hjælper med de praktiske udfordringer, såsom bolig, adresseændring, telefon og meget mere. De er ansat i de to kamre (Industrie- und Handwerkskammer) som er de offentlige institutioner, som alle virksomheder i området skal være medlem af. CELF støtter med økonomiske midler.

Desuden er der økonomisk hjælp til danske lærlinge i Tyskland i form af midler fra europæiske programmer, og fra Guldborgsund og Lolland kommune. Det betyder, at danske lærlinge i Tyskland oppebærer en købekraft svarende til, hvis de var ansat i en dansk virksomhed.

Anne – den ene af de ansatte på det tyske kammer – var med os rundt på virksomhedsbesøg i Lübeck, og selv om især den tyske ungdom er blevet rigtig gode til engelsk, så var det en stor hjælp ifm. oversættelser og arrangementer, da både Anne og Nina var tosprogede. Anne havde bl.a. studeret dansk på et universitet i Danmark, Den sidste dag var vi på besøg i Industriekammer, hvor Anne fortalte om de tidligere danske lærlinge, som havde været under oplæring i tyske firmaer. De havde opnået et imponerende godt tysk sprog, og havde en masse de kunne skrive på deres CV. Vi fik også et indblik i det tyske grundskolesystem, hvor eleverne bliver delt op allerede i 4. klasse efter, hvem der havde potentiale til at gå i gymnasiet og hvem der forventedes at skulle have en håndværksuddannelse. Det var dog muligt at skifte retning efterfølgende.

På vores tur har vi fået et godt indblik i det tyske uddannelsessystem, som er meget forskellig fra vores, da de tyske virksomheder påtager sig det meste ansvar for oplæringen af deres lærlinge, og de tekniske skoler er et supplement eller tilbud til virksomhederne.

Desuden blev modtaget meget varmt alle steder, da de gerne ville fortælle om deres virksomhed og hvad de gjorde for deres lærlinge. Og vi var meget velkomne til at besøge dem igen. Nogle havde besøgt dem før, eller havde mødt kontaktpersonerne ved andre lejligheder, så vi må sige at kontakten til virksomhederne er blevet styrket på denne tur.

Som et supplement til det officielle program, så blev det indbyrdes forhold blandt deltagerne også styrket. Der var mange personlige snakke og der blev delt mange familiære hemmeligheder i løbet af de tre dage.