Athen, Grækenland 30. juli - 4. september 2022

30.07 – 31.07

Turen til lufthavnen gik godt, selvom det var hårdt at sige farvel til familien. Det gik godt med flyveturen og da vi landede i Athen lufthavn, kom vi lige igennem, det hele. Vi tog en taxa, som Erini have arrangeret, hen til vores lejlighed. Vi fik nøglerne, betalte husleje og gik ud for at udforske hvilket kvarter vi var havnet i. Byen vi bor i hedder Atikki. Nu er vi trække – godnat. 

01.08 

Vi mødtes med Erini og sikke et fantastisk/sympatisk menneske. Vi mødtes i Moschato, som er den by hvor vi skal arbejde i, for at se stedet. Da vi ankommer til Atikka catering, tager personalet godt imod os. De er super rare og virker til de er klar til at modtage “to unge mennesker” fra Danmark. Her skal vi nok få det godt. Efter vi fik klaret papirerne og fik sagt farvel til Erini, tog vi ud og kiggede på forskellige ting, så som en stor flot kirke, restauranter osv. 

02.08

Første arbejdsdag. Metroen bliver en fast del af vores hverdag. Vi møder 08:00-14:00. Folket på arbejdet i køkkenet snakker græsk og det bliver spændende om hvordan det forløber sig. Vi er igen blevet taget godt imod, selvom vi ikke rigtig kan forstå hinanden, men det løser sig. I dag har vi kigget på og ikke rigtig lavet så meget. men interessant og anderledes har det været. 

03.08

Vi er blevet “delt op” og det har været fedt at kunne arbejde “hver for sig” og at v kom godt til mål. De er så søde og der kom en kommentar hvor de sagde, at de gerne vil beholde os, vi er taknemmelige. Hygiejnen vægtes ikke højt. Hvis fødevarestyrelsen kom på visit, vil det blive lukket eller i hvert fald få en sur smiley. Dog er der et grønt rum, kød rum, det varme køkken og et “pakkeri”. Dagen i dag har været lidt hård da varmen virkelig har trængt sig på. En dag på terrassen er tiltrængt. 

04.08

Man kan mærke på atmosfæren at der er noget i luften. Folk er lidt snerpet, men vi vælger bare at have et smil på læben og vi ved det ikke omhandler os, men er mellem personalet. Kroppen er træt og fyldt med nye indtryk, men vi valgte at udforske nogle flere kirker, som vi er gået forbi. De er smukke og folk her er meget troende, de laver korsets tegn flere gange når de passerer “de hellige steder”. 

05.08

Personalet har igen i dag været påvirket af ting, som vi ikke rigtig kan finde ud af hvad er, men det vedkommer jo heller ikke os. Vi har stået og kigget i ret lang tid alene og følt os lidt tilsidesat, men går produktionen heller ikke som planlagt, er det jo forståeligt. De er stadigvæk skide søde, og den ene øver sig på at sige “farvel piger”. Efter arbejde mødtes vi med Erini og de to andre piger som også er fra Danmark. Det var skide hyggeligt og Erini var så sød, at vi fik en is. Vi fik snakket og snakket, det var rart. Nu det weekend og der skal soves længe. 

06.08 

Weekend! Vi fik sovet “længe” og vi besluttede at tage ud for at se et gammelt fængsel, det var ret spændende. derefter tog vi videre op ad bjerget og vi var fuc*ing seje, vi nåede helt til top og sikke en fantastisk udsigt. Vi kom hjem og fik vasket en del tøj, slappet af og fik os noget mad. Aftenen budte på en lille drink, og puuuha de propper meget alkohol i. Det var skide hyggeligt. 

07.08 

I dag er en hjemmedag. Rengøring, tøjvask og sol på terassen er perfekt i dag. Vi er begyndt at tilpasse os hernede og omgivelserne, men det lorte tog vender vi sgu os aldrig til, dytter som et tågehorn når det kører forbi os. Åhhh gud, man får det sygeste chok. 

08.08 

Ny start på ugen. Personalet har været lidt snerpet over for hinanden. To af damerne har råbt af hindanen, men igen må man bare tage det sure med det søde og ignorere det, selvom de andre fra teamet også var lidt påvirket af det. Vi er pisse nysgerrig på hvad det var. Vi smiler og griner med personalet og er bare som vi er.

09.08

I dag er toilettet sær Katjas bedste ven. Dagen som vi havde frygtet ville komme. Mad + dårlig hygiejne, spiser ikke mere mad fra arbejdet. Men vi tog afsted for at vise vi gerne vil det, men vi følte heller ikke det var ansvarligt nok, så vi fik snakket med chefen og hun kunne godt se vi ikke havde det særligt fedt, så vi blev bedt om at tage hjem og blive raske. 

10.08 

Sygedag i sengen med serier og have ondt af sig selv. Utroligt lokummet virker. Vi har snakket en del om alt og ingenting og hermed er vi kommet meget tættere på hinanden. Det er rart at have hinanden.

11.08

Vores mave er ved at være okay og hermed HÅBER vi at virussen er ved at aftage. Timerne er lange når man bare er herhjemme. Vi vil på arbejde! men vi fik gjort hovedrengøring og vasket AlT! 

12.08 

Tilbage på arbejde. I dag har været en meget laang dag. Vi har stået og kigget og spurgt alle om de manglede hjælp, da det ikke er fedt at stå en del dag og føle sig til gene for dem. Det var frustrerende for os og dem, da man kunne mærke de ikke vidste hvor de skulle gøre af os. Lad os sige det sådan, NOGLE af dem er ikke gode til at samarbejde og vil gøre det selv. Køkkenet er der overvågningskamera overalt. Denne mand som sidder med det, kom ud og skældte dem ud over de bare lader os stå og bogstaveligt talt glo. Han pegede op på kameraret og snakkede til hende vi står ved. Dagen i dag ha været udfordrende for os, da vi ikke kan stå stille og finde ro i kroppen. Vi blev enige om at vi fortjente en kold Strawberry Daiquiri, såd et fik vi. 

13.08 

I dag havde vi planlagt at vi skulle ud og opleve noget, men vejret var ikke til det, så vi blev hjemme og fik handlet ind, og fik snakket en del om hvilke oplevelser vi var i gang med lige nu sammen, hvilket jo er fantastisk. I Grækenland har supermarkedene lukket o søndagen, hvilket man tydeligt kan mærke, derfor handles der ind i dag. 

14.08

I dag tog vi til Pireus og mødtes med de 4 SOSU piger, meget hyggeligt og rart at være sammen med danskere, meeen der blev snakket lige lovligt meget om deres fag. Vi spiste frokost på en hyggelig restaurant, hvor maden var i topklasse. Efter det, gik vi med ned til vandet og fik noget at drikke, vi blev næsten overfaldet af alle de duer som for resten er alle steder. Lige pludselig var der gået 6 timer, vi havde hygget os. Da vi kom hjem, var vi godt brugte, så vi slappede af på terrassen og spillede 500. 

15.08

I dag er det en græsk helligdag, som vi har opfattet det, er det noget med Jomfru Maria, så vi har fri i dag. vejret var så lækkert i dag, så vi valgte at tage ud og se på vagterne med de små dutter på skoene. Vi kom i perfekt tid! De var i gang med et vagtskifte og hold da op de ser skøre ud. Man blev nærmest helt pinlig. Vi tog videre ud om Zeus templet og videre op og se Akropolis. Hvor er det bare smukt, men shit vi følte os så små (igen…) ved at gå ved de to templer. Det var super hyggeligt og endnu en fed oplevelse! Varmen er for vild. 

16.08

Den længste arbejdsdag…

I dag kom vores frustrationer ud. Hele dagen er vi blevet kastet rundt som 2 bolde. den ene kan ikke bruge os, jo i 5 min. så det videre, den næste vil ikke have hjælp, den 3. ignorer os mere eller mindre da vi tydeligt kan fornemme at vi ikke skal tage hendes arbejdsopgaver, og sådan fortsætter det, med negativ atmosfære over alt. Vi har brede skudre og kan bære det, og vi får det bedste ud af dagen med et smil. En græsk arbejdsdag er så anderledes end en dansk arbejdsdag, selv når det er stresset. Her bliver der taget en time af gangen og rynkes næse, I Danmark er dagen planlagt. Vi er trætte, psykisk og fysisk, men vi kæmper videre. 

17.08 

Togturen i dag var der propfyldt med mennesker og pyyha, det skulle bare overstås. Det er tydeligt at mærke at de har kunne mærke at vi har været frustreret i går. Vi var næsten ikke engang mødt ind, før vi var i gang. hvilket jo er fantastisk godt. Dog gik dagen lidt langsomt, men vi fik arbejdsopgaver hele dagen og vi stod sammen med den lille hidsigere dame som er 80 ud af 100 mega grineren. Varmen er så hot i dag, at det ikke er til at lave noget som helst. varmen har slået os ud, selvom vi vil have været ude og være kulturelle. Så det var en hjemmedag med aircon rettet mod os, sudoku, en lur og et lunkent bad blev det til. 

18.08

Vi har stået og formet bøffer, frikadeller, noget kyllingehalløj sort set hele dagen og shit det kan mærkes i ryggen. Nok den værste dag for os begge med dissideret smerter. Igen har vi set den store forskel på Danmark og Grækenland. Ingen ergonomi overhovedet, kun rulleborde. Da vi havde fri, tog vi ud for at se nogle butikker i den by vi arbejdede i og den by vi over i. 

19.08

Mandag på en fredag… og en overdrevet varme. Det at sove over sig er en ting, (trods vi sov over os, kom vi til tiden) men at komme på arbejde hvor ALLE er i dårligt humør og ting der er misset, gør dagen ekstra lang, men vi har hinanden og smiler. Vi har begge kunne mærke at vores væske indtag har været ringe i dag og intet mad har fået, så vi besluttede os for at holde en hjemmedag med film på terrassen. 

20.08 

I dag har varmen taget til. Vi brugte formiddagen på at få en lækker tan ude på terrassen. Eftermiddagen tog vi ud for at handle, senere gik vi ud for at få e is, og blev enige om at vi simpelthen ikke kunne holde varmen ud, så resten af dagen var vi bare hjemme og fik vasket tøj og slappet af. 

21.08 

I dag sov vi længe! Mega luksus! Vi havde en aftale med to fra arbejdet som snakker engelsk, vi skulle ud og få en tår at drikke. De spurgte meget ind til vores fag og arbejdsplads (Ernæringsassistent og i Storstrømsfægslet) og hvordan det er at leve i Danmark. Vi fandt en café som lignede en jngle fyldt med ægte palmer, det var så hyggeligt. Det var selvfølgelig lidt svært med kommunikation, vi forstod ikke alt og omvendt. Vi har hygget os, men nu er vi smadret og har bestilt mad udefra. 

22.08 

Mandag, en ny start på ugen. De er begyndt at finde ro i, at vi er der, og nogle gange kan man godt føle ved nogle enkelte personer, at vi ikke må tage deres arbejde, men de er igen ved at finde ro i det. I livet lærer man at sige ja til ting der ikke altid er sjovt, let og grænseoverskridende og sådan er det med denne rejse vi er på. Vi nyder hvert sekund af det og vi er stolte. Vi har tydeligt mærket hvor lidt de gør sig i hygiejnen og de kigger stadigvæk tit mærkeligt på os når vi gør rent, men forhåbentlig lærer de det en skønne dag. 

23.08

En god dag. Togturen var perfekt, musik i ørerne og vores kolde RedBull på vejen til arbejde. Alle på arbejdet har været i godt humør, det er så tydeligt at mærke at det går bedre. Det er så rart og det er virkelig noget der sætter smil på læben. Vi har i dag snakket en del om det at gå fra vi er kollegaer til at bo sammen, arbejde og opleve verden sammen. Vi er enige som at vi er fuc*king stolte af os selv men også af hinanden. I dag fik vi en opgave for på arbejdet, hvor vi skulle næreingsberegne indholdet i deres opskrifter og det bliver ikke nemt. De startede med ikke at give os de informationer, som skal til for at lave det, og samtidig skulle vi oversætte fra græsk til dansk. dagen kom endelig! Regn og torden som virkelig ha været tiltrængt. Dejligt med at få renset luften!

24.08 

Man skal huske at nyde de gode dage og det bemærkede vi tydelit i dag. I dag har været en knap så god dag. Hende som laver 1000 ting på eng gang har snærret og været i uheldigt humør. Vi blev kastet rundt, og det ikke til at holde ud at være sammen med sådan en. Heldigvis er der andre gode kollegaer med godt humør, vi sænker ikke smilet fordi der er en, som har en meget dårlig dag. Heldigvis er der en som kan engelsk og opfatter frustrationen – også de andres. Vejret er heller ikke i dag til at gå ud i efter job. Det regner og tordner, men det er fantastisk også selvom det lyder som om vi bliver bombet. Vi er blevet lidt for vant til fængslet. en bilalarm gik i gang og det lød præcis som når larmen går i gang i fængslet og vi begge to kunne se “panikken” i øjnene og rejste sig op. 

25.08 

En stille dag på arbejdet, eller indtil de to opvaskere skændtes og råbte ad hinanden på flere forskellige sprog. De blev så uvenner at chefen måtte komme og skille dem ad, og han blev tosset og brugte nogle ikke så pæne ord. Alle snakkede om det, og smågrinede af det. men udover de ord vi forstod, fattede vi ikke en skid af det. I dag tog vi en stor beslutning. Vi vil altid have denne oplevelse sammen, om vi så ikke arbejder eller snakker sammen mere, derfor blev vi enige om at vi skulle have et foreviget minde, nemlig en tattovering. I dag er den dag vi bestiller tid. Vi valgte at tage ud til en anden by, længere væk og fandt en dygtig tatovør, so går op i renlighed og gør et godst stykke arbejde, og som vi gerne vil have det. 

26.08

Vi har i dag arbejdet selvstændigt. Vi synes begge at det var dejligt at arbejde mere eller mindre alene, også fordi stort set alle havde en dårlig dag, men i det mindste sagde de det til os, noget må have påvirket dem. Vi sluttede arbejdsdagen med det vi vil kalde elevjob, nemlig at sortere 10 kg. grønne linser. På vejen hjem begyndte det at regne, nu må det godt snart holde op, vi er ved at være trætte af regn. 

27.08

Vi sov begge længe i dag og det var tiltrængt! Vi tog ud for at se “Tempel of Hephaestus”, “Altar of the Aphrodite Urania”, “Attalos’ søjlehal” og de andre smukke ting i nærheden, og selvfølgelig kom der den største byge under turen. Vi tog hjem for at spise og så tog vi ud og hyggede os. 

28.08 

Varmen spiller en seriøs rolle i dag, men vi besluttede os for at tage i Zoo. Vi skulle med metro og derefter med en bus og ja, det kunne godt mærkes at det var første gang vi skulle med bus. Vi var overalt for at finde den skide bus og buschaufføren kunne selvfølgelig ikke engelsk, men til sidst satte vi os ind i den bus som stod på google maps, og håbede på det var den rigtige, og det var det heldigvis. Da vi stod af skulle vi gå et okay langt stykke, og det var in the middle of nothing, men vi fandt det. Det minder lidt om Knuthenborg bare på gå-ben. Det var sp fantastisk at se dyrene havde så meget “frihed”, et kæmpe areal. Ved siden af Zoo’en lå der et kæmpe vandland og lige i dag var vi kede af vi ikke havde badetøjet med. En fantastisk oplevelse, men på vejen hjem i bussen var vi ved at blive klemt i den sindssyge busdør dom bare svinger og lukker i – to tosser på tur. 

29.08 

Mandag, sidste uge er nu sat i gang. Det er i dag gået op for de fleste, at det er vores sidste uge og vi snart rejser hjem til Danmark igen. Man kunne fornemme at de var mærket af det, og flere har spurgt os om vi ikke kan blive længere. Vi og de har sat spor i hinandens hjerter. Vi spurgte kontordamen om der var noget vi kunne gøre med opgaven som står på græsk, da det meste bliver til volapyk, når det oversættes. Hun skal os så opskrifterne hvor de stod på engelsk, Ja mange tak! da vi kom hjem, satte vi os ud på terrassen med computeren og fik lavet opgaven og imens kunne vi ligeså godt tage noget sol. Vi har sagt det før og vi siger det igen, vi er the dream team. 

30.08 

Alle hat været så dejlige at være sammen med, grin, joke og høj latter. Det gør virkelig noget ved alles arbejdsgange. Vi manglede plastikhandsker og gik derfor ud og spurgte dem om flere på lageret. Ham den ene grinede og sagde med et smil på læben “i bruger mange handsker, en pakke her skal holde mere end 10 dage” hold da op, så må vi være dyre i drift (også med sæben). Efter job mødtes vi med Erini og de andre SOSU piger. Vi var på det sted som Erini sidder og underviser på, minder lidt om CELF, bare mindre og er i en bygning samtidig med andre erhvervsskoler i Danmark. Super hyggeligt og mange trapper. 

31.08 

Anden sidste arbejdsdag. Vi glæder os til at komme hjem og gøre rent! En god dag, men også en dag, hvor vi selv har taget ekstremt meget initiativ. Vi har lidt svært ved at forstå dem i dag, men alt i alt har det været en smilende dag. Vi er så småt ved at passe os lidt sammen og det er virkelig mærkeligt. Det føles næsten som vi pakkede ud for nogle dage siden, tiden er fløjet afsted. Vejret er lidt nederen, så vi er hjemme og vaske tøj, gøre rent og bare nyde at vi er tilstede. 

01.09 

Den sidste dag på arbejdet. Det har været en meget sørgelig men en dejlig dag. Alle er i godt humør og specielt nogle stykker, som har ramt lige i hjertet, er trist over vi skal hjem. De begyndte at græde nogle stortudede og i det begyndte tårerne at trille ned. Det er et livsbekræftende bevis på at verdenen ikke er så forskellige som så, men vi er blot mennesker og er fyldt med følelser og styrke. Vi er bekræftet i, at vi har gjort det godt. Puha det var svært at sige farvel til dem alle. Vi vil savne det hele. 

02.09 

I dag var det bare os dag, og vil nyde de sidste par dage inden hjemrejsen kommer. Vi tog til Piraeus for at shoppe lidt og bare hygge. Vi spiste sen frokost og maden var læækker. Vi gik en tur langs vandet og kiggede på skibe som lå langs kysten. her kan man igen tydeligt se hvem der har penge og ikke. Byen er fuld af liv og vi begge er enige om, at det er helt fint vi ikke bor inde i “storbyen”. Der er alt for meget larm og for mange mennesker. Herefter valgte vi at tage til Akropolis og gik en tur og se på seværdighederne. Vi kan konstatere det er mega smukt og fuld af turister. Senere på aftenen valgte vi at tage i byen og fejre den anden sidste dag. 

03.09 

sidste dag i Grækenland ,tiden er gået så stærkt, næsten for stærkt. Alt er blevet til en hverdag, rutiner, arbejde, metro osv. Vi stod tideligt op og fik vasket det sidste og gjort hele hytten ren, så den blev efterladt pænt og ordentligt. I dag er dagen komet hvor vi fik vores tattoos, som vi er 100% tilfredse med. Mindet blev foreviget på vores kroppe! Vi er blevet stærkere psyisk. Vi har været væk fra trygge rammer,. nyt arbejde med fremmede sprog, nye ting at forholde sig til, kulturændring og det at tilpasse sig i et helt nyt samfund, samt kun a have hinanden. Vi gjorde det og er så stolte og taknemlig over vi fik så stor en mulighed, både arbejdsmæssigt men også det at lære sig selv bedre at kende. Det er en stor oplevelse for livet o vi har lært så meget, positivt og negativt men alt i alt at sætte pris på lille Danmark OG FØDEVAREKONTROLLEN eksisterer i vores land! Det hele giver hår på brystet og bredere skuldre. 

04.09 

Hjem til Danmark. Vi blev enige om at tage en taxa fra lejligheden og hen til lufthavnen. Der var lidt kaos da vi ankom til Athen Lufthavn, men det lykkedes os at komme sikkert igennem det hele. Vi har begge glædet os il at komme hjem efterhånden, men noget siger også bliv. Efterhånden er Katja dog blevet tilbudt nogle giftemål her. Vi skulle op klokken 4 græsk tid, så klokken 3 i Danmark og vi skulle flyve kl. 7, så der er blevet sovet og blundet lidt på flyet. Det er så mærkeligt at skulle tilbage til hverdage efter at have vænnet sig til miljøet, kulturen og bare være os to. I morgen starter hverdagen med skole og arbejde. men det bliver godt.