Dagbog/rapport Tysklandstur

Hej mit navn det er Peder, og jeg har været en lille tur til det Tyske land. Jeg har været afsted som gastronom for at prøve at udvide min horisont for, hvordan køkkenet ændre sig fra nation til nation. Jeg må sige at jeg var nervøs inden, jeg tog afsted og det var der måske og god grund til at være. Jeg kan stort set ikke tale Tysk, og det er her hvor min nervøsitet har været bundet i, fordi jeg ikke var helt sikker på hvordan jeg overhoved skulle kommunikere når jeg kom der ned. Denne nervøsitet var dog samtidig det som der drev mig fremad for at komme afsted, fordi jeg samtidig så det som en udfordring som skulle overkommes, og for mig kan alting blive kedeligt, hvis der ikke er udfordring som det jeg foretager mig. Da vi endelig kom afsted øgede spændingen, og det føltes som nærmest en hel rutsjebane hele vejen ned til Timmendorfer. Da vi endelig ankom blev jeg vildt overraskede, altså godt nok havde jeg hørt at der var flere store 5 stjerners hoteller, men jeg havde alligevel ikke regnet med at det ville være så pænt som det var.

Vi blev forholdsvis hurtigt sat op i lejligheden og kort efter det skulle vi allerede mødes for at gå lidt på opdagelse. Da der ikke var nogle af os der havde spist valgte vi, at gå på restaurant. Dog var vi alle sammen stort set for nærige til at gå ind et ortenligt sted, så vi ente på en tilfældig kineser restaurant, som ikke var vildt imponerende. Førstedag fortsatte uden at der skete noget specielt spændende. Den følgende dag skulle vi til et hurtigt hygiejne kursus, hvor mig og Christoffer stort set ende med at sove igennem det hele, dog ikke for at være uhøflige eller fordi vi ikke gad. Men vi havde allerede taget et meget længere kursus i Danmark som så bare ikke galde i Tyskland, det var det sammen med det faktum at vi sad i halvanden time uden at kunne forstå havde damen sagde der gjorde at det blev lidt søvnigt. Da vi tog afsted igen skulle mig og Christoffer en tur med Anne over til hotellet vi skulle være på, sådan lige for at finde ud af hvornår vi skulle møde og hvordan og hvorledes. Vi skulle snakke med deres personale ansvarlige, som heldigvis godt kunne lidt Engelsk og vi blev vist lidt rundt. Da vi kom op til stor køkkenet hvor jeg skulle være mødte vi med køkkenchefen som ikke kunne et ord engelsk. Det var lidt sjovt fordi han ikke engang kunne sige vores navne, Christoffer blev til Christian og mit eget navn Peder, blev til noget i retningen af ”bleh”. Det var ret komisk, men jeg kunne mærke at han var en person som var rar at være sammen med.  Vi fandt så ud af at vi havde en fridag inden vi skulle starte, men de to andre havde ikke, så vi ente med ikke at lave noget heledagen indtil Liv fik fri hvor vi ente med at tage en tur på et værtshus, som viste sig at være noget som… vi gjorde en enkeltgang eller mange.. Men det var meget sjovt.

Da jeg så startede i køkkenet var det sværeste at finde ud af hvad det var jeg skulle lave. Jeg havde bare fået at vide hvad tid jeg skulle møde, men ellers var der ikke så meget styr på mig. Jeg spurgte om der var noget jeg kunne tage mig til og den ene kiggede lidt rundt, for at se om han havde noget og hvis han ikke havde blev jeg hurtigt bare peget over til en anden en. Jeg tror at jeg ente med at ordne 50 kilo grønsager den første dag alene og jeg syntes at det var forholdsvis monotont. Jeg skulle arbejde hverdag ikke køkkenet, hvor jeg mødte til samme tid hverdag, og jeg havde fri på et tilfældigt tidspunkt hen af dagen hvor der ikke var mere jeg kunne lave, dette rakte fra 13 – 20 ca. så nogle dage havde jeg meget korte dage. Jo flere dage jeg var der fik jeg dog lov til at prøve mere og mere krævende ting, jeg tror at dette var fordi de lige gerne ville have at jeg indfandt mig i køkkenet og også sådan så de lige kunne se mig an på hvordan jeg klarede mig. Den bedste oplevelse i selve køkkenet, var da jeg den ene dag sammen med en anden ung fyr som hed Viggo, skulle anrette 165 forrets tallerkener, dette gav mig virkelig indsigt på alle niveauer der var i sådan en forestillingen lige fra at gøre alle de forskellige småting klar til at stå og skulle organisere sig og lave hver tallerken hurtigere end den foregående.

Vi ente med at møde en anden dansker på turen som hed Melanie, Hun sådan en type man lige skulle se an først fordi hun godt kunne virke en lille smule mærkelig, men hun vidste sig så jo mere man var i hendes selskab at hun faktisk var rigtig hyggelig at være sammen med. Det ende med at vi stort set her aften efter at vi alle havde fri at på værtshus, som vi fandt ud af hed Oswalds og vi ente med nærmest at være stamkunder. Jeg var meget overraskede over mig selv fordi jeg altid har været typen som har haft svært ved at stå op, at jeg sådan kunne drikke til kl 2-3 stykker om natten og så stå op til den samme tid hver morgen uden problemer.   Egentlig her fra ente dagene, nærmest med at smelte sig sammen fordi jeg nærmest havde vænt mig til at det her var min nye hverdag.

Turen har været en rigtig god omgang oplevelser og jeg føler at jeg har lært en masse forskellige ting og lært lidt om, hvordan det er at arbejde i et andet land end det man kommer fra. Jeg vil for øvrigt også sige, at det er en mulighed alle burde takke ja til, hvis de kommer i situationen.