Esbens udvekslingstur til Finland
Jeg fik den fantastiske mulighed på at komme til den Finske Urmagerskole i IO dage sammen med min skolekammerat Gustav. Det gav et hav af oplevelser med en masse interessante, og ikke mindst imødekommende mennesker.
I denne “dagbog” er der uddrag af turens højdepunkter, da der også var en del aftener hvor vi slappede af på hotellet :)
Jokers vs. Admirals
Vi blev inviteret til en ishockey kamp imellem det Finske hold Jokers, og det russiske hold Admirals i den Russiske liga.
Hvis man ikke vidste det, er ishockey ekstremt stort i Finland, og selv når det er relativt små hold, er arenaen fyldt med ca 5000 mennesker.
Personligt har jeg aldrig været en type som nød sportsbegivenheder, men man blev meget let grebet af stemningen. Det hjalp også at der var tre Danske spillere på det Finske hold, Jokers, hvor anføreren Peter Regin scorede det afgørende mål i kampen.
Ingen Øl under kampen.
Til et chok var det ikke tilladt at have drikkevarer med ind på selve arenaen, så imellem hver periode havde vi 10 minutter til hurtigt at bælde en fadøl, komme på toilet og få en smøg.
Så det var lidt af et kulturchok set i forhold til Danske fodboldkampe hvor man helst står med en fadbamse i hver hånd. Vi fik fortalt at det var et gennemgående tema til sportsbegivenheder i Finland, som var taget i kraft på grund af uroligheder.
Sightseeing i Helsinki.
Der var arrangeret en dagstur i Helsinki, hvor vi fik set de (ikke) mest almindelige begivenheder i byen.
Vejret var koldt, men moralen og humøret højt.
Vi startede ud med at besøge den største kirke i Helsinki. En yderst prægtig kirke, desværre var fotografering ikke tilladt.
Derefter besøgte vi byens bibliotek, hvis bygning var blevet kåret til en af skandinaviens flotteste bygninger. Jeg var personlig vild med materialerne som det hele var lavet af, alt træ var af mørke træsorter og marmor. Så ikke noget Ikea etableret ny-moderne hurtig byggeri. Vi var ikke de eneste som besøgte biblioteket for andre formål end at låne bøger.
Som det kan ses på billederne ovenfor, er der gjort meget ud af biblioteket.
Det sidste sted vi besøgte den dag var Helsinki bymuseum.
Her fik vi et indblik af Helsinki igennem tiderne, hvor de havde udstillinger fra de forskellige tidsperioder helt tilbage fra 1800 tallet.
Desværre var jeg så optaget af besøget at jeg kun fik taget et enkelt billede.
Selfie fugleperspektiv taget i spejlbelagt elevator.
Suomenlinna tur retur.
Vi fik besøgt en ø et par kilometer udenfor Helsinki, som siden 1747 har været i brug af militæret som et tungt bevæbnet fort. Men har pga. mangel på krige i nabolaget, blevet til en turistattraktion. Vi havde fået en fyr fra øen til at give en rundvisning af havnens tårnur. Uret var for nyligt blevet renoveret, og stod præcis som det havde gjort de sidste 100 år.
Fyren som fik opgaven at vise uret frem var ikke urmager, og klagede over at slaget ikke slog korrekt. Heldigvis for ham, var vi sådanne pilfingre at vi hurtigt viste ham hvordan man rettede slaget, så den slog det korrekte antal slag, på det rette tidspunkt.
Jeg synes der er noget imponerende ved tårnure af den kaliber, kvaliteten er noget man ikke ser nu til dags.
Da vi alligevel var på øen, besøgte vi også kirken. Den var ikke specielt stor, men havde alligevel sin charme. På billedet ovenfor ser vi Gustav som tager en slapper i børneafdelingen af kirken :)
Fjeldvandring og pølser på bål.
Den sidste udflugt der var planlagt var ud i en nationalpark ca 50-70 km udenfor Helsinki. Fra parkeringspladsen til bålpladsen ved kysten var der ca 2 km vandring. vejret var efterhånden begyndt at blive mildere, men sneen var blevet til en ordentlig omgang sjab. Så turen frem og tilbage var en anelse besværlig, men ingen kom til skade under “bjergvandringen”
Udsigten derfra var alle det hele værd.
Og vi fik hurtigt stablet et bål på benene. Så den stod på hygge med et par øl, og en masse pølser.
Så det var bestemt en hyggelig aften, hvor vi lærte hinanden bedre at kende.
På billedet ovenfor ses en Elg pølse med sennep.
Saunaklub i Espoo
Sauna turen i Finland var bestemt den bedste oplevelse jeg fik deroppe.
Vi var i alt 9 fyre afsted i en privat saunaklub som de havde lejet. Vi havde masser af øl, og stemningen var helt i top.
I modsætning af det obligatoriske saunabesøg i svømmehallen vi har i Danmark, er sauna en helt kultur i Finland.
Vi brugte hele aftenen på at svede i fællesskab i ca 10-15 minutter af gangen, hvorefter i smuttede ud på altanen og slappede af. Selvom det var et par minusgrader, og vi stod som vi var født, var det nu rart.
Det var først da vi skulle ned fra 4 sal og rulle i sneen på parkeringspladsen at jeg følte kulden. Men selvom at finnerne var “hærdede” og havde prøvet det før, pev de lige så meget som os danskere.
Det var i bund og grund en knald hyggelig aften, som jeg sent vil glemme.
En kanon tur.
I bund og grund er jeg virkelig glad for at jeg valgte at tage på turen nord på.
Folkene på skolen var meget venlige, og imødekommende. På trods af fordomme og dårlige jokes om de menneskesky finner, var de ret nemme at komme i snak med, og jeg følte mig hjemme på skolen allerede første dag.
Jeg tror bestemt ikke det er sidste gang jeg skal til Finland.