Ravenna, Italien, d. 12/02/2024 - 23/02/2024

Efter er helt fantastisk tur til Ravenna i Italien som jeg er meget taknemlig for at få lov til at komme med på, vil jeg gerne fortælle lidt om turen.
Vi var en gruppe der havde aftalt at flyve sammen og dermed havde vi en meget hyggelig rejsedag. Da vi endelig ankom til Bologna, skulle vi tage et tog videre til Ravenna hvilket heldigvis var et nemt system som vi hurtigt lærte at kende. Da vi 1,5 time efter ankom til Ravenna gik vi sammen hen til vores hotel og tjekkede ind.
Dagen efter havde jeg min første dag på min praktikplads som jeg både var nervøs og spændt på, heldigvis mødte jeg de sødeste medarbejdere og havde en spændende praktikplads. I hverdagen, hvis vi ikke var trætte efter arbejde, gik vi rundt i byen, tog på cafe eller lignende. Vi havde den hyggeligste lille lejlighed hvor vi lavede aftensmad sammen og tit også havde filmaftener på et af værelserne. Da vi endelig var nåede til weekenden tog vi ud i byen og mødte og blev venner med de lokale.
I weekenden havde vi blandt andet en hyggelig tur til Bologna, en dag med museum og kirkebesøg i Ravenna og en dag på en Italiensk skole hvor vi mødte vores kontaktperson.
På skolen fik vi lært lidt om skolesystemet i Italien og fortalte om vores tur indtil videre, derudover blev vi venner med en masse af eleverne på skolen som vi senere også mødtes med i Ravenna.
Vores sidste uge i Ravenna, gjorde vi vores bedste for at få så meget ud af turen som muligt, med en masse gåture, filmaftener og cafebesøg.
Samlet set har det været en helt igennem fantastisk tur hvor vi ikke bare lærte nye kulturer at kende, men også lærte vores medrejsende meget bedre at kende og formede mange nye venskaber. Jeg er meget beærede over at jeg fik denne mulighed, det er et minde jeg ikke kommer til at glemme.
Sisse Jacobsen