Rapport om mine tre uger som gartner på Island 7/3-27/3
Ejerne af agurkegartneriet Laugaland er Thorhallur og hans kone Erla. De har overtaget firmaet fra Thorhallur’s forældre. Erla er egentlig udannet indretningsarkitekt. Det virker som om hun står for det meste papir arbejde, imens Thorhallur, som er gartner, styrer gartneriet i ren praksis. Han har studeret på Vilvorde. Da de begge har studeret i Danmark taler de fint dansk. De er begge meget søde og lette at omgås. Deres søn Hjalti (28 år) har arbejdet i gartneriet siden han var helt ung, og det ligger i kortene at han skal overtage stedet efter sin far. Han bor i hans farmor og farfars gamle hus på ejendommen, sammen med sin kone Lili og deres to små børn Alexander (2 år) og Johanna Lea (1 år). Ham taler vi engelsk med. Han kan vidst godt forstå dansk, men er usikker når det kommer til at tale det. Under os bor Helgi og Kristin (i start 30’erne), Erla og Thorhallurs datter og svigersøn. De er fornylig flyttet ind da de mistede deres lejlighed på sydisland. De har en lille nyfødt baby, og hver anden weekend er Aron (4 år), Helgis søn, på besøg. De er meget imødekommende og invitere os ofte på kaffe eller aftensmad. Gregor er en polsk ældre mand der har arbejdet her i tre år. Han har ingen familie eller venner, og inden han startede her levede han på gaden i Reykjavik. Han forstår ikke rigtig islandsk eller engelsk, så han holder sig meget for sig selv og siger ikke så meget. Han bor i samme hus som os, nede i kælderen. Lina er en tysk kvinde der har boet på Island i 20 år. Hun kom her til for at arbejde med heste, og bor på en gård her i nærheden. Hun er ikke så god til engelsk, men det går lige an i arbejdsmæssige situationer.
Arbejdes logbog
Første uge på Island
Erla har sørget for rigtig mange fine ting til os, og vi er blevet taget så godt i mod. Hele familien bor her i forskellige huse, så det føles nærmest som om vi er en del af den. Dagen starter kl 08, hvor vi ligger ud med at høste agurker i to forskellige kasser. En kasse til dem der vejer mellem 350g-400g (dem til butikkerne) og en kasse til dem der vejer over 400g og dem der er blevet plukket som vejer under 350g. Vi har hurtigt fået en fornemmelse for hvor meget en agurk vejer. Det tager typisk 2-3 timer at høste, efter dette pakkes agurkerne i noget der ligner (og lugter) som en stor laminerings maskine. Agurkerne køres igennem og pakkes ind i plastik. De bliver taget i mod på den anden side, hvor de pakkes i kasser. 12×3 +4 stk af dem der vejer 350g-400g pr. kasse, hentes af lastbil to gange om ugen. De større eller mindre pakkes i papkasser der skal veje mellem 9.55-9.60 kg. De bliver solgt til kantiner og skoler i lokalområdet. Efter dette er der frokost, og derefter fjerner vi blade fra planterne så frugterne får mest mulig næring og plads. Planterne er rigtig store og vokser rundt om snore, de bliver jævnligt justeret og bundet op. Vores job er for det meste at fjerne de nederste blade på planterne, det er også der de største frugter hænger. Planterne står i Grodan blokke, som står i en spand fyldt med lava sten (fra området). Der er typisk to-fire planter pr. spand. Vi bruger vogne der kører på skinner i loftet til at transportere frugter og blade ud og ind af væksthusene. De kan løftes af skinnen og flyttes til en anden skinne. Der findes også en højere vogn
med motor, som man kan stå på når man skal arbejde i toppen af planten. Det har vi ikke prøvet endnu. Stine har fået til opgave at måle ledetalene i denne uge, og i næste uge er det min tur. De bruger også Co2, som udvindes fra de varme kilder. Det bliver vi sat mere ind i senere. Varmen i væksthusene er også fra den varme kilde der ligger i baghaven, som er grunden til at gartneriet blev bygget her i første omgang. Vi har også været med til at sætte nyttedyr ud, en slags rovmide, der eftersigende skulle tage lidt af det hele. Vi arbejder (næsten) altid i det samme hus. Der er omkring 23 grader i huset, men det føles til tider som om der er 40 grader. Vi er nød til at have lange bukser og trøje på, da agurkeplanten kradser og giver udslæt, hvilket til tider er ulideligt. I starten sjuskede vi lidt med at have ærmerne nede og det lærte vi på den hårde måde. Vi har begge røde knopper og ridser op og ned af armene, og det klør rigtig meget. Vi slutter dagen kl 16. Vi har også fået en bil stillet til rådighed, det er virkelig rart og næsten nødvendigt. Vi bor 25 km fra nærmeste supermarked.
Anden uge på Island
Jeg blev ramt at en kæmpe omgang forkølelse i weekenden, og var derfor ikke på arbejde mandag. Vi har fået et par nye opgaver i denne uge. Stine er startet med at måle ledetal i “vores” hus, det skal gøre hver morgen i en spand der opsamler spildevand fra planterne. Næste uge er det min tur. Vi har også været med til at sætte nyttedyr ud ud igen. Så har vi været med til at binde de yngre planter op, det skal gøres ofte da de vokser ufatteligt hurtigt. Det skete i et andet væksthus vi ikke har været i, der var temperaturen en del lavere og meget bedre til at arbejde i. Ellers har vi som de andre dage, startet hver morgen med at høste, der har nogle dage været sindsygt mange agurker og det har taget ret lang tid. Det er lige før der slet ikke er marked for alle de agurker der bliver produceret. I denne uge har vi været mere med til at pakke agurkerne. Vi har stået sammen i den ende hvor agurkerne kommer ud og skal pakkes i kasser. Ikke rigtig et job for to, for vi brugte meget tid på at vente på agurkerne, og sloges om dem der kom ud af maskinen. Der bliver pakket på to måder, i store grønne plastikkasser til butikkerne, det kan man sagtens kun være en til. Så bliver der pakket i papkasser, alle de størrelser der går uden for salgsagurken. Her er det ikke antallet i kassen der betyder noget, men vægten af kassen. Det kan være rart at være to til, især her i starten, da det pludselig kan tage tid at ramme den rigtige vægt. Det går godt indtil videre, men vi bliver nok snart rigtig gode til det. Sammen med at fjerne de nederste blade på planterne, har vi også skulle fjerne dårlige og deforme agurker nederst på planten. De agurker der alligevel aldrig bliver en salgsagurk, eller tager for meget næring fra de andre potentielle salgsagurker. Vi arbejder også om lørdagen, hvis vi kan. Hvilket egentlig er mere end hvad vores kontrakt siger, men vi vil gerne arbejde de 3-4 timer det tager at høste. Der skal jo høstes hver dag, ellers stikker agurkerne helt af. Vores rekord er indtil videre en agurk på 569g.
Tredje uge
på Island I denne uge har vi været med til at tømme et hus for planter. Det var et stort arbejde, men vi klarede det alligevel på to dage. De gamle planter skulle skæres ned fra snorerne og skæres fri fra Grodan blokkene. Mig og Stine bar store bunker af gamle planter ud, det var tungt. Huset var fyldt med en stank af gammelt planteaffald og mug. Vi fandt nogle enorme agurker undervejs. Den største til dato på 1665g, det er helt vildt!
Freja 9. april 2016 Gartnerelev, Roskilde Teknisk Skole – Vilvorde
Da det så var tømt og ødelagte snore var erstattet, fyldte vi op med nye planter. Det brugte vi også halvanden dag på. De små planter blev sat oven på snoren, så den er stram og så planten kan rette sig ind efter den. Hver plante fik også en drypslange. Ellers har vi fortsat fjernet blade, pakket og høstet. Dagene er gået hurtigt, og det føles som om vi er kommet ind i en god arbejdsrutine. Jeg har fået læst op på en masse plantebiologi imens jeg har været her. Jeg håber på at få styr på lidt mere end det mest basale inden første hovedforløb. Vejret har været ret dårligt først på ugen, og vi har begge savnet København og solskin. Sidst på ugen kom foråret tilbage med fuld kraft, det har hjulpet en del på humøret.
Konklusion
Inden jeg tog her op var jeg meget nervøs for hvordan jeg ville klare det. Jeg glædede mig til at tage udfordringen op, men jeg havde samtidig aldrig gjort noget som dette før. Det sværeste var at jeg skulle være væk mit liv sociale liv København. Det er en meget stor omvendning at bo i et andet land, og så langt ud på landet. Hele processen gik rigtig stærkt, fra jeg fik tanken om at tage praktik i udlandet til jeg sad på Island gik der 1,5 måned. Det var den helt rigtige beslutning at tage her op, og jeg er så glad og stolt over at jeg sprang ud i det. Opholdet er gået over al forventning. Vores værtsfamilie har været så imødekommende og søde, vi har virkelig følt os inkluderet og vi kan kun anbefalde nogle andre at tage her op at arbejde. Det har været spændende og lærerigt at være en del af en produktion. Jeg synes vi har fået lov at prøve mange forskellige arbejdsopgaver af trods vores korte forløb. Jeg har i hvert fald fået en god indsigt i hvad det vil sige at arbejde på et grønsagsgartneri. Arbejdsforholdene har været gode, men indimellem har der været nogle tunge løft af vogne og kasser. Vi har været gode til at hjælpe hinanden i disse situationer. Gulvet i gartnerierne er meget bulede, da det bare er en plastikdug der er lagt oven på jorden. Jeg har ofte været ved at snuble, og det har forringet arbejdsprocessen en smule. De vogne der kan transportere kasser igennem gangene i væksthusene, er en rigtig smart opfindelse og de har været rigtig nyttige.
Inden vi kunne tage af sted var der en masse papirarbejde der skulle ordnes for at vi kunne få et legat. Papirarbejdet var ikke som sådan et problem, det er kun fair at man skal gøre noget for at få nogle penge. Problemet er bare at ingen har styr på hvordan de forskellige formularer og blanketter skal udfyldes. Det skabte rigtig meget frustration hos mig og Stine, der ellers ikke er tabt bag en vogn når det kommer til sådanne ting. Først og fremmest er selve processen ekstremt indviklet. Hvis der blev lavet et enklere system ville det med sikkerhed tiltrække en del flere elever, og arbejdsgiverne ville måske have en chance for at vide hvad de skrev under på. Et stort problem var at vi fik forskellig information af vide fra forskellige personer. Vi blev lovet en del flere penge end hvad vi endte med at få. Faktisk dobbelt så meget. Det skal ikke forståes som om vi ikke er taknemmelige, vi er meget glade for at det overhovedet er en mulighed at få penge til at komme til udlandet i praktik. Det er bare ærgerligt når man har fået sat næsen op efter noget, og det så ikke bliver til noget alligevel. Vi fik ordnet alt i god tid, troede vi. To uger efter vi havde sendt vores underskrevne blanketter afsted, fik vi af vide at de ikke kunne finde dem og vi var derfor nød til at starte forfra. Tiden var nu knap, da vores afgang til Island nærmede sig. Den første uge vi var der oppe fik vi et opkald om at der stadig manglede papirer og underskrifter, som vi ikke var blevet oplyst om tidligere. Vi var nød til at forstyrre vores værtsfamilie flere gange i deres hjem for at låne deres computer og printer. Egentlig det noget de selv skulle lave, men de kunne slet ikke forstå meningen med det, så jeg var nød til at træde til og forsøge at finde hoved og hale i det hele. Igen kom der forskellige svar fra praktikcenteret når vi spurgte om hjælp. Det var en lang og irriterende process der optog meget plads i vores hoveder.
Freja 9. april 2016 Gartnerelev, Roskilde Teknisk Skole – Vilvorde
