Dagbog
Rejsen startede god ud med at Sebastian og jeg mødtes i Københavns lufthavn. Ca tre timer senere blev vi samlet op af Semu i lufthanen i Helsinki hvor han kørte os til vores hostel. Efter Semu forlod os gik vi lidt rundt i byen for at se os omkring. Espoo er en lille by og der var ikke super meget at se. Og om søndagen lukker næsten alt kl 18 eller før.
Om mandag startede vi med at gå ned og spise morgenmad på cafe p… før vi gik i skole. Dette gjorder vi hver dag før skole. Det var et hyggeligt sted med god atmosfærer og et godt udvalg af mad. Det var inkluderet i vores hostel, så vi skulle ikke betale noget.
Vi mødtes hver morgen ude foran cafeen og fulgtes med de tyske udvekslings elever hen til skolen, hvor vi var fem minutter i otte plus minus.
På skolen fik vi første dag en rundvisning hvor vi fik set hvad alle eleverne arbejdede med, og alle deres mange maskiner. Der er både finmekanikere og urmager på skolen. Det første år laver de det samme værktøj. Det er en svær opgave specielt for urmagerne da alting skal laves i hånden. Det skal være perfekt før de får lov til at gå videre til det næste stykke værktøj. Noget af det jeg synes var mest imponerende var at de også selv lavede deres bor.
Af maskiner havde de en masse forskelligt, men særligt deres cnc fræser var ret fed at se.
De fleste dage var meget ens. Vi stod op, gik ned og spiste på cafeen. Fulgtes med tyskerne til skolen. På skolen arbejdede vi hver især med vores ure. Kl 11 spiste vi frokost sammen med de andre urmagere. Og så da vi fik fri tog vi hjem og slappede af, da det kræver meget fokus at arbejde med finish. Så man er helt smadret i hovedet når man får fri.
Men vi fik også oplevet lidt ud over arbejdet. Vi fik lov at komme med en af klasserne på tur til De Motu. Det er et Finsk urmærke, som er ret nyt. De laver pilot ure og vil gerne udfordre Brietling i at være de bedste piloture. De Motu har base på en gammel flybase lidt uden for Helsinki. Det var meget spændende at høre om hvordan og hvad der inspirerede ejeren af firmaet. Ejeren var ingeniør og vidste ikke rigtig noget om ure før han gik i gang med firmaet.
Vi var også ude og bowle med nogen af de andre elever. Efter bowling tog vi til en sauna som skolens elever havde adgang til. Der fik vi noget at drikke og spise og prøvede at gå i sauna finish style.
En elev der hed Teemu var sat til sammen med hans ven fra hans klasse, at vise os rundt i Helsinki. På den tur gik vi rundt i gaderne og fik vandret rundt i byen. Vi fik også lov til at køre i et pariserhjul…. De var ikke lige mig.
For lige at opsummere har det været en rigtig god tur. Lærerne og eleverne på skolen er fantastisk søde mennesker. De har et system som sikre at alle arbejder meget professionelt og det virkede som om de har et rigtig godt arbejdsmiljø på skolen.
Generalt synes jeg Finner og Finland minder meget om Danmark og danskerne. De kan godt virke lidt reserveret, men så snart man begynder og snakke med dem åbner de op og man bliver.
Mathias Brask Thomsen