Athen, Grækenland 8. august - 8. september 2022
I min sidste skoleperiode som SSA-elev, besluttede jeg mig for, at jeg godt kunne tænke mig, at komme i udlandspraktik. Det skulle være Grækenland, da jeg altid har rejst i landet, men nu ville jeg gerne se landet indefra og ikke bare være turist.
Da hele processen startede med at jeg blev godkendt til at komme afsted i udlandspraktik, blev jeg tilknyttet til Erini, som skulle stå for alt det praktiske i Athen, hvor vi skulle bo, hvilket hospital jeg skulle være på, om vi kunne komme ud og se andre offentlige institutioner. Man kan sige Erini, er et bindeled for os, så vi kunne se det hele indefra i deres system.
Da vi lander i Athen på en meget varm lørdag i august, bliver vi modtaget ude i lufthavnen af Erini som straks sørgede for at vi fik købt et kort, så vi kunne bruge alt offentlig transport i Athen. Det koster ca. 200 kr. og holder en måned.
De her 200 kr. var givet godt ud, aldrig har jeg kørt så meget med bus, tog og metro som i den tid jeg var i Athen. Ja, man kan sige at alt kører på skinner i deres offentlige transport, alt kommer til tiden og tog, metro kører hver 5. minut og i weekenden hver 10. minut.
Vi har gennem Erini lejet en lejlighed i Athem centrum, hvor vi er to som skal bo sammen i 5 uger. Der er så vi kan lave mad i lejligheden, men her finder vi ud af. at det er alt for dyrt at handle hvis vi skal lave mad hver dag. Det er billigere at spise ude.. Ja, meget billigere, så vi får spist alverdens græske lækkerier hver dag og finder mange små hyggelige restauranter, med en græsk stemning og lærer hurtigt befolkningen at kende i vores område. De er meget åbne og imødekommende og vil gerne fortælle os om deres samfund, som vi er helt vilde med at høre om.
Den aller første dag, da vi kommer på sygehuset i Athen, som er et privat sygehus, bliver vi taget imod og skal udfylde vores dokumenter, herefter sender de os hjem, vi skal først møde dagen efter.
Vi var blevet fulgt derud i bil, men nu skulle vi finde hjem i millionbyen, det lærte vi hurtigt og vi lærte også hurtigt at komme ud til deres strand, som vi tog til hver dag efter arbejde (der er meget varmt i august).
Dagen efter kl. 8 bliver vi modtaget og skal gå med til deres intensiv afdeling. Vi får en vi skal følges med. Alle på afdelingen er imødekommende og vil gerne snakke og fortælle, nogle er forbeholdne om de snakker godt nok engelsk, men vi snakker løs og de patienter, som er stabile og vågne på afdelingen, vil meget gerne snakke med os. Her må man sige at de ældre græske mennesker er meget gode til at snakke engelsk.
Jeg var på flere forskellige afdelinger på sygehuset. Jeg var på operationsgangen i en uge, her var jeg med til mange forskellige operationer og sad og observerede og specielt deres kiruger var meget glade for at fortælle, hvad der skulle ske.
Jeg havde en oplevelse, hvor der var en patient, som var meget syg og var kommet ind for at blive opereret, der spurgte jeg lægen, om patienten ikke skulle have yderligere behandling bagefter. Lægen sagde til mig, “Jeg kan godt lide du stiller spørgsmål og reflekterer over behandlingen.” Så vær aldrig tilbageholdende med spørgsmål, de svarer gerne og forklarer.
Vi var også henne og besøge et plejehjem, det er meget dyrt at bo på plejehjem i Grækenland og normalt bor man hos sin familie og de passer en, men hvis man er meget dement, er det nogle gange at familien er nødsaget til at sende dem på plejehjem.
De bor på flermandsstuer, så det er en stor forskel end hvad det er i Danmark. Med nød og næppe kom vi ud og se et psykiatrisk hospital, da de helst ikke ville have for mange ud og ind pga. Corona. Så vi måtte testes inden. Psykiatrien var en hel anden verden end i Danmark. Patienterne boede sammen på stuerne.
Når vi havde fri i weekenden, var vi ude og se Akropolis og den græske livgarde – det var et besøg værd. Vi gik meget og var ude og se mange ting, da Athen er en meget historisk by. Det var hårdt at komme hjem, da man kommer fra et brænd varmt klima til en iskold brise.
Alt i alt er det det hele værd at komme i udlandspraktik, man skal være indstillet på at være åben og tingene bliver ikke gjort som i Danmark.