Athen, Grækenland d. 12/2- 23/2/2024
Vi var så heldige at komme til Grækenland en dag før, det udnyttede vi og fejrede en god og overskuelig rejse hvor alt gik efter planen. Fejringen lød på at vi selvfølgelig med det samme skulle prøve den græske kultur af, vi startede med maden som vi hurtigt er blevet meget glade for!
Første ”rigtige” dag startede med at vi i dag skulle introduceres til vores praktiksted. Heldigvis havde vi den sødeste person Eirini til at hjælpe os med transport første dag, som var meget nemt og som jeg er sikker på vi hurtigt lærer udenad.
På praktikstedet som var et lille teater for børn, var der god modtagelse med højt humør og en god barnlighed. Jeg skal tage billeder og videoer af shows som skal op på deres sociale medier.
Jeg startede med at nyde turen til teateret, da den lille gåtur fra metroen til teater er flot og fyldt med flotte små græsarealer i det gode vejr vi er heldige med. Igen i dag var der god stemning og et par af skuespillerne havde lidt spørgsmål til det danske som jeg med glæde besvarede.
Der var desværre en lille ombytning på min rejsemakker og jeg med praktiksteder, da hun har fået et kontor hvor der skal laves noget der er mere mig, derfor har vi valgt at få det byttet om igen som ikke er et problem.
I dag havde jeg første dag på kontoret hvor jeg var lige så heldig at de også var meget søde og imødekommende. Her skal jeg lærer en masse om deres produkt og til sidst ringe hjem til Danmark for at finde mulige kunder til udvidelse af deres marked.
Jeg er heldig at få lov og smage en hel masse af deres produkter, og endda prøve en af deres nye varianter nemlig budding.
Efter en god anden dag på kontoret med mere viden om deres produkt og det græske super produkt Mastiha, skal vi selvfølgelig også ud at se lidt.
Vi spiste med de to andre piger vi er her nede med, på den Café de arbejder på, hvor maden er superlækker og med en rigtig fin rabat.
Senere var vi ude om aftenen og se diverse gader og stræder, hvor vi mødte et par andre udenlandske studerende der også var i Grækenland med Erasmus som os.
Dagene går stærkt og vi får set en masse og mødt en masse spændende mennesker, både græske selvfølgelig, men for det ikke skal være løgn mødte vi også 2 amerikanske piger som også var i udenlandspraktik. Dem har vi aftalt at spise aftensmad med en dag.
I dag har vi set Panathinaiko Stadion som er et historisk stadion som engang i den tidlige start af de olympiske lege blev brugt der. Det var superspændende, og min rejsemakker købte endda en plakat som var den plakat der reklamerede for OL på stadionet dengang. Vi kom billigt ind og så det hele da de gav rabat til studerende.
Jeg sidder i flyet lufthavnen og skriver til den sidste dag her i Grækenland. Det er lidt trist og der er en øv stemning da alle godt kunne bruge et par dage mere, men så heller ikke meget mere end det da vi også savner familien derhjemme.
Vi er blevet hentet kl. 6 om morgenen af de samme chauffører der kørte os til der hvor vi boede da vi ankom.
Det har været helt fantastisk tur og jeg ser tilbage på en super lærerig tur på så mange måder, jeg har fået viden og prøvet det i praksis inden for mit fag. Jeg syntes også jeg er blevet styrket i at turde gøre ting, samt kunne tale engelsk uden besvær overhovedet.
Til sidst sætter jeg et billede ind af den sidste aktivitet sammen, mens vi venter på flyet, med de dejlige mennesker jeg var hernede med og vi takker alle for en uforglemmelig tur!