Dagbog fra praktik i Tyskland

Uge 42-43

 

Jeg har i forbindelse med mit skoleforløb i HHX Nykøbing Falster 2.g valgt at bruge 2 uger i praktik i Tyskland. Dette er både pga. muligheden men også det at jeg gerne vil forbedre mit tyske sprog, der klart vil være en fordel for mig senere i 2.g. synes det er en god mulighed for en som mig, der måske ikke er den bedste i tysk, men gerne vil forbedre mig og lære mere. I disse to uger bor jeg i Burg auf Fehmarn der ligger tæt på Puttgarden færgen. Her bor jeg i et stort hus med mange værelser, toiletter og 2 køkkener, jeg er dog ikke alene her, men bor sammen med en anden elev fra HHX Nykøbing Falster.

 

Søndag d. 12/10

Jeg ankom til Burg søndag d. 12 sent om aftenen efter at været kommet med offentligt transport fra Berlin af, hvor jeg havde været hele weekenden. Huset jeg bor i er som sagt meget stort for to personer, og kan godt virke lidt uhyggeligt, der var ikke varme sat til da vi kom i huset, så der var iskoldt. Jeg valgte et værelse og pakkede ud, samt lagde tøj frem til næste dag, vi havde ikke fået nogen krav til påklædningen, så det var ikke det sværeste. Siden supermarkederne har lukket om søndagen, havde jeg om lørdagen købt mad ind og lavede min madpakke om aftenen. Derefter talte jeg lidt med min roomie og gik derefter i seng.

 

Mandag d. 13/10

kl 9 Mandag morgen skulle jeg møde i Kaufhaus Martin Stolz. En kæmpe butik på 3 etager, der har alt lige fra tøj til modelskibe, en børneafdeling med spil og tøj til en sportsafdeling. Her skal det også lige siges at butikken også er inkluderet med en restaurant, hvilket siger lidt omkring hvor stor den er. Vi blev mødt af Hr. Cabuhn der var vores chef og styrede butikken, her kunne jeg hurtigt mærke at mit tyske ikke var det bedste, da jeg havde svært ved at forstå hvad han fortalte, men fik samlet en ide om det. Jeg blev den første dag sat til at være i Intersport sektionen, som ligger på den øverste etage og er sports afdelingen. Her var der en dame der hed Heidi, der er leder af den afdeling. Men først viste hun mig frokoststuen for medarbejderne, hvor der både var spiseområdet, ”chillzonen”, køkken med køleskab. Heroppe lå også kontoret hvor jeg skulle hente en nøgle til et skab, hvor jeg har mulighed for at have mine ting liggende. Derefter fik jeg en arbejdsjakke, som jeg skal bruge mens jeg arbejder hernede. I dag stod dagen mest af alt på at ligge tøj sammen, sætte alarmer i de nye varer, og den sidste time af vagten at stå i kasse. Det hjalp en del det at stå i kasse, siden jeg var mere tvunget til at tale tysk til kunderne, mens jeg blev oplært og lærte mere af sproget.

 

Lørdag d. 20/10

I dag arbejdede jeg fra kl 9-11, da min familie kom ned og besøgte mig, her tog vi rundt til Heiligenhafen og Oldenburg, jeg viste dem også huset jeg bor i og derefter tog vi på Cafe her i Burg. Det var virkelig hyggeligt, har savnet min familie en del, siden det er lidt svært det med den fremmede kultur, og det at skulle vende sig til ikke at have sin kære mutter hos sig, men at man skal klare tingene selv, så det var ret lige at have dem her lidt.

Den første arbejdsuge i Tyskland er gået, da jeg har fri søndag, ugen er gået med blandt andet virkelig ømme fødder. En normal vagt hos Stolz varer fra kl 9-18 for mig, hvor jeg har en times pause der er placeret fra kl 13-14. Det er meget hårdt at skulle stå op hele dagen, gennem hele ugen har jeg været placeret i kassen, som jeg selv skulle stå for, mens jeg fik små opgaver der hovedsaligt bestod af at samle både m.m. men jeg kan virkelig mærke at jeg er begyndt at forstå hvad folk siger til mig bedre, da jeg nu er vant til dagligt at besvare spørgsmål fra kunder, da det også er en service station. Hvis jeg ender med ikke at vide hvad det her, har jeg nogle virkelig flinke kollegaer som hjælper mig, og derefter forklare mig kundes spørgsmål.

 

Søndag d. 21/10

Siden at jeg havde fridag i dag tog jeg til Heiligenhafen, hvor der er andre der også er i praktik i Tyskland bor. De bor tæt på havnen så efter vi havde været lidt hos dem, gik vi en lang tur tæt på havnen nede ved vandet, her spiste vi frokost hvor vi fik forskellige fiskeretter, det var virkelig godt! Derefter tog vi tilbage til deres lejlighed, før vi tog videre ud til de forskellige store butikker, her tog vi i Fleggard, Calle, Lidl og Aldi, hvor vi fik købt lidt forskelligt til at tage med hjem, samt lidt aftensmad til senere. Derefter tog vi hjem og sad i stuen og snakkede og grinte. Senere lavede vi aftensmad og spiste, jeg blev der indtil det blev mørkt udenfor hvor jeg så skulle tage en bus kl 19 der kørte direkte tilbage til Burg, herefter så jeg lidt film og gik ellers i seng, så jeg var klar til endnu en arbejdsuge.

 

Onsdag d. 24/10

Med kun to dage tilbage i praktik går ugen hastigt forbi, jeg er fortsat i kassen og trives rigtig godt med mine kollegaer, de er super flinke og vi hygger os meget. I dag skulle jeg til møde med Nina Bahlo og Anne Oleischeck, som er dem i Tyskland, der er mine kontaktpersoner, der blandt andet også er dem der fandt praktik pladsen, og har arbejdet med gennem forløbet før og efter vi ankom til Tyskland. De kom for lige at få en update omkring hvordan vores praktikophold har været, om der er nogle gode eller dårlige ting, samt at vi skulle svare på to spørgsmål, omkring hvad vi synes har været godt, og hvilke forskelle der er på arbejdsmarked i Tyskland og Danmark. Dette blev filmet og skal senere bruges til at blive klippet sammen til en video. Vi talte med også med en af de overordnede chefer for Stolz til mødet, dog taler han tysk og meget hurtigt, så de andre oversatte de for os så vi bedre kunne forstå, siden de taler dansk. Efterfølgende skulle vi arbejder færdigt og fik senere fri.

 

 

Fredag d. 26/10

Sidste dag på arbejdet, og selvom jeg glæder mig virkelig meget til at komme hjem, kommer jeg til at savne mine dejlige kollegaer, da men på en måde har fået et lille bånd til dem, selvom man ikke har været her i særlig lang tid. Kl 12 fik jeg fri, og tog hjem for at få pakket min kuffert, og få ryddet op. Bussen kom først senere, så der var masser af tid også til bare at slappe af, og gøre sig klar. Efter vi blev hentet gik turen blot til færgen, og vi havde en lille sejltur på 45 minutter, hvor vi fik talt med de andre omkring vores oplevelser i Tyskland, og fik lidt at spise. Efter en lille køretur var vi på Nykøbing F. stationen, med glade forældre der ventede på deres børn efter en lang adskillelse. Min mor hentede mig, og efter at vi havde fået kufferten i baggagerummet kørte vi hjem, hvor mine små søskende og min far ventede. Her blev snakket og hygget, lige indtil jeg gik i seng, min dejlige seng, som jeg har haft savnet meget!

 

Dette var afslutningen på min praktik i Tyskland, det har været meget spændende med den anderledes kultur, hvor jeg både har fået en bedre forståelse for kulturen, og lært mange nye ord som jeg vil kunne bruge i fremtiden. Selvom der har været tider hvor man har følt sig lidt lost og forvirret, har det overordnet været en virkelig god oplevelse, som jeg kan få gavn af i fremtiden. Dette var enden på et kort eventyr, som man aldrig ved om det ender her, eller jeg kunne overveje at tage i praktik i Tyskland igen i fremtiden. Det må tiden vise. Jeg takker af for nu, og siger farvel, eller som man siger i Tyskland, Auf Wiedersehen.

 

 

 

Jamila B. K. Madsen