Dagbog fra Malta Af Tobias David Worm
Søndag d 19/11-2017
Vi mødte op i lufthavnen, alle var der til tiden og det hele gik som det skulle. Vi kunne alle sammen finde ud af at rejse og der var intet stress på. Jeg havde kun et lille problem med security. De havde fundet en saks, som jeg ikke vidste var der. Men den tog de og destrueret eller hvad de nu gør med den slags ting. Vi fik en time til at kigge på butikker, hvilket alle så ud til at nyde. Vi boardede 10 minutter før tid. Selve flyveturene gik fint, det var kun Cecilie som var lidt bange for at flyve. Hun lånte så min bamse, til fødselsmæssig support. Da vi ankom til Malta, stod der to chauffører. De andre fik lige lov til at ryge inden vi tog over til lejlighederne. Selve lejlighederne var lidt ilde ret. Min lejligheds sofa var totalt kaput, men der var mad og vand. Vi havde ikke lang tid i lejligheden, for Morten og Jeanette ville ud og udforske busstoppestedet, såvel som hvilke busser vi skulle tage. Med lidt hjælp fra alle eleverne fandt de ud af at vi kunne tage alle 90’er busserne ind til Valletta og fra Valletta skulle vi så tagen en bus med nr. 13.
Mandag d 20/11-2017
Den første skoledag på Malta gik egentlig meget fint, vi kom alle sammen op til tiden og kom også over til skolen til tiden. Da vi ankom til skolen, lignede den mere end lejlighed end en skole, men vi fandt det rigtige sted og de rigtige mennesker. Vi mødte lederen af skolen som fik en af lærerne til at teste vores mundtlig kunnen. Ifølge testen. Så scorede jeg i toppen, men jeg blev trukket ned i niveau, for at kunne være sammen med en fra holdet. Hvilket jeg syntes var okay. Vi fik en lærerinde ved navn Sophie, hun var meget sød og forvirret. Selve timerne var meget kedelige, da de ikke rigtig var en udfordring for mig. Jeg kunne de ord i hovedet, så jeg fik ikke så meget ud af det som de andre gjorde. Efter skolen skulle vi havde møde med en fra paragon. Jeg fandt dog hurtigt ud af at det var mere turist end noget vigtigt, så jeg begyndte at læse kontrakten og skrive under. Da de andre nogenlunde begyndte at forstå hvad hun sagde var jeg færdig med mine papirer. Efter mødet, tog vi hjemad. Min lejlighed stod af lidt før lejligheden, vi skulle nemlig købe ind til aftensmaden. Der var op til flere supermarkeder i nærheden af vores lejlighed. Vi havde besluttet at lave hjemmelavet burger til aftensmad. Det var overraskende billigt. Vi endte med at bruge 63 euro til to dages mad. Vi lavede straks et budget da vi kom hjem, alle lagde 80 euro ind til en madkasse, som vi så kunne bruge resten af ugen.
Tirsdag d 21/11-2017
Den anden skoledag. Trafikmæssigt gik alt som smurt, vi kom afsted til tiden og ankom til tiden uden bøvl. Dagen var som alle andre skoledage, vi havde bare en bedre udsigt. Jeg lavede mine opgaver uden bøvl og uden at lærer noget nyt, men fik snakket med tre tyskere og to franskmænd. De var alle rare og søde. I pauserne gik vi ned til vandet, hvor vi nød den skønne udsigt og de bedste sandwichs. Vi skulle på udflugt efter skole, turen gik til en af maltas bedste hoteller. På en sløv dag havde de 700 gæster og på en travl dag 1400 gæster. Alt deres madlavning var lavet på en metode, kaldet entertaiment cooking. Det vil sige at man tilbereder maden foran alle kunderne, sådan at de kan se alt der foregår. Det er en meget effektiv måde at tiltrække kunderne. Resten af hotellet var meget fornemt og stilrent. Alt var designet til at have en stor mængde af gæster ad gangen. Ejeren af hotellet, var meget stolt og med god grund. Turen gik derefter hjemad, hvilket var en meget lang tur. Vi kom først hjem ved 20-21-tiden. Min lejlighed havde købt mad ind til aftensmad. Så jeg begyndte at lave mad med det samme, drengene roste også min mad til skyerne. Vi skal nok få nogle gode dage sammen.
Onsdag d 22/11-2017 I da
g testede vi, hvornår vi senest kunne tage bussen. Vi kunne tage bussen fra lejlighederne kl. 7:20-30 uden at skulle skynde os særligt meget, vi foretrak dog at komme i god tid. Skoletimerne gik som altid, jeg begyndte så småt at tvivle på om det var det værd. Siden at de andre heller ikke lod til at lærer noget af skoletimerne. Efter skole skulle vi alle til et andet hotel, Magnus og jeg fik dog lov til at tage hjem og arbejde på vores projekt 2. som skulle afleveres d. 26. november. På turen hjem købte Magnus og jeg mad ind til de to næste dage, vi blev gladelig overrasket over hvor lidt vi kunne leve for. Vi brugte omkring 40 euro, hvor vores daglige budget lå på 60 euro.vi fik også 12 liter vand med tilbage til lejligheden, hvilket vi fandt meget morsomt. Resten af aftenen lavede jeg projekt og aftensmad, til min og drengenes fornøjelse.
Torsdag d 23/11-2017
Skoledagen gik som alle de andre skoledage, vi kom til tiden og jeg lærte ikke noget nyt. Jeg fik dog snakket lidt med franskmændene om deres land og deres skolesystem, de er i skole fra kl. 8 til kl. 18. Det er helt ekstremt, men de havde ikke den største engelske kunnen. Deres skolesystem underviser ikke så meget i engelsk som i det danske. Det samme gjaldt også tyskerne. I dag skulle vi ikke ud på en udflugt til et hotel, vi kunne gøre hvad vi ville. Sidsel, Marcus, Magnus, Mikkel, Andreas og jeg valgte at udforske området rundt om Valletta. Vi var ude ved kysten, inde i grotter, ude ved fyrtårnet og til sidst inde i Valletta by. De andre på holdet tog hjem og lavede noget. Vi havde til gengæld et fantastisk eventyr. Om aftenen lavede jeg mad igen og lavede projekt.
Fredag d 24/11-2017
Vi stod op med et underligt trist og godt humør. Vi var glade for at afslutte skoletimerne, men ikke så glade for at sige farvel til Morten og Jeanette. Vi glædet os også til at sige hej til vores lærer Helle. Selve skoletimerne gik som forventet, jeg fik dog snakket med Sophie i dag. Hun vidste godt at det ikke var udfordrende for mig, men hun var glad for at jeg gad at lave noget. Vi sagde farvel til vores engelsk hold og farvel til vores engelsk lærer. Vi fik tidligt fri, som nogle af kunne bruge som vi ville. De andre skulle til et møde angående klager. drengene og jeg tog ud og spiste pizza. Det var nogle gode pizzaer og mad budgettet betalte gildet, hvilket vi var meget glade for. Vi tog derefter ind til Valletta for at shoppe, jeg fandt ikke noget jeg ville have, men jeg fik gået rundt inden i Valletta. Da vi kom hjem lavede jeg mad igen og lavede mit projekt færdigt. Senere på aften kom Helle, så vi gik ind til lærerne. For at sige farvel til morten og Jeanette, drikke nogle øl og sige hej til Helle. Vi blev rost til skyerne af morten og Jeanette, hvilket Helle var meget stolt over.
Lørdag d 25/11-2017
I dag skulle vi med Helle ud på tur. Vi tog hen til det sædvanlige busstoppested, hvor vi blev hentet af en privatbus. Fancy skal det jo være. Turen gik derefter til gozo, maltas næststørste ø. Det var en fantastisk smuk ø. Da turistguiden snakkede sonede jeg lidt ud, det eneste jeg kunne tænke på var hvor smukt der var og hvor meget jeg ville give for at køre motorcykel der. Vi havde op til flere stop på vejen, med alt fra gamle kirker til smukke byer. Mit yndlingstoppested var dog vores stoppested ved vandet. Da vi skulle ud og sejle. Førhen havde de en form for vindue i klipperne, det var dog faldet sammen da vi kom. Men området var stadigvæk fantastisk smukt og vandet var klart. Vi tilbragte vores frokostpausen på en lille ”gril” og senere hen i vandet. Næsten alle var ude og svømme og de fleste drenge kiggede lidt efter pigerne i bikini. Dagen endte også med stil, da vi kom tilbage havde vi lidt tid til at skifte tøj og gå i bad. Alle havde taget noget fint tøj på, for vi skulle ud og spise med Helle. Vi lod Helle om at finde området og vi valgte så stedet. Restauranterne vi fandt var egentlig tre separate restauranter som havde sluttet sig sammen til en stor. Maden var suveræn, jeg havde dog valgt en lille ret. Men den klarer vi også som en gruppe, jeg fik en ekstra øl og noget mad fra de andres tallerkner. Det var virkeligt sødt af dem, af nogle mennesker jeg ikke har snakket med før turen og så at de instinktivt tilbyder mig noget mad. Det er enten et tegn på en fantastisk person eller godt og solidt bånd.
Søndag d 26/11-2017
Søndagen var den rene slappe af dag, på nær en tur sammen med Helle som tog 1-2 timer. Vi skulle ud og tjekke vores arbejdssted. Marcus, Mikkel og jeg skulle ud og tjekke et lille tømrerfirma. Trine skulle egentlig også med, men hun gad ikke. Vi var lidt sure på hende, men ikke så meget at vi ville lade det gå udover hendes første arbejdsdag. Jeg endte med at tage en bus sammen med de to drenge for så at gå et godt stykke vej. Da vi endelig fandt stedet, begyndte vi at blive lidt skeptiske. For det var meget små og vi var 4 tømrer, men vi var ved godt mod. Vi tog en bus til Valletta og så hjem til lejligheden. Der blev lavet mad og der blev spist. Alle gik i seng tidligt for at være klar til arbejdsdagen.
Mandag d 27/11-2017
Vi kom afsted og vi ankom til tiden, men der var et stort problem. Ejeren havde kun arbejde til 1 person, så jeg ringede til Helle og paragon. Helle var godt gal i skralden og Paragon anede ikke hvad der foregik. En hel del snak senere endte med at Marcus og Mikkel fik jobbet, Trine og jeg måtte så tage hjem. Vi tog så en forkert bus hjem, hvilket var meget heldigt. For i det øjeblik vi står af bussen ringer Paragon om et nyt sted, vi begynder straks at finde en vej derud. Efter jeg havde snakket med chefen Gordan, tog vi en taxa til hans arbejdsplads. Vi begyndte at arbejde for Gordan med det samme. Vores job var at slibe, det var ikke sjovt, men det var et arbejde. Vi var sygt sure og trætte, da vi endelig kom hjem. Jeg brokkede mig med det samme til de andre. De havde til min overraskelse også haft en elendig arbejdsdag. Vi var 7 ud af 11 mennesker som ikke kom på deres oprindelige arbejdssted. Vi sluttede dagen med at spise aftensmad og et møde med Helle. Helle var så rasende at hun sagde fuck, den lille søde kvinde sagde fuck til paragon. Hun forlangte til og med at snakke med deres chef. Vi var alle meget imponeret af Helles engagement. Både hvad der angik vores personlige situationer, såvel som vores oplevelser. Har ikke oplevet en lærer så engageret som hende før.
Tirsdag d 28/11-2017
Den anden dag på arbejdet gik lidt bedre, vi kom derhen før tid og arbejdede hårdt. Vi brokkede os en del over at slibe, men kun på dansk. Jeg begyndte så småt at hjælpe maleren Mario og snedkeren Paulo. Bare for at få noget variation. Vi kom hjem trætte, lavede mad og gik i seng tidligt.
Onsdag d 29/11-2017
Tredje arbejdsdag gik også fint, men i dag skulle vi have Marcus og Mikkel med. De havde sluttet tidligt fra det andet sted. De havde også fået en del for deres ”hårde arbejde”, men det øjeblik de prøvede vores arbejde. Hahaha, så var det alligevel ikke så nemt mere. Hold nu kæft hvor de brokkede sig. Det var en stor morskab og trøst for mig, det hjalp mig også til at jobshadow Paulo. Jeg jobshadowed Paulo resten af onsdagen og jeg spurgte Gordan om jeg måtte fortsætte resten af ugen. Gordan sagde god for det og så ud til at være glad for mit initiativ.
Torsdag d 30/11-2017
Fjerde arbejdsdag startede med at hjælpe Paulo i ca 3 minutter, hvor Trine og jeg så blev tilbudt at arbejde med Albert. Albert er firmaets tømrer, så vi var selvfølgelig spændte på at arbejde som tømrer og ikke som slibere. Albert kørte os ud til kundens hus, hvor vi skulle hjælpe ham med at sætte dørkamme op. Vi hjalp selvfølgelig hvor vi kunne og gjorde hvad han sagde, han var til gengæld en meget rar og sjov chef. Jeg kunne rigtig godt lide ham, han fik os til at oversætte en tekst til dansk. Bare for at gøre hans kæreste jaloux. Han var i det hele taget en meget rar fyr. Vi brokkede os lidt over kundens mor. Fordi hun hele tiden brokkede sig over sig tømrendes arbejde, murernes og i det hele taget alles arbejde. Vi fik sat alt lige og perfekt op, Albert er en god og erfaren tømrer. På grund af hans erfaring gør han arbejdet på en anden måde, end Trine og jeg ville have gjort det. Men resultatet ville have været det samme. Efter dørene var på plads, satte vi låsene i. Det var meget simpelt, siden at det var den samme slags lås bare nyere. Vi blev derefter kørt tilbage til de andre, hvor vi tog bussen hjem. Jeg lavede mad og vi så film imens vi spiste. Vi var alle smadret, nogen mere end andre. Vi gik relativt tidligt i seng, for vi havde en lang arbejdsdag i morgen.
Fredag d 1/12-2017
Dagen startede som alle de andre, vi stod op og gik på arbejde. Marcus og Mikkel skulle have været ude og arbejde med Albert i dag. Men på grund af deres modvilje til arbejdet, valgte Gordan at Trine og jeg skulle ud igen. Vi tog imod tilbuddet. Vi havde en perfekt dag sammen med Albert, vi skulle sætte nogle andre døre op. Efter vi havde sat dem op, fik Trine og jeg en lille pause. Vi fik den pause, så vi kunne se præsidentens have. Den var smuk. Den ville have været lidt bedre hvis solen skinnede, der var en en lille gås der fulgte efter os derinde. Den var utrolig sød og nysgerrig. Jeg købte en sandwich inden vi tilbage til arbejdet. Havde nemlig ikke haft en med dagen før, hvor Albert tilbød mig en af hans. Da vi kom tilbage skulle vi udskifte nogle træplader ved indgangen til huset. Det var lidt lavet på øjemål, men det var godt øjemål. Alt i huset skulle males hvidt, hvilket jeg synes er lidt for kedeligt. Vi skiftede også låsen på døren. Da han havde taget nogle mål fra gulvet til dørene, tog vi dem af igen. De skulle nemlig tilbage til værkstedet så de kunne rettes til og males, der må nemlig kun være 6 mm fra gulvet til bunden af døren. Vores dag med Albert sluttede med at han købte noget indbagt kylling til os. Det smagte godt, meget godt endda. Da vi kørte tilbage til fabrikken, snakkede Albert om, at vi skulle flytte til Malta og arbejde med ham. Hvilket jeg tænkte lidt over, for jeg ville egentlig ikke have noget problem med at arbejde der. Vi hjalp, som det allersidste arbejde, med at ligge nogle malet vinduer i hans bil. De skulle sættes ud til kunden næste dag. Vi fik et lift af en af arbejderne, som skulle til Valletta. Da vi kom hjem lavede jeg ikke mad, en gang skal jo være den første. Vi gik tidligt i seng, for at kunne nå flyet i morgen.
Lørdag d 2/12-2017
Dagen startede fint for mig, jeg havde pakket mine ting for to dage siden. Jeg havde også styr på mit pas. Vi blev kørt hen til lufthavnen. Da vi så ankommer til lufthavnen, finder Marcus ud af at han mangler hans pas. Det ligger søreme i lejligheden, som vi har låst og lagt nøglerne på bordet. Så Marcus og Helle blev lidt stresset. Resten af holdet tjekker deres ting ind og finder pladser uden bøvl. Marcus får chaufføren til at kører ham tilbage til lejligheden, hvor viceværten har låst op. Imens er vi andre ved checkpointen, hvor Helle så ringer til mig. Hun fortæller kort, med en smule stres i stemmen, at de 18’årige har ansvaret. I dette tilfælde henrettede hun sig til mig, fordi jeg åbenlyst var det bedste valg. Det var dog ikke nødvendigt, for alle kunne klare sig selv og Helle kom lidt senere med Marcus. Vi rejste alle sammen hjem sammen. Vores sidste stund sammen var i flyet, vi kom som bekendte og tog hjem som venner. Havde ikke forestillet mig en bedre rejse og ser frem til den næste. Jeg blev for øvrigt overrasket af min kæreste i lufthavnen. Det var en perfekt tur og en perfekt slutning.