Dagbog om praktikophold i Tyskland i efterårsferien og ugen efter
Dagen for ankomst d. 14. oktober:
Hele turen startede med at vi kom til Lübeck efter lidt køkørsel på motorvejen. Mig og Natasja var de sidste er blev smidt af på turen, så vi havde nået at have sommerfugle i maven i lang tid.
Da vi ankom ved koncerthuset, fik vi vores baggage og tog derefter til vores ferielejlighed. Da vi efter lidt søgen efter adressen, fandt huset, var vi meget usikre på hvad der ventede bag ved døren. Huset stod nemlig lidt med skæve vægge, og havde et gammelt look. Vi blev dog meget positivt overrasket da lejligheden ikke fejlede noget samt at der var wifi. Efter vi lige havde smidt vores ting, blev vi enige om at gå en tur for at se lidt af byen, for også at finde det busstoppested jeg skulle tage bussen fra næste dag. Vi nåede lige et par hovedgader med butikker, og så var benene allerede trætte.
Da vi så var kommet hjem og lige havde slappet lidt af, spiste vi skinkestang som jeg havde haft med hjemmefra.
Derefter lavede vi hhv. lektier og arbejde på vores computere og gik derefter i seng.
Mandag d. 15. oktober
Jeg stod tidligt op og begyndte at gøre mig klar, således jeg kunne mødes med Nina (HKL) på mit busstoppested klokken 07:30 og få min billet. Det skal siges, at jeg tog meget pænt tøj på den første dag, for jeg havde ikke rigtig fået noget at vide om en dresscode, eller noget om mit arbejde i det hele taget – selvfølgelig udover at virksomheden hedder Gödecke Eurotrans GmbH. Men jeg havde ikke fået at vide, hvad det var jeg skulle lave, eller en plan for hvad det var jeg skulle gennemleve i løbet af de følgende to uger jeg skulle være i praktik, så det var faktisk lidt stressende ikke at vide, hvad det var man gik indtil. Naturligvis havde jeg været inde og læse lidt om dem på deres hjemmeside, men det var ikke dér jeg kunne hente informationer, om hvad det er de skubber praktikanter gennem eller deres arbejdspladsmæssige etikette. Det synes jeg godt at virksomheden må gøre sig lidt mere umage med, også selvom det er igennem Industrie und Handwerkskammer Lübeck, at jeg har fået min praktikplads.
Da jeg ankom, var jeg meget i tvivl om etiketten på arbejdspladsen, som vi på sin vis var blevet advaret om godt kunne være tilfældet på vores arbejdspladser. Men heldigvis var det ikke så opbygget som jeg havde troet. Jeg kunne godt mærke hvem der havde været der i længst tid, men ikke på tiltalen af hinanden.
Efter en lynrundvisning på stedet af Herr Gödecke, blev jeg placeret ved siden af en der hed Fridtjof, som var en af de yngre på arbejdspladsen. Han viste mig alt muligt forskelligt, som var det hvad han lavede til hverdag. Dette indebar færgebookinger, udredninger for lastbilchauffører med dem og aflæsningsstedet, og i det hele taget noget med service som man tænker på når man snakker logistik. Jeg sad hele dagen og kiggede med på hans skærm uden at lave andet end at prøve at forstå ham så godt som overhovedet muligt. Der kom rigtig mange nye gloser jeg ikke fangede de første par gange han nævnte dem, og der var også nogle jeg ikke forstod før næste dag.
Fritid:
Da jeg kom hjem fra arbejde gik jeg først hjem, for derefter at tage op og handle. Natasja og jeg skulle bruge aftensmad og mad til et par dage tænkte vi.
Efter det lavede vi aftensmad, som bestod af bådekartofler og salat.
Efter aftensmaden lavede vi lektier eller arbejdede (Natasja), eftersom praktik ikke er en undskyldning for ikke at lave eller aflevere afleveringer.
Tirsdag d. 16. oktober:
Igen tog jeg bussen fra morgenstunden og havde dagen forinden aftalt med Fridtjof, at min mødetid var så snart bussen landede på Stellmacherstrasse. Da jeg kom, var der lige et par ting jeg skulle se på hans computer omkring noget med nogle færgebookinger. Derefter var han væk i 45 minutter, der gav tid til at notere mig nogle af de ord der fremgik i deres programmer, som muligvis ville være med til at fremme min forståelse for hvad de var han dagen forinden havde belært mig med. Da han endelig kom tilbage var det frokosttid…
Efter frokostpausen fik jeg lov til at sidde ved egen stationære computer, og kigge lidt på ankomsttider for lastbilerne.
Det synes jeg var fint nok, fordi jeg mandag kom hjem med en bragende hovedpine, fordi jeg skulle koncentrere mig så intenst om at forstå hvad han sagde hele dagen.
I løbet af dagen havde de også snakket om, at jeg kunne blive vist noget i Buchhaltung, fordi de vidste at det var der min interesse især var, men det blev desværre ikke tilfældet, eftersom der egentlig foregik meget få ting, der var simple nok til at jeg både kunne forstå og lave dem. Men ellers stod opgaverne ikke på noget der var udover mine kompetencer.
Om aftenen købte jeg en billet til Kiel over noget der hedder Flix-busser til lørdag. Jeg havde hjemme fra aftalt med mine forældre og min søster at mødes i Kiel, fordi min søster er i praktik i Tyskland i et år og jeg havde endnu ikke besøgt hende.
Onsdag d. 17. oktober
Igen kom jeg afsted mod arbejdspladsen. Denne gang uden min madpakke, men ikke desto mindre afsted. Igen fik jeg lov til at lave læssetider og aflæsningstider. Men inden frokost kom Heide fra bogføring og hentede mig. Jeg kunne lige kigge hende over skulderen og hjælpe lidt til inden frokost. Det foregik ved at jeg først klistrerede en barcode på nogle regninger og derefter blev de scannet i en speciel scanner der opfangede data som skulle bruges til identifikation af papiret. Det tog lidt tid, og derfor blev jeg i mellemtiden sat til at skrive ”Sendungsnummer” på et papir de skulle bruge efterfølgende. Derefter sorterede vi dem i et unikt program, der som sagt kunne opsnappe data.
Den data der blev opsnappet var fx slutbeløbet, sendingsnummeret, vægten på leverancen og barcode koden jeg inden da havde klistret på. Derefter udfyldte hun en masse felter, der havde noget at gøre med hvilken type regning det var og om alt var som det skulle være. Der var også nogle regninger, hvor der ikke blot blev betalt for en enkelt vare, så derfor måtte hun skrive dem ind i et hyperlink-excel-ark (med lynets hastighed), således at der var gjort rede for alting. Derefter skrev hun det under elektronisk, og så var det inde i systemet.
Dette tog desværre kun en time, men derefter mener jeg, at jeg lavede det med aflæsningstider igen.
Jeg var lige et smugkig oppe i byen, hvor jeg snakkede med ekspedienter og gav mig tid til at hygge mig med det, inden jeg kom hjem.
Torsdag d. 18. oktober
Endnu en gang blev jeg sat til det med GPS’en
Muligvis
Fredag d. 19. oktober
Jeg kan ikke huske hvad det er jeg lavede, men jeg er temmelig sikker på, at det udelukkende var GPS
Da jeg fik fri gik jeg vidst en tur oppe byen og derefter spiste Natasja og jeg brunch til aftensmad, for at få ryddet ud i køleskabet, eftersom vi havde købt rigtig meget mad hjemmefra, der ikke kunne holde sig meget længere
WEEKENDEN
Lørdag formiddag tog jeg mod Kiel for at mødes med min familie. Jeg tog på shopping med dem først og derefter kom der nogle af de andre praktikanter og så hyggede vi os sammen. Vi tog først hjem fra Kiel sent, og det var bare en rigtig hyggelig dag.
Søndag var præget af at sove længe og hygge sig. Vi fik lavet lektier og set videoer og lignende, der ikke rigtig indebar det store.
Mandag d. 22. oktober
Denne morgen har skilt sig ud fra mængden, idet jeg skulle købe busbillet om morgenen. Og det lyder som det nemmeste i hele verden; det var det jo i og for sig også – hvis man husker kontanter. Mandag var den første dag jeg ikke medbringer min kuvert med penge, og kiosken, hvori man køber busbilletter, tager ikke imod kortbetaling. Så med ca. 500 m til lejligheden og 8 minutter til at bussen kørte fra mit stoppested, måtte jeg i fuld fart ringe til Natasja og bede hende komme ned med €20 fra lejligheden, og derefter skynde mig tilbage til kiosken med to minutter til afgang for så at opdage at bussen var 5 minutter forsinket…
Ikke desto mindre nåede jeg bussen.
Dagen stod igen på det samme fra da jeg mødte ind, og eftersom mit system lavede ged i det, blev jeg først færdig klokken tre om eftermiddagen med de ting der skulle laves med GPS og database, så det var en meget ensartet arbejdsdag.
Da jeg kom hjem, skyndte jeg mig for at gøre mig klar til at skulle ud og spise. Natasja havde nemlig fødselsdag, og det skulle jo fejres (eftersom jeg havde glemt at ønske hende tillykke under morgenens billetdrama). Vi tog på en restaurant der lå 300 m væk fra hvor vi boede, og det var super hyggeligt.
Tirsdag d. 23. oktober
Men ca. ½ time efter frokostpausen var færdig blev jeg inviteret i Abrechnung af en der hedder Petra. Hendes hovedbeskæftigelse er at tage ordrerne der bliver sendt til hende pr. mail og derved kreere ordren i både fysisk format, men også i deres interne database. Dette fik jeg lov at rode lidt med, men der var mange ting der skulle gøres og huskes i forbindelsen med færdiggørelsen af dette, så jeg blev set over skulderen
Onsdag d. 24. oktober
Fik jeg en rundvisning på lageret, som vil sige den kvadratkilometer der lå rundt om kontoret. Der blev jeg vist alt lige fra indholdet i nogle af de læssede lastbiler, til varelager og lagerkontor. Der var rigtig mange forskellige ting der skete på pladsen mens vi var der.
Derefter satte jeg mig ind til det der GPS-halløj igen indtil efter frokost.
Torsdag d. 25. oktober
Jeg startede dagen med at åbne breve, igen ved en kort sortering af posten. Afleverede regningerne til Buchhaltung.
Derefter lavede jeg det sædvanlige så at sige. Enkelte dokumenter skulle scannes, og GPS-programmet skulle udfyldes med de data jeg er kvalificeret til at finde.
Eftersom jeg var blevet færdig ved frokosttid med både Ent- og Beladungen, spurgte jeg, hvad jeg så måtte lave; så blev jeg sendt ind til en der hed Tobias i Dispositionen. Han fortalte mig en del om, hvad det var de lavede der.
For det første så arbejder han sammen med en dame der hedder Anna, og de er begge dobbeltsprogede; han taler tysk og svensk og hun snakker tysk og polsk.
Med deres kompetencer styrer de dispositionen over Skandinavien, og dermed har de altså styr på hvor lastbiler og læs er og hvordan de kan lave disses leverancer på den mest omkostningseffektive og miljøvenlige måde. Og derfor indebærer deres arbejde at tage hensyn til alle de forskellige faktorer der skal stemme overens for at en levering opfylder de krav der er stillet til dem.
Det er dér der bliver arrangeret ruter og hovedsageligt bliver snakket med chauffører, fandt jeg ud af. Det var også der at systemet de har gav mening for mig. Det starter med at Alfons der står for det der kommer fra Tyskland il Sverige, giver Tobias et Deckblatt, der indebærer informationer om terminer, leverandører – alt det der også er nævnt under hvad Cargobase indeholder.
Når de er færdige med leverancen, sender de ”Deckblattet” til Tanya i ”Abrechnung” og derfra sender hun regningen videre til kunderne og så er den ”ude af deres system”. Eller den er i hvert fald afsluttet.
Fredag d. 26. oktober
Dagen for hjemrejse. Natasja og jeg skulle være ude temmelig tidligt eftersom jeg skulle nå over på kontoret klokken 09:00 og Nina (HKL) havde sagt at vi kunne komme og stille vores bagage 08:00. Det forløb lettere gnidningsfrit, eftersom vi var smarte og havde pakket dagen før.
Jeg kom afsted med den rette bus, og var på Stellmacherstraβe for sidste gang efter to uger der, og det var lidt underligt.
Ud over det sædvanlige, kom jeg igen i Buchhaltung til Hilde, der kunne vise mig noget hvor hun tjekkede op på kontoudskrifterne for de forskellige banker hvor de havde konti, således at deres regnskab stemte overens med det de regnede med. Da vi havde gennemgået disse, havde hr. Gödecke faktisk bedt mig formulere nogle spørgsmål i tilfælde af at der var noget jeg gerne ville vide fra kvinderne. Men det eneste jeg havde tænkt var noget med at se deres årsregnskab og det blev ikke til noget eftersom de mente at det var alt for svært at nå at forstå på så kort tid. Det havde da nok også været svært at forstå, men der måtte da være nogle ligheder mellem danske og tyske regnskaber.
Det gjorde ikke så meget, for de fortalte i stedet noget om hvordan de udformede det, med hvem og hvordan og hvorledes med alle ting der skulle stemme overens, så det var ganske udmærket at få denne forklaring.
Efter dette var der nok en halv til en hel time til frokost, og jeg havde planer om at tage hjem i pausen, for ellers ville jeg blive stresset over at komme tilbage Lübecks centrum. Inden jeg smuttede, fik jeg en kuvert fra hr. Gödecke med nogle anbefalinger og afkrydsningsskemaer Fridtjof og Mårten fra den afdeling jeg sad i havde udfyldt, hvor de havde vurderet forskellige ting ved mig, som fx kunne være, hvor interesseret jeg havde virket, og hvor selvstændig jeg var blevet over perioden. Desuden fik jeg løn for de to uger jeg havde været der.
Efterfølgende gik jeg selv en sidste tur i byen, og derefter tog Natasja og jeg ud og spise en sidste gang inden vi skulle tilbage til koncerthuset for at blive samlet op.
Rapport – opsummering på ophold
- Hvad har du lært af at være af sted (fagligt og personligt)?
Hvis jeg skal komme med nogle enkelte pointer om hvad jeg har lært, kan det vel være oplagt at jeg har lært mere tysk end jeg havde regnet med. Det var ikke særlig mange gange, hvor jeg selv skulle forklare noget til dem, men jeg har lært utroligt meget ved at lytte.
Desuden har jeg lært om speditionsbranchen og den dynamik der får det hele til at hænge sammen. Der hvor jeg var i praktik, kunne man lave alt muligt forskelligt, der var super vigtigt for at det hele løb rundt, og jeg har været lidt rundt omkring i det hele. Jeg har lært noget om deres database, ordremodtagelse, bogføring, booking af færger, det de kaldte afregning som var der regningerne blev opgjort og videresendt til hvem end de tilhørte og i særdeleshed dispositionen, hvor de planlagde ruter til lastbilerne på den mest miljø- og omkostningseffektive måde. Det har også lært mig at spedition er hundrede gange flere ting end bare at fragte noget fra A til B.
Fra et personligt perspektiv, kan jeg sige at jeg har lært at tolerere mere. Jeg er generelt ikke et særligt tålmodigt individ, så derfor har det på praktikstedet været en udfordring at skulle sidde og lave noget der tog lang tid. Men måske også i forhold til at have tålmodighed med mig selv omkring, at man inden for de første tre dage ikke altid fanger de pointer der stilles
- Har opholdet i Tyskland påvirket dine fremtidsplaner/drømme?
Jeg har fundet ud af, at jeg synes det var fedt at være lidt international, på den måde man kommer forbi stadiet hvor man bare er en turist. Når man kommer ud og oplever tyskere og tysk kultur på så nært hold er det nemmere at forholde sig til.
Førhen har jeg overvejet at tage en del af min uddannelse i et tysktalende land, men det var mere i universitetsmæssige sammenhænge, så dette ophold har måske gjort det tiltrængt at komme til Tyskland før jeg skal tænke på universitet. Min søster er for tiden i praktik i Tyskland i en 1-årig periode under PIU-programmet, og der kunne jeg også godt se mig selv i fremtiden.
- Vil du anbefale andre at tage af sted?
Ja, det vil jeg.
Der er dog nogle ting jeg mener, at man skal have afklaret med sig selv inden man tager af sted. Jeg ville fx gerne ned og snakke og lære en masse tysk, men jeg lærte i stedet en masse om speditionsbranchen på tysk og lyttede en del i stedet for at snakke. Det var ikke et dårligere alternativ, da jeg denne vej rundt stadig lærte en masse tysk. Det er bare for at sige, at man skal søge praktiksted alt efter, hvor man tænker man kan få opfyldt sine mål med turen.
- Hvad har du lavet i fritiden i praktikperioden?
Jeg har været en del oppe i gågaden i Lübeck, da vi boede 500 m væk fra butikker, restauranter osv.
Derudover har jeg tilbragt det meste af tiden sammen med min værelseskammerat, der også var i to ugers praktik. Vi har selv lavet aftensmad sammen langt de fleste dage, og har derefter snakket en del og lavet lidt lektier
- Hvordan gik det med at købe ind og selv lave mad?
Indkøb var ikke det der fyldte allermest, da vi begge var suverænt rationeret hjemmefra, så det eneste der skulle købes ind, var til de varme retter vi lavede til aftensmad. Desuden er der ikke andet at sige om madlavningen end at den blev besværlig, da vores komfur ikke ville virke efter klokken blev 16:45 hver dag. Men der var heldigvis adgang til el-skabet således at vi fandt problemet, løste det og kunne lave mad igen.