Oudsbergen, Belgien den 27/2/23 - 12/8/23
Fortællingen om en forældreløs harekilling
og en dansk dyrepasser i Belgien
Forestil dig, du er en lille harekilling der sidder i græsset og gemmer dig. Du passer dig selv,
dit eneste job er at gemme dig og vente på at din mor kommer et par gange om dagen med
mælk. Du er ikke stor nok til at klare dig selv, og du har heller ikke helt lært at spise græs
endnu, så det er vigtigt at din mor kommer og giver dig den mælk, som indeholder alle de
vigtige næringsstoffer du skal bruge for at overleve. Det er dog stykke tid siden hun besøgte
dig sidst, og hvad du ikke ved er at din mor desværre blev kørt over, da hun skulle krydse
vejen for at komme til den eng hun havde gemt dig i.
Nu sidder du her, hjælpeløs. Hvis du er heldig, bliver du snuppet af en rovfugl inden du sulter
ihjel… eller hvis du er rigtig heldig, så bliver du fundet af et menneske, der kender et godt
vildtplejecenter. Et vildtplejecenter der kan opfostre dig og sætte dig tilbage i naturen når du
er stor og selvstændig.
Sådan et vildtplejecenter er jeg i praktik hos. Mit navn er Emma, jeg er 26 år gammel, og jeg
er ved at uddanne mig som dyrepasser. Jeg blev forelsket i arbejdet som vildtplejer, inden jeg
vidste at jeg skulle være dyrepasser, så da jeg startede på uddannelsen, var jeg slet ikke i
tvivl om, at det var på et vildtplejecenter jeg skulle oplæres. Da der ikke er nogle
organiserede vildtplejecentre i Danmark, måtte jeg søge til udlandet.
Det resulterede i at jeg nu er her, på Naturhulpcentrum i Belgien, et af Europas største
redningscentrer for vilde dyr. Her rehabiliterer, opfostrer og genudsætter vi vilde dyr, der har
brug for hjælp. Centret modtager over 10.000 dyr om året, som alle kommer af vidt
forskellige årsager. Én fælles årsag for næsten alle de dyr der bliver indleveret, er at den
skade de er blevet påført på den ene eller anden måde kan spores tilbage til os mennesker.
Om det er en harekilling der har mistet sin mor, en fugl der er fløjet ind i et vindue, eller
hjort der har siddet fast i et hegn. Alle problemer der opstået, fordi vi mennesker har skabt
og bygget en verden, som er rigtig god at leve i som arten homo sapiens, men enormt svær
at gebærde sig i som en hvilken som helst anden art – medmindre man er en huskat eller en golden retriever.
Dét er en af de vigtigste grunde til at jeg arbejder med vildtredning,
simpelthen for at hjælpe dyr ud af dårlige og uretfærdige situationer, de ikke burde være
havnet i.
Mit arbejde på centret har mange aspekter: Dagen begynder
Først fodrer vi alle dyr og gør alle deres burer rene. Imens vi fodrer og gør
burene rene, giver vi også medicin til alle de dyr der er under behandling. Der er mange dyr
der skal fodres, have rene burer, have medicin, og fodres igen – så inden vi er færdige med
det hele, tager vi en velfortjent kaffepause. Her på Natuurhulpcentrum prioriterer vi
kaffepauserne meget højt, det er vigtigt vi husker at trække vejret, især i den travle
højsæson.
Fodringer af ungerne fortsætter hele dagen, de mindste fugleunger skal fodres hver halve
time fra 9 om morgenen til 22 om aftenen, de mindste pattedyr skal fodres hver anden time i
samme tidsrum. Ind imellem fodringer tager vi os af nyankomne dyr. Vi modtager syge og
tilskadekomne dyr hele tiden, på en travl dag i højsæsonen kan det komme helt op på 100
dyr om dagen. Når vi modtager et dyr, skal vi først og fremmest se hvad der er galt, har de
brug for akut behandling, har de brug for varme, vand, eller er deres tilstand så dårlig og
uoprettelig at de skal aflives. Når vi har tjekket dyret og givet eventuel medicin, installerer vi
det i et bur med vand og mad, og planlægger derfra et rehabiliteringsforløb der forhåbentlig
kan få dyret sund og rask og tilbage til naturen.
Eftermiddagen er det tidspunkt, hvor vi for det meste har tid til ekstraordinære ting, og på
de rigtig gode dage er en ekstraordinær ting genudsætning. Mange dyr kommer ind, mange
dyr bliver rebehandlet, og heldigvis bliver mange af dyrene også raske igen og genudsat i
naturen. Det føles fantastisk når vi har dyr der skal genudsættes, det er i bund og grund dét,
der er målet med vores hårde arbejde, det er det vi alle sammen kæmper for: At se dyrene
få en chance til for at komme ud i naturen og leve et frit og naturligt liv. Det er en uvurderlig
oplevelse at være med til.
Når jeg har fri bruger jeg meget ‘d i naturen. Jeg bor på et værelse, som centret har s’llet ‘l
rådighed for mig, og jeg er så heldig at centret ligger lige op af Belgiens eneste na’onalpark.
Jeg går mange turer hvor jeg observerer og fotograferer naturen og alt dens liv. Belgien har
omtrent lige så lidt natur som Danmark, men dét der er, er enormt skønt og smukt. Naturen
er et pusterum for mig, det er hér jeg kan slappe helt af og lade mine baEerier op. Det er
også vig’gt for mig at komme ud og mærke den intakte natur, den gode og sunde natur med
et sundt dyreliv, så det ikke kun er de syge og ‘lskadekomne dyr der forbinder mig ‘l den
naturlige verden.
Jeg laver også andre ting når jeg har fri, Belgien har meget mere at byde på, end jeg havde
forstillet mig inden jeg kom hertil – også mere end bare vafler og pomfritter. Jeg bor ret langt
ude på landet, sådan føles det i hvert fald for en københavner som mig, så i min weekender
tager jeg ofte toget til nogle af de lidt større byer. Belgien har en stor festival kultur, så der er
næsten altid en musikfestival, madfestival eller anden form for kulturfestival man kan
besøge. Det er godt nogle gange at komme væk, lave noget helt andet og få tankerne væk,
for som med mange andre jobs kan det være svært ikke at tage arbejdet med hjem… især
når man bor på sin arbejdsplads.
Det er dog også altid godt at komme tilbage fra en weekend, for jeg kan faktisk ret godt lide
mit arbejde, og jeg vil helst ikke gå for lang tid uden at vide, hvordan dyrene har det. Jeg
glæder mig altid til at tage på arbejde og yde min bedste indsats for dyrene – det er trods alt
dem jeg er her for.
