Dagbog Internship in Brighton 2016

Søndag d. 28 februar tog vi fra Nykøbing station, med toget mod Kastrup Lufthavn, hvor kursen gik mod Heathrow. Da vi landede i Heathrow ventede en mini bus der skulle køre os til Brighton Station hvor vi blev modtaget af IIB, med en velkomst mappe med buskort, vigtig information omkring vores ophold i Brighton, bykort m.m.

billede

Herefter blev vi sendt  afsted i taxa’er, ud til vores Host Family. Vi var så heldige og få  lov til at bo to og to sammen, og jeg fik lov til at bo sammen med sødeste Kimberly. Vores Host Family bestod af en enlig mor (Ellie), med to små drenge Josh på 7 år og Toby på 3. En virkelig sød familie. Her fik vi vores eget værelse oppe på ”kvisten” med eget bad og toilet, og god plads til vores ting. Super lækkert. Og ikke nok  med det, havde vi kun 500 m til bussen, som gik hver 5-7 min, og  stoppede  5  min fra min arbejdsplads.

 

Jeg havde nemlig fået lov til at arbejde i en velgørenheds butik som hedder ”British Heart Foundation” som er en butik hvor man kan komme og donere sine ting, hvorefter de så bliver solgt, og pengene bliver brugt på velgørenhed.

 

Den første rigtige dag vi havde i Brighton, havde vi et møde med IIB (som vi derefter havde en gang om ugen), inden vi allesammen skulle ud til vores virksomhed. Mødet sluttede kl 11 og jeg skulle møde 11:30

 

Jeg ankommer og bliver modtaget af Stacia, som skulle være min manager i de 3 uger. Hun viser mig rundt i butikken, og fortæller mig kort om virksomheden. Herefter bliver jeg sat til at læse i en mappe, hvor der står alt om virksomheden, sikkerhed, m.m. Efter jeg havde fri kl 17 mødes vi alle med vores lærer, for en lille drink og snakker om hvordan vores første dag er gået. Derefter tog de fleste af os en tur på pub (som blev vores nye stamsted), og hyggede lidt inden det rigtig gik læs tirsdag.

 

Den første weekend brugte vi fredagen på at udforske Brighton City, og ikke mindst nattelivet. Lørdagen blev brugt på at slappe af, og udforske Hove den by Kimberly og jeg boede i. Om søndagen tog nogle af os ned og gik en tur på Brighton Pier, og senere på restaurant, og så ellers bare hjem og slappe af, og lade op til en ny uge.

billede(1)

Anden arbejds uge måtte jeg en tur forbi lægen, som konstaterede at jeg havde sprunget mine trommehinder, og derfor måtte blive hjemme et par dage og komme mig. Dette slap jeg dog først helt af med da vi kom hjem til Danmark, men jeg klarede den alligevel, med en masse smertestillende, varmt tøj og te.

 

Den sidste weekend tog Kimberly, to andre veninder og jeg en tur til London, hvor vi bl.a var oppe i London Eye, så Big Ben og fik shoppede en masse på den populære shoppinggade Oxford Street. Herefter drog vi hjem mod Brighton igen, og nød vores sidste weekend i England.

 

 

 

 

Den sidste uge gik med at nyde alle de nye indtryk, virksomheden, de søde kollegaer og ikke mindst med så småt at få pakket lidt. Og så satte Kimberly og jeg en dag af efter arbejde, til at få set alt det man nu ikke lige havde fået set i Brighton og Hove, og fået købt gaver til dem derhjemme. Og så blev Kimberly og jeg enige om, at vi skulle købe påskeæg til drengene og blomster til vores værts mor som tak for vi måtte bo der i de 3 uger vi var i Brighton.

 

Fredag d. 18 Marts tog vi en taxa til Brighton Station hvor vi allesammen skulle mødes kl 7, hvor der igen var arrangerede en minibus til os, som skulle køre os til Heathrow hvor kursen gik mod Danmark igen.

 

Taget i betragtning at jeg tvivlede så meget på om jeg skulle tage afsted eller ikke, på baggrund af mit dårlige Engelsk, at jeg skulle undvære alle dem derhjemme – har det været været en super fed oplevelse og ville bestemt have fortrudt hvis jeg ikke var taget afsted. Jeg er blevet udfordret som jeg ville, fået forbedret mit Engelsk, fået en på opleveren – og ja, kan slet ikke få armene ned.

 

 

billede(2)billede(3)billede(4)billede(5)