Kasper Krogh Bendixen Kok

Dagbog. Kaspers tur i Frankrig.

Dag 0.

Jeg ankom til Perpignan ca. kl 16 og gik direkte i seng.

Dag 1.

Jeg vågnede ved en 8 tiden og spiste morgenmad (hvilket var fucking skuffende) og tog i skole da jeg skulle lærer at præsentere mig selv på fransk.

Dag 2.

Jeg skal på rundtur i dag hvor jeg skal se byen lidt. Det var meget fattigt, og der var beskidt alle steder, jeg så en dreng der nok var i alderen a 8 år der gik og solgte og røg på gaden om aftenen.

Senere på dagen blev jeg taget til Bernyle – sur mer hvor restauranten lå, jeg var ret træt da jeg ankom så jeg gik i seng.

Dag 3.

Jeg ankom til restauranten, jeg skulle have ansvar for amush bush som er appetizere og er det første gæsten ser. Det gik ok, og jeg nåede at blive ret hurtig til dem allerede første dag.

Dag 4. jeg blev syg og måtte blive hjemme arbejdede kun en halv dag.

Dag 5. jeg er syg og ligger med feber og forkølelse, madam kommer med medicin til mig senere.

Dag 6. jeg er stadig syg men tager på arbejde det er hårdt men kæmper stadig igennem og får kæmpe ros for min arbejdsinsats. Men jeg savner hjemme rigtig meget.

Dag 7. for jeg lov til at stå for hovedretterne selvfølgelig under opsyn af chefen, men det gik godt og det smagte og så ud som det skulle.

Dag 8. lavede jeg det samme, men uden opsyn og kørte med klatten, der blev langet mad over til 120 gæster den dag, da barene var lukket fejrede os kokke den gode dag med at hoppe i bølgen blå selvom der var påbud og mega bølger.

Dag 9.

I dag havde jeg fri, men jeg var virkelig træt, så dagen gik på at skulle finde energi da jeg skal arbejde 8 dage mere inden den næste fridag. Jeg gik en morgenture og købte mig en kop espresso på en af cafeerne. Da jeg kom hjem skulle jeg vaske og tørretøj da jeg havde svinet 2 sæt kokketøj dagenfør. Men jeg drømmer mig tilbage til kulden i danmark hvor folk forstå mig.

Dag 10.

Tog jeg på arbejde og alt gik fint, var i gang med min 20 appetizer på 5 minutter, og det mente min chef var langsomt så han begyndte at skælde mig ud, på fransk og en lille smule engelsk, så jeg stoppede arbejdet og svinede ham til på dansk og fortalte ham på engelsk at jeg var her gratis for ham og jeg kunne tage hjem når jeg ville og da jeg snakker pænt til ham forventer jeg også at han snakkede pænt til mig det er almindelig respekt.

Det var første gang jeg havde sat en chef på plads, han sagde undskyld og han kunne godt se at han havde været urimelig, og vi fik en god service.

Grundet til at jeg svarede som jeg gjorde var at jeg var træt og savnede alt der hjemme, min tante lå på hospitalet og jeg havde ikke mulighed for at komme og sige farvel så var pænt ødelagt.

Dag 11.

Service fortsatte perfekt og jeg lærer nye tekniker, ikke at jeg må sige dem eller skrive dem. De er forretnings hemmeligheder og dem vil jeg tage videre i min uddannelse og videre i mit liv.

Dag 12.

Rigtig god dag på job, men desværre fik jeg til opgave at koge hummer… uden at aflive dem.

Jeg havde det rigtig skidt med det og spurgte om jeg kunne aflive dem først men det kunne jeg ikke. Så jeg måtte gå mod mine principper og fortsætte.

Dag 13.

Min morgen startede rolig og jeg tog mig den frihed at løbe en tur selvom klokken er 5 om morgenen er det stadig varmt så løbe turen kan slutte med en dukkert.

På arbejde skulle jeg lærer at filtere fisk, den første var lavet forkert men alle de andre blev bedre.

Dag 14.

Fik vi en leverance af hare og vildsvin som en af de lokale vin avlere havde skudt pågrund af de ødelægger vin rækkerne så der lærte jeg også at filtere vildt.

Dag 15.

Verdens sødeste lille dame kom ind i køkkenet i dag, hun skulle lære at lave mad, det gør man dernede så kan man bestille tid og komme i køkkenet samme os, bagefter kommer man ind i restauranten og for et måltid mad GRATIS!!!

Dag 16.

I dag havde jeg fri og skulle tilbage til Perpignan og skulle aflægge rapport hvordan det gik, jeg fik fri ca. ved en 14 tiden og gik på opdagelse i denne grimme og beskidte by, som var datidens hovedesæde for catalonien og hvor kongen af Mallorca havde residens.

Dag 17.

Jeg mødte på arbejde og filterede fisk, klargjorde katofller, skar Cochon og lavede appetizerne klar.

Så kom madam og spurgte om jeg kunne lide vin og gav mig en vin som ikke er i produktion mere og er 20 år gammel, et minde og klidnodje jeg har givet væk til min bedste veninde da hun er somalie og samler på antikke vine.

Dag 18.

Kan mærke at tiden laker mod ende og min sind bliver bedrøvet og jeg savner hjem og kommer til at savne alle kokkene og men løber stadig hurtigt og får lavet maden til perfektion, og er blevet tilbudt at komme tilbage til januar hvor jer færdig med skole men har sagt nej da det stadig er praktik og det ikke rent psykisk og økonomisk giver mening.

Dag 19.

Den sidste dag i køkkenet bliver den travleste dag og jeg løber hurtigt, alle for deres mad og som i en god film er der noget der skal gå galt, tjenerne smadre en tallerken og en anden mister 2 hovedretter, 1 entre og 2 appetizer.

Da aftenen var slut blev jeg kaldt hen til chefen og fik Chefen egen kogebog, og mit certifikat hvor jeg fik top karakter. Det har været en ruchebane af følelser og jeg måtte indrømme at jeg græd da jeg var på vej hjem til lejligheden. For det var helt perfekt.

Dag 20.

Blev store starten på en rejsedag! jeg sov længe og gik mig en tur i den lille by,

Jeg fik hurtigt pakket mine ting og slappede ellers bare af.

Jeg blev hentet i byen kl 15:00 af Florence og hendes mand, de tog mig med op på Pyrenæerne mit første bjerg! Florence skulle have noget Rosmarin fra toppen også kunne jeg ellers nyde udsigten imens. På billedet nedenunder er mig der står på bjerget og grænsen imellem Frankrig og Spanien og nedenunder den ene arm kan man skimte den på jeg boede i.

Dag 21…

Jeg vågner med et brag i min seng kl er 5:00 og jeg har sovet for længe jeg havde 15 min til at nå min bus 20 minutter væk, jeg tager min kuffert på ryggen og min skoletaske i hånden og løber, jeg kommer 3 minutter for tidligt og bussen er kørt. Jeg sidder og går i panik til der kommer en anden

bus der heldigvis og skal til Barcelona, jeg betaler 20 euro og tager med for hjem det vil jeg fandme. Ankommer i barcelona 3 timer før, jeg for tjekket ind og tager afsted, en lille mellem landning i frankfurt hvor at shuttle bussen sætter mig af ved terminal 1 og jeg skal helt til terminal 64. jeg når mit fly og kan trygt flyve tilbage til Danmark igen.

Konklusion.

Alt i alt har det været en meget god tur har lært meget, overskredet grænser og løbet stærkt.

Jeg har tabt mig på turen hele 10 kg. Fordi jeg ikke har kunne få alt det sukker jeg normalt for i Danmark og alt den fede mad er faktisk sundt hernede.

Hvis jeg skal komme med gode råd skulle det værer at tage af sted, men du skal ikke komme sovene til det og tro det hele er sjov og ballade, jeg har lavet mad til sammen lagt ca. 550 mennesker på min tid dernede, jeg har savnet, mistet og jeg har drømt lidt.

Med denne oplevelse kan jeg kun råde folk i at tage springet, da selvom det er hårdt skaber du nye kontakter og nye relationer i udlandet.