Mandag 12. december 2022
Vi rejste tidligt afsted mandag morgen fra Købehavns lufthavn og ankom 1 times tid efter i Bruxelles. Vi tog en taxa direkte til Haas HQ hvor vi kunne stille vores bagage. Vi mødte hurtigt Simon som er vores kontakt i Haas. Resten af dagen gik med at tage på biludstilling og på gåtur ud for at opleve byen før vi skulle tilbage for at hente vores bagage og ud på vores hotel.
Tirsdag 13. december 2022
Første konkurrencedag. Vi mødte ind hos Haas om morgenen. Simon gav os en hurtig rundvisning og vi fik en introduktion til Project MFG samt hvilke regler der var. Vi skulle fremstille et emne vi allerede have fået hjemmefra samt en surprise som vi først fik dernede. Vores surprise var et nyt emne som skulle passe på det første emne vi fik og vi skulle gravere det amerikanske og europæiske unions flag på den. Der blev givet 8 timer til at programmere de nye ting inden vi skulle på maskinerne dagen efter.
Efter de 8 timer var vi stort set færdige og klar til at komme på maskinerne dagen efter.

Onsdag 14. december 2022
Onsdag var første dag på maskinerne. Vi mødte ind en times tid før vi skulle for at lave nogle små forberedelser. De 2 Oliver begyndte på maskinen imens Morten og jeg lavede programmet færdig som vi fik som surprise dagen før. Da de 2 Oliver havde kørt det første emne færdigt overtog Morten og jeg maskinen for at køre det andet emne. Det var en god start vi fik, men der kom nogle små problemer i løbet af dagen bla. med gravering. Begge emner blev stort set færdige og alt i alt var vi tilfredse med dagen. Resten af dagen gik med lige at slappe af på hotellet inden vi tog ud for at spise.
Torsdag 15. december 2022
Torsdag tog vi ud til Haas igen for at afslutte Project MFG. det var mest for lige at snakke om forløbet og give lidt feedback. Vi takkede for oplevelsen og sagde farvel.
Resten af torsdagen gik med at tage til Leuven for at shoppe og spise. det blev ikke en så lang torsdag, da vi alle var trætte og også skulle gøre klar til at rejse hjem dagen efter.
Fredag 16. december 2022
Der skete ikke det store fredag. Vi tog direkte fra hotellet ud til lufthavnen. Tiden i Lufthavnen blev brugt på at finde nogle gave til dem derhjemme og snakke om forløbet med de andre.
Det har været en god tur men det er altid dejligt at være hjemme igen.