Antwerpen, Belgien d. 12/02 - 23/02/2024

Hej, mit navn er Tobias Rasmussen og denne dagbog vil omhandle min tur til Antwerpen, Belgien, sammen med Sophie Frederiksen på praktik på en lille rideskole.

Lørdag d. 10 februar skulle turen gå derned, hvor vi valgte at tage en Flixbus, da dette var lidt billigere. Dette gjorde vi sammen med nogle af de andre som også skulle afsted til Antwerpen. Det endte med en lang tur i bus som skulle gå gennem natten. Der skete ikke nogen særlig vilde ting i bussen, da vi mest bare havde hovederne for os selv.

Søndag morgen d. 11 ender vi, efter et stop i Amsterdam, at være i Antwerpen. Fra stationen parter vi med de andre fra bussen og går mod vores AirBnb. Vi havde først aftalt at være ved vores lejlighed 14:45, men vi var lidt tidligt på den, da bussen allerede var i Antwerpen kl. 14:00, og gåturen derned ikke var så lang igen. Derfor ender vi med at tage en hurtig kebab ved en kebabbod, som lå lige udenfor vores hjem. Vi var mega sultne efter en lang bustur og derfor tænkte vi, at det kunne være en god idé lige at fråde en kebab.

Efter dette lod vores vært os ind i hjemmet. Det gik med stejle trapper hele vejen op til øverste sal. Allerede efter halvdelen af turen var man helt forpustet, men man skulle klø på endnu, for der var en halvdel mere. Vi kommer derop og lejligheden var skøn. Fint stort køkken, med et kæmpe brusebad. Desuden var der et tv med sofa, så man kunne bruge nogle af aftenerne på at se film. Søndag nåede vi ikke ret meget mere, da vi var mega trætte.

Hverdagen

Vi starter hverdagen ud i lejligheden om morgenen, klar til at gå på arbejde. Men fordi det var første dag, ville vores kontaktperson gøre os den tjeneste at køre os derud. Da rideskolen lå langt væk var vi nødt til at tage bus de andre dage. I Belgien kan man få noget som hedder et ”Bussy pass”. Dette giver dig adgang til at bruge alle busser der er i den by, som du køber den i. Dette var smart for os, da vi skulle side i bus hver dag, og en billet om dagen havde været langt dyrre end sådan et ”pass”.

 Vi startede altså med at tage ind på central-stationen i Antwerpen, som var mega smuk. Da jeg åbenbart ikke tog et billede af den, må i nøjes med et fra google. Det var en kæmpe bygning med alle mulige butikker indeni. Der var mega mange baner som togene kørte på, og kiggede man ned langs banerne, var det som om at bygningen gik forevigt. Vores kontaktperson Esther ventede udenfor, og hun var mega sød lige fra det punkt vi mødte hende. Vi gik med hende ind og fik købt et ”Bussy pass” til hver.

Herefter kørte hun os afsted mod vores praktikplads. Når man tænker på en rideskole, tænker man ofte noget som ligger langt ude på landet. Men det var ikke tilfældet her, da det lå lige i yderkanten af en relativt befolket by. Esther gik med os ind og hjalp os med at blive introduceret. Herefter forlod hun os til hende, som ejede rideskolen. Hun hed Karien og var en mega sød ældre kvinde. Allerede for starten viste hun os en alternativ vej til vores busstopsted, da den rute vi havde set at vi skulle gå hver dag var ret lang fra rideskolen. Det var en lille smutvej på en sti ved siden af en lille skov. Når man kom længere lå der flotte huse og til sidst kom busstopstedet.

Da hun havde vist os dette gik vi tilbage og kom igang. På rideskolen skulle vi lave nogle forskellige opgaver. Men en rideskole kører meget rutineanlagt. Det vil sige, at det vi skulle lave den første dag, var noget som vi skulle lave igen de andre dage. Dette var blandt andet at gøre hestene rent, feje staldgangen og gå ture med nogle af hestene. En ting som vi også lavede rigtig meget, var at putte læderfedt på sadler, skrimer og hvadenden Karien ellers kunne finde på. Dette er ikke noget man gør som rutine på en rideskole, men det fik vi altså lov til de fleste af dagene.

Ellers gik hverdagen meget lige til. Vi fik nogle nye opgaver hver gang vi blev færdige, og jeg endte faktisk med at få en del viden om hvordan man passer heste. Stort set hver dag gav Karien os noget at spise, det kunne for eksempel være et stykke kage, en pandekage (Det var helt klart hendes klassiker), men hun lavede også en mega lækker suppe, som vi også fik fornøjelsen af at nyde.

Når vi kom hjem nåede vi ikke ret meget. Vi handlede ind, tog hjem og lavede mad, så en episode af en netflixserie som vi aftalte at se på turen, og derefter gik vi i seng. Vi nåede altså ikke at udforske byen ret meget de første par dage, på nær den lille 1 kilometers gåtur fra busstopstedet til vores lejlighed.

Fredag d. 16 februar

Allerede dag 1, lavede vi en luksusaftale om, at vi arbejder længere tid i hverdagen, men til gengæld fik vi fri om fredagen. Dette passede os mega fint, da transporttiden i bussen varede en time hver dag. Ved at vi arbejdede lidt længere de første 4 dage af ugen, sparede vi altså også en masse transporttid på ikke at arbejde fredag. 

Dette passede endnu bedre, da denne dag var min 19 års fødselsdag. Dette fejrede vi med at gå hen til den berømte ”Cathedral of our lady”, som var en kirke der lå i Antwerpen. Rundt omkring kirken lå alting. Der var mega mange restauranter, butikker osv. og vi endte med at tilbringe en hel del tid her. I starten af dagen gik vi på ”Waffle House”, som var en kendt vaffel butik i Belgien. Da Belgien er enormt kendt for deres vafler, var dette noget vi måtte prøve. Vi gik derind og fik mega lækre vafler.

Vi var lidt for hurtige til at spise dem så vi fik ikke noget billede af dem, men de så sådan her ud.

Efter det gik vi rundt i området og udforskede denne smukke del af Antwerpen.

 

Om aftenen endte det på vietnametisk mad, og selvom maden ikke lige var mig, havde de en slags kold te, som bare smagte himmelsk. 

 

Aftenen blev sluttet af med en sorbet is derhjemme og en episode på den serie, som vi var begyndt at se. Det var altså en stille og rolig fødselsdag.

Lørdag d. 17 februar

Lørdagen gik med en tur til byen Ghent. Da vi ankom til Ghent mødtes vi op med nogle af de kontaktpersoner, som kunne møde op til dagen. Da Esthers mand havde fået nogle problemer med foden, var hun desværre ikke i stand til at møde op, da hun skulle se til børnene. Vi sagde hej til kontaktpersonerne, og de hilste igen. Herefter gik vi mod ”Gravensteen”, som er et kendt slot i Ghent vi skulle besøge. Da vi kom derhen købte vi en billet og kom derind. Slottet var flot og spændene, men der var ikke super meget at se. Vi forlod slottet lidt tidligere end de andre, sammen med Regina, Isabella og Johannes, som var dem vi kørte Flixbus med. Her fandt vi en pomfritbutik, og prøvede nogle af de belgiske pomfritter. Selvom de smagte meget dansk, nød vi dem. Efter det mødtes vi igen med gruppen, hvor vi fik lidt tid til at gå rundt. På denne tur fik jeg taget nogle billeder

Jeg er desværre ikke den største tage billedet person, så jeg fik kun dem langs den å, som ligger i Ghent.

Da vores fritid var slut, mødtes vi til en skattejagt. Her gik vi rundt i Ghent og løste et slags puslespil, som kontaktpersonerne havde lavet. Det gik ud på, at vi skulle gå rundt og se forskellige seværdigheder. Her var der nogle opgaver til hver seværdighed, som for eksempel kunne være at se hvilke symboler, der ikke var på statuen. Dette brugte vi nogle timer på.

Da aftenen kom og vi var færdige med skattejagt gik turen hjemad.

Da vi kom hjem, havde Sophie og jeg aftalt en bytur sammen med Regina og Isabella. Vi tog hen til ”Cathedral of our lady”, som havde en helt masse cafeer og bar åben om aftenen. Der var også diskoteker osv. Området derovre var uendelig smukt om aftenen, med lys fra alle bygninger. Vi tilbragte også mange af aftenerne i de kommende dage hernede, hvor vi blandt andet købte frossent yoghurt og is.

 

Søndag d. 18 februar

Søndag brugte vi som slap af dag, da vi ikke havde nogen dage at slappe helt af hele den forrige uge. Det gik på at se serie, sidde på telefonen, samt at skrive en smule Dansk-Idehistorie opgave, som var en stor skriftlig aflevering, som vi heldigvis fik lidt ekstra tid til da vi kom helt hjem

Hverdagen næste uge

Hverdagen gik meget som den havde forløbt den forrige uge. Vi gjorde som rutine hestene rent, fejede og fik en masse andre opgaver.

Torsdag var vores sidste dag på rideskolen. Da vi havde gjort en god del arbejde, mente Karien at vi skulle have en rideundervisning. Dette var selvfølgelig noget vi takkede mange gange ja til. Sophie havde allerede reddet meget i sit liv og var derfor god til det i forvejen, men for mig var det helt nyt.

Jeg var ikke ret god til at ride, men Karien var en god underviser og jeg lærte nogle små teknikker. Til sidst syntes Karien at jeg skulle lære at galoppe lidt. Hesten skulle løbe rundt i ring, hvor jeg skulle sidde fast på den. Da den skulle løbe i ring, var jeg nødt til at læne mig lidt indad, således at jeg fik balance. Desværre kom jeg til at læne mig for langt indad, og da jeg var en af de tungere personer som har reddet på den hest, blev hesten forvirret af den ekstra ubalance den pludselig fik, og derfor begyndte den at ridde hurtigere. Dette forårsagede i mig der faldte af hesten rigtigt hurtigt.

Heldigvis skete der ingenting, og jeg syntes det var en mega fed oplevelse. Karien havde en smule dårlig samvittighed dog, men jeg fik fortalt hende at det var rigtig sjovt.

Fredag d. 23 februar

Fredagen gik især på at vaske tøj og pakke til dagen efter. Men vi kunne ikke bruge sidste dag vi havde tilbage kun i huset, så vi gik ud og spiste ramen på en af de populære japanske restauranter i byen. Efter dette følte vi kun det var rigtigt, at købe noget chokolade med hjem til familien. Belgien er også kendt for deres chokolade, så derfor tænkte vi at det ville være den perfekte gave at have med hjem. Dette gjorde vi i Chocolate Nation, der er et populært chokolade museum. Vi ville gerne have besøgt, men desværre gik tiden fra os og vi nåede det ikke. Men de havde også en butik med stort udvalg. Ellers gik dagen på at se byen for sidste gang, og takke for den gode oplevelse, som vi har haft under opholdet.

Lørdag d. 24 februar: Hjemturen

Lørdag morgen stod vi op og fik pakket alting ned. Kl. 10:50 afleverede vi nøglerne, og så var vi på vej mod central-stationen for at tage tog til Brussels, hvor vores fly gik fra. Da vi kom til lufthavnen var alting som det skulle være, og vi kom på flyet på vej til London.

Vores fly fra London gik dog meget hurtigt efter vores landing, og flyet fra Brussels var desværre forsinket. Dette sammenlagt med, at Sophie blev stoppet i security, gjorde at vi var meget tæt på ikke at nå vores fly. Køen til security var nemlig mega lang, og da Sophie havde en tom deodorant i tasken, blev vi stoppet da det ikke var tilladt.

Efter en lang gennemtjek af hendes taske kom vi afsted. Dog var dette allerede 15 minutter efter vi burde have været ved indtjekning til flyet. Vi løb afsted i lufthavnen, og da vi nåede vores gate kunne vi se en af medarbejderne som vinkede os mod hende. Hun har nok kunne se os løbe og tænkt, at det må være os som mangler. Hun skyndte sig at tjekke vores pas igennem, og heldigvis nåede vi flyet.

Efter dette gik turen til København, og så fra København og hjem

Overordnet set havde vi en rigtig dejlig tur. Transporten derover var lidt øv, da vi brugte meget af hverdagen på at arbejde og sidde i bus, men ellers var Antwerpen en flot by med mange ting at se. Jeg er rigtig glad for at have haft muligheden for denne oplevelse, og det sætter jeg meget pris på. Tak!

 

Det var det for min dagbog, håber i nød at læse den.