Oliver Hallberg

Mobilitetsophold på Færøerne til Vent-ordnings eksamen

Det er nu dagen efter jeg var Vent-ordningens eksamen og de sidste på holdet er ved at være færdige. Vi ankom til øerne lørdag nat efter flere forsinkelser. Det er hvad der kan ske og det er vist heller ikke unormalt med forsinkelser på den rute. Det er bestemt ikke første gang jeg er på udflugt til udlandet med en skoleklasse, men det er første gang i mit voksenliv og derfor er det dog stadig noget anderledes end hvad jeg har prøvet før. Ansvaret på den enkle er større og friheden ligeledes. Det synes jeg ofte giver en god dynamik hvor man kan danne sig sine egne indtryk og få tilpasset turen til en selv. Glasir som er stedet vi har opholdt os det meste af tiden er en samlet uddannelses institution hvor flere faggrupper og uddannelser mødes under et tag i en imponerende arkitektonisk bygning af glas i 6 etager. Vi havde en masse ting der skulle haves styr på så det var fornuftigt at vi ankom lørdag nat så vi kunne bruge søndagen på at falde til og danne os et overblik, så mandagen ikke skulle bruges på det.

Glasir gav os adgang til nogle af deres ventilationsanlæg som kun er 6 år gamle og derfor er meget moderne og fin stand modsat hvad man normalt ville forvente at kunne få adgang til som elev. Dette var derfor en unik mulighed som vi bestemt satte stor pris på da det gav os en større forståelse for anlæggene og at der ikke havde været nogen før os til at bane vejen for os. Vi mødtes også mandag med en gruppe af lokale færinger som arbejder i et ventilationsfirma på Færøerne til daglig som også skulle tage del i undervisningen. Det var interessant at snakke med dem og hører om deres arbejde og deres perspektiv på ventilation og derved udveksle erfaringer.

Den første uge gik så med traditionel undervisning i klasse med også nede i teknikummet på selve anlæggene. Teknikrummene var dejligt store og kunne nemt rumme hele klassen så alle kunne være med og se hvad der foregik. Vi fik gennemgået læringspunkterne for Vent-ordningen så vi efter weekenden kunne begynde at fokusere på eksamen som ville foregå på hospitalet i Byen Klaksvik.

Ud over at komme ud af de vante omgivelser på skolen i Roskilde så kom der også to andre ting ud af turen til Færøerne. Først og fremmest sammenholdet i klassen og de sociale barrierer som der kan være, blev gradvist allerede første dag nedbrudt. Vi som klasse er blevet rystet stærkere sammen og grupperne er blevet mere flydende.

Aldersforskellen mellem eleverne i klassen kan nogle gange godt skabe spændinger i klassen på grund af folk forskel i modenhed, baggrund for at tage uddannelsen og faglige niveau. Men det synes jeg er blevet en markant mindre udfordring i de to uger på Færøerne og jeg er håber at det er noget der ville kunne følge os med hjem.

Jeg har med mine 30 år været vandt til at være den ældste i min klasse og derfor nogle gange haft svært ved at kunne relatere til mine klassekammerater. Det har i stedet mere været en form for værge eller hjælpelærer rolle som jeg har fået. Det var den samme oplevelse som vores nye klassekammerat på 40 år som vi ind i klassen på dette forløb havde. Ham og jeg kunne dog i stedet relatere bedre til hinanden. Men på turen herop har både jeg selv og mange andre for klassen givet udtryk for at billedet vi havde af hinanden, ikke var helt det rigtige og vi har ikke længere en lige så stærk skæv vridning i det sociale hierarki.

En anden ting for en som mig der aldrig har været meget nord for Danmark er det noget af en oplevelse at komme op og se landskabet og kulturen øerne på Færøerne har. Vi har brugt weekenderne på at komme ud og se så meget af øerne som muligt og det er en noget anden natur end den man finder derhjemme, og det fascinerende er hvordan færingerne lever midt i det. Mange steder hvor vi tog hen befandt vi os midt i en af de mange dale der er hvor vandet løber ned af siderne på bjergene og danner åer som strækker sig gennem landskabet. Og lige i midten af alt dette ligger der en by, som ofte består af meget få huse.

Det at være væk fra alt derhjemme har givet en ro til at kunne fokusere på uddannelsen da der ikke er alle de ting i hverdagen der forstyrrer eller distraherer. Samtidig som ved at være i fremmede omgivelser bliver man konstant mindet om hvorfor vi er her og sørger for at især de unge har nemmere ved at holde fokus.

Vi bor også på det samme skolehjem som nogle af eleverne på Glasir bor på, og det har givet muligheden for at lærer nogle af dem at kende. Senest spillede nogle af os fra klassen fodbold sammen mod et hold af færinger i Glasirs idrætshal efter vi havde spist aftensmad sammen.

Alt dette har især været en oplevelse for nogen af de yngre i klassen som har haft stor glæde af at kunne tage ud sammen med nogle af de lokale på deres egen alder og se byen m.m.

Med alt det sagt så når jeg ser tilbage på de 2 uger der er gået, har det været to lange men lærerige uger med mange nye indtryk og oplevelser. Det har for mig især åbnet øjnene for at der er mulighed for at komme udover Danmarks grænser og arbejde med mit fag og kommehjem igen med ny viden og erfaring i rygsækken.

Nåh, nu er sidste ved at komme ud fra deres eksamen og vi kan derefter tage ud og fejre at vi alle sammen forhåbentligt er bestået. Vi siger tak for denne gang til Færøerne og til alle dem som gjorde det muligt for os.