Alicante, Spanien 8. juni - 20. december 2022
Under mit ophold som praktikant hos AAP Primadomus har jeg lært om, hvordan det egentlig er at arbejde som dyrepasser i praksis, jeg været i alle 4 afdelinger i AAP Primadomus, de er opkaldt efter alfabetet og den første jeg startede i var AB, to bygninger med store udendørsindhegninger tilkoblet, der arbejdede jeg med en stor variation af primater, chimpanser, svinehaleaber, berberaber, hvidnæset marekatte og halvbjørnen snohalebjørne, der også kaldes honningbjørne. Det var det fedeste team jeg arbejdede med under mit ophold, min superviser, som var en skotsk kvinde med en tyk accent som simpelthen var så sjov at arbejde med, og det er også en af de mennesker, der har forandret mit liv så utroligt meget. Selvom hun var 20 år ældre end mig er hun til den dag i dag en af mine rigtig gode venner.
Når man starter skal man først læse en masse dokumenter med info, der nemt kan tage halvdelen af ens arbejdsdag, og man prøver så godt man kan for at få det hele med og huske det. Men da jeg endelig begyndte arbejdsopgaverne fattede jeg jo ligesom hvad det var jeg læste. Sådan har jeg altid været, jeg har brug for at få informationerne i hænderne og egentlig arbejde med det. Derfor er jeg fuldstændig forelsket i hvordan den her uddannelse er bygget op, jeg får en masse ny information at vide under mine skoleophold og derefter afprøver viden i praktikopholdene.
I afdeling AB arbejdede jeg også med chimpanserne, der er 7 chimpanser uddelt i 2 grupper, og det var virkelig en fed oplevelse at lære dem at kende så godt som jeg gjorde, man siger altid at det er menneskets nærmeste slægtning, men egentlig at se hvor kloge de er og hvor meget de forstår er fantastisk. Der udnyttede jeg mine evner og viden om værktøj til at bygge diverse hængekøjer, broer, gynger, platforme osv.
Jeg byggede eksempelvis et termitbo til chimpanserne, hvor de skal ud og finde lige netop den perfekte pind til at få frugtgrøden eller yoghurten ud derfra, de var helt vilde med den. Men, en halv time efter vi gav den til gruppen lærte jeg også hvor stærke de er, for lederen af gruppen, den 26-årige chimpanse Patrick samlede mit termitbo op og smed den direkte ned i jorden som fuldstændig ødelagde mit projekt som jeg havde arbejdet på i en uge. Men det er jo sådan det er, man lærer af erfaring, så til det næste termitbo skulle vi finde stærkere materialer og bedre måder at konstruerer det. Jeg ved ikke hvor mange gange vi har skulle fikse konstruktioner eller berigelse som de forskellige dyr havde ødelagt.
Det næste sted jeg tog hen var afdeling C, som var der hvor de nye primater AAP Primadomus modtog skulle sættes i grupper af egen art, hvilket ikke er så nemt som man skulle tro. De dyr vi modtog var fra private hjem, cirkusser, eller andre forfærdelige skæbner som politiet havde fundet i forskellige razziaer. Så de havde jo ikke de naturlige adfærd som deres slægtninge i naturen har. Hvilket kan gøre introduktioner svære at få til at fungere, men selvom det er svært er der blevet skabt grupper på op til 10-12 individer, der alle ankom som gamle kæledyr, fra underholdning eller værre og, som rent faktisk opfører sig som en gruppe fra naturen, med dominante hanner, hunner og babyer. Jeg synes det er helt utroligt hvordan man kan skabe en naturlig stabil gruppe ud fra individer uden de naturlige sociale evner.
Derefter tog jeg til afdeling D, som vi bare kaldte karantænen, der modtager vi de nyankomne primater eller mindre pattedyr, hvor de skal gennem forskellige tests for at tjekke deres helbred og mulig smitte de kan give videre til de andre aber eller endda os der arbejder med dem. Når vi skal ind i deres indhegninger skal vi have diverse beskyttelsesudstyr på for at forbygge smittspredning, det vil sige at alt inden for døren er ”smittet” og alt udenfor er ”rent”. Der er er meget strikse protokoller, som skal følges med alle arbejdsopgaver, hvilket var svært at huske og lære udenad, men efter et par uger kom det helt naturligt. I karantænen arbejdede jeg med lemurer, silkeaber, tamarinaber, berberaber og svinehaleaber. Det var jo selvfølgelig svært at se hvor slemt de nye dyr havde det da de ankom, underernæring, unormal adfærd, aggressivitet mod os fordi deres tidligere ejer havde mishandlet dem. Men det var også fantastisk at se deres forandring gennem ugerne, og se dem opbygge mere og mere tillid til os, se hvordan de nyder det berigelse vi giver dem, eller bare at se dem nyde solen der skinner. Ja, jeg har haft mange gode minder derfra, og jeg har lært så utroligt meget fra min superviser Miguel, han havde altid tid til at forklare hvorfor vi netop arbejder som vi gør, og han er også et af de mest tålmodige mennesker jeg har mødt.
Til sidst tog jeg til Big Cats som er fordelt på 3 afdelinger, E, F og G, der var i alt 36 store katte vi arbejdede med, tigre, løver, en leopard, afrikansk vildhund og ørkenlosser. Hver dag skal der forberedes over 100 kg kød til de mange dyr, hvilket sagtens kan tage en hel eftermiddag. Vi er normalt 2 i køkkenet, som fordeler arbejdet mellem os. Der lærte jeg utroligt meget om dyrene uden egentlig at være med dem ”face-to-face” for når man læser på en foderplan kan man nemt lære om, størrelse af dyret, alder, helbredsproblemer m.m. Vi har f.eks. en tiger, der er rigtig gammel, og har et meget højt metabolisme, så selvom han slet ikke er den største kat i afdelingen er han den kat der får flest kg kød. I Big Cats er man med til at hjælpe ved Medical checks, så man kan komme helt tæt på og mærke vejrtrækning se med på en ultralyd af nyrerne osv. Man lærer dyrene at kende på en helt anden måde end når man ”bare” arbejder med dem hver dag.
I alle afdelingerne jeg var i er det meget af det samme arbejde vi lavede, rengøring af indhegninger om morgenen, fodring, forberedelse af foder og medicin osv. Men i hver enkel afdeling har jeg lært om noget nyt, og lært en masse forskellige mennesker at kende, hos AAP Primadomus har de en masse frivillige fra en masse forskellige lande, så udover at jeg har lært om den spanske kultur, har jeg også lært om den hollandske, italienske, franske, belgiske, polske, engelske og mange andre udover disse. Jeg har fået venner fra hele verden som jeg stadig taler med, og har endda fået en spansk kæreste. Jeg har lært om så meget udover dyr på denne tur, og jeg er så glad for jeg kunne rejse til Spanien under min uddannelse.
Jeg glæder mig til at se hvordan mine næste eventyr bliver, for hvis de bare er halvt så gode som den her tur kan det kun blive fantastisk. Jeg har altid haft en drøm om at arbejde med næsehorn, hvilket jeg stadig har, men jeg har også fundet en stor kærlighed for tigre, de er virkelig som de huskatte man har i sit hus, bare 150 kg tungere. Og chimpanserne var simpelthen for sjove at arbejde med, det var næsten mere hjerne-stimuli for mig at bygge berigelse for dem end det var for dem at løse det. Dyrepasning er utroligt meget arbejde og efter 2 timer af skovling af bundmateriale for indhegningerne i 40 graders varme er man lidt træt af det hele. Men så ser man dyrenes reaktion til noget nyt i deres indhegning og bare nysgerrigheden og glæden man kan se i deres ansigter er det hele værd! Det var også en stor udfordring at skulle rejse alene for første gang, jeg har lært at holde mere styr på mine ting, og papirer, og specielt hvad man har brug for når man skal pakke hele ens liv ned i en 20 kg kuffert. Nej, jeg har ikke brug for 10 hoodies, 2 er fint, og ja spil er sjove, men jeg kan nok leve uden at spille Uno de næste par måneder.