Ravenna, Italien d. 11 februar - 24 februar 2024
Dagbog Ravenna Erasmus 2024
I januar fik jeg den dejlige nyhed at jeg skulle til Ravenna i Italien i uge 7 og 8. Dette har jeg set meget frem til.
d. 11/2-2024
I dag var afrejse dag, vi startede dagen tidligt ud med at køre fra Nykøbing kl. 03 om natten. I lufthavnen mødte jeg også nogle af de andre søde Erasmus elever som også glædede sig helt vildt. Efter en mellemlanding i Frankfurt ankom vi til Bologna og tog toget videre til Ravenna. Hele rejsen derned gik meget nemt og uden de største problemer. Da vi ankommer til Ravenna, finder vi hotellet og for tjekket ind. Det var dog lidt svært at finde hen til den bygning vi rent faktisk skulle bo i, men vi kom godt og helskinnet frem og så var det ellers bare at få handlet ind og hvilet ud efter en lang rejsedag.
d. 12/2-2024
Så var det blevet første hele dag i Italien og her havde vi fri. Vi brugte dagen på at komme rundt og orientere os i byen og fik også lige kigget hvor vores arbejdsplads lå. Om aftenen tog vi ud på en lille bar og bagefter spiste vi på en lækker restaurant.
d. 13/2-2024
I dag var første arbejdsdag på MAR, vi var alle 3 spændte på hvad vi skulle. Vi startede med at måtte vente lidt da de ikke helt vidste hvem eller hvad vi skulle til at starte med, da chefen vidst var ude af huset. I løbet af dagen fik vi en rundtur på museet og wow det var så imponerende med alt den kunst der var lavet ud af mosaik. Vi arbejde også kort med et af de hold som kom for at være noget om forskellig kunst. Det var lidt svært at være med på holdende da de søde børn ikke forstår engelsk og vi ikke forstår italiensk. Vi Fik allerede fri igen kl. 11 så vi tog ud og fik frokost. Kiggede lidt mere i byen og opdagede, at de afholdte karneval, hvor folk var iklædt masker, fjer og meget andet flot udklædning og sang rundt i de hyggelige gader. Om
aftenen lavede vi mad sammen på værelset.
Jeg skipper lige et par dage, da det var meget det samme vi lavede de næste par dage frem, dog fik vi hver dag udforsket noget mere af byen og brugt tid på at lære vores søde værelses kammerater Noah og Sigurd at kende.
d. 17/2-2024
i dag var vi på arbejde og fik allerede fri kl. 10.30 da der ikke var så mange familiehold.
På vejen hjem havde jeg købt frokost så det kunne nydes ude på vores altan senere på dagen.
Solen skinnede og det var dejligt varmt så jeg sad udenfor og læste en bog og nød solen, lige indtil Noah kom panisk ud og spurgte hvor fanden det brændte henne. Jeg havde siddet så meget i min egen lille bobbel at jeg ikke havde opdaget at alt var dækket til for røg, vi skynder os at løbe ned på vejen for at finde ud af hvor det kommer fra, det er nabohusets skorsten der er store flammer i så vi løber ind og spørger om de har brug for hjælp, gudskelov havde de fået styr på det og de var meget taknemmelige for vi kom og spurgte. Så dette var en lidt interessant oplevelse, som vi ikke lige havde regnet med.
d. 18/2-2024
I dag havde alle fra vores værelse fri og vi havde alle et ønske om at opleve Venedig, så vi stod tidligt op og fangede et tog fra Ravenna kl. 7 og var fremme i Venedig kl. 9. Da vi ankom på stationen blev vi alle lidt forvirrede da det var en slidt og grim facade vi blev mødt af, dog var det et helt andet syn der mødte os på den anden side.
Vi brugte de første par timer til at gå rundt i alle de små og flotte gader. Vi blev meget imponeret over hvor dejligt der var og hvor meget charme byen havde. Det var så dejligt at kunne gå rundt og nyde alle de gamle arkitekture uden at blive mødt af biler og alt for meget støj.
Vi talte lidt frem og tilbage om vi skulle tage en gondoltur, men da vi fandt ud af hvor dyrt det var syntes vi det var bedre bare at gå rundt og se byen.
Til frokost spiste vi på en restaurant som var gemt lidt væk i de små gader, her blev vi mødt af et fantastisk sødt personale og ekstrem lækker mad.
Efter frokost gik vi videre rundt og shoppede også lidt. Også i Venedig så vi en masse masker og udklædte folk.
Inden vi skulle hjem var der et sted jeg ikke kunne
tage hjem uden af have set, nemlig et spot hvor der er blevet optaget noget af
en film der hedder My policeman som er en film hvor Harry Styles er hovedrolle.
Så da vi endeligt fandt stedet, var jeg virkeligt glad og stolt hihi.
Da vi kom hjem til Ravenna igen, var alle godt trætte og vi havde gået over 30.000 skridt, så dette var hvordan Noah syntes man kunne udtrykke vores træthed bedst: spændende, da det var nogle anderledes uddannelser end vi har. En smule udfordrende, da de ikke var de skarpeste til engelsk, men med håndtegn og google translate kommer man langt.
Vi fik også en tur hen på det salt museum som ligger i den by, hvilket var imponerende at se hvordan de i gamle dage transportere og lavede salt. Da vi kom tilbage på skolen, snakkede vi igen med nogle elever, hvilket var virkeligt sjovt. Jeg tog med de andre søde piger fra det andet værelse til Rimini, hvilket også er endnu en flot by, dog var meget lukket da det ikke helt er sæson for turister og derfor holder mange byer og butikker lukket i vintermånederne. Da vi kom hjem, slappede vi lidt af og om aftenen tog jeg igen tilbage for at være sammen med nogle af de sjove og søde elever vi mødte. Jeg vil nok tro det var denne dag, jeg lærte mest om deres kultur og væremåde da man kom tæt på dem, relativt hurtigt og ville ønske at vi havde været på skolen lidt før en den sidste uge inden vi skulle hjem.
Det her er nok den bedste ravioli jeg nogensinde har fået, og den var derudover også hjemmelavet, vi spiste frokost i Rimini på en lille restaurant hos den sødeste ældre mand som virkeligt bare brændte for at lave mad og have en god stemning i hans restaurant. .
D. 21/2-2024
Vi tog på arbejde og hyggede os så godt som vi kunne med de kære børn og det søde personale som ikke var de skarpeste til engelsk, men de fleste gav det et skud og de andre ’’glemte’’ lidt vi var der. Men vi er jo heldigvis selvstændige og kunne godt se hvor vi kunne hjælpe lidt til henne.
Om aftenen hentede vi pizza fra et pizzeria tæt på hvor vi boede, her var vi begyndt at blive ret gode venner med dem, da vi havde været der en del gange. Her var de så søde og meget interesserede i vores kultur i Danmark og hvordan man sagde tak. Så nu kan man se på væggen i det pizzeria at der står ’’tak’’, fordi hun gerne ville kunne huske det og samtidig have et minde af os.
d. 22/2-2024
vi mødte igen på arbejde og i dag fik vi lov til at komme op og opleve den nye udstilling som skulle åbnes dagen efter, her ville der blive startet en ny workshop hvor børn kunne få lov til at komme og lave kunst med chokolade. Under workshoppen skal der være livemusik og skuespil undervejs, hvilket lød mega sejt! Dog var det ikke muligt for os at tage billeder…
om aftenen tog jeg sammen med de andre piger hen på en bar, hvor vi skulle mødes med dem vi lærte at kende på skolen, den ene var lige fyldt 19 så det skulle også fejres. Vi hyggede os med at synge fødselsdagssang på dansk, lære dem danske skåle sange og andet spas. De var så søde at køre os hjem så vi ikke skulle gå hjem alene om natten. Igen ville vi rigtigt gerne have haft lært
dem at kende tidligere, så vi kunne have været mere kulturelle med dem, da helt klart havde en masse at byde på. Vi lærte også at ikke ret mange af dem har været udenfor byen eller landet, da de bor i områder som er meget præget af turisme, har de nærmest alle sammen familie ejede butikker, der gør de ikke har mulighed for at rejse. Og derudover har de heller ikke lige så gode forhold i forbindelse med løn osv. så de tjener ikke så meget.
23/2-2024
I dag var dsv sidste fulde dag vi havde i Ravenna, så det skulle selvfølgelig udnyttes. Vi mødte på arbejde hvor vi havde lidt at lave med børnene igen og fik lov til at være kort med under den nye workshop, virkeligt imponerende hvordan de fik det hele til at køre med så mange børn, livemusik, skuespil og kunst. Vi gik endnu en runde på museet for at se det hele en sidste gang. Efter arbejde fik vi endnu en af de gode italienske is, en god frokost og fik set det sidste af byen samt shoppet lidt mere. I løbet af eftermiddagen fik jeg pakket og om aftenen tog jeg med
Noah og Sigurd ud for at spise det sidste italienske måltid
- 24/2-2024
I dag kom dagen vi skulle hjem, det var både rart men også trist. Vi var jo endeligt lige blevet gode venner med de lokale og folk på vores alder. På vejen hjem kunne vi reflektere lidt over hvor mange gode og lærerige oplevelser vi har været ude og få. Jeg har lært mig selv bedre at kende, og fundet ud af at den store verden ikke er så farlig som den ser ud, og at man kan komme langt ved at spørge andre om vej. Jeg er også sikker på jeg skal ned og besøge de forskellige byer i deres højsæsoner så man kan få det helt rigtige billede, og så må man jo sige man har set lidt af hvert dernede, som jeg ikke ville have været foruden. Så mange mange tak for denne mulighed, ville klart gøre det igen! Og en kæmpe bonus var at været bare har været skønt, en smule toget om morgenen og aftenen, men høj solskin og omkring 18 grader er ikke til at klage over.