Uge 1 i Lobetal

Søndag d. 27/1 -2019

Uge 1 i Lobetal

Efter 10,5 timers transport tid, lander jeg endelig i Lobetal på det hostel jeg skal bo på de næste 5 uger. Det eneste jeg kan tænke på,

på dette tidspunkt er ”hvor er min seng, og hvornår kan jeg få lov til at sove”. Vi går en lille tur rundt i området for at se byen, dette var hurtigt klaret.
Byen Lobetal ligger 20 minutter (i bus) fra Bernau, hvor der er indkøbsmuligheder, da vi har fået afvide at den eneste butik der ligger i Lobetal har lukket i weekenden (hverdagen kun åbent på bestemte tidspunkter), købte vi lidt ”mad” i kiosken på stationen i Bernau (cup-nudler, nogle brezel og lidt slik ;p ).
I Lobetal bliver jeg mødt af Anita som er vores kontaktperson her i Tyskland, skøn kvinde der har helt styr på det hele.

Hvordan jeg vil beskrive Lobetal

– Lobetal er en lille bitte by ude midt i ingen ting (virker det som om), byen består næsten kun af plejehjem, bosteder og forskellige værksteder for handikappede og ældre. Skal du med bus her til, går den fra Bernau busstation 1 gang hver 2. time (det siger lidt om
stedet). Her bor ikke ret mange menneske, de fleste af dem der

arbejder her i Lobetal, bor i Bernau.

I Lobetal er der en super lækker og flot natur, bestående af skov og
sø.

LOBETAL ER KUL SORT OM NATTEN….
Mandag d. 28/1 – 2019

Første dag i praktik.

Kl. 7.45 bliver vi hentet af Anita fra hostel, og ført hen til det sted jeg skal være i praktik de næste par uger. Dette var ikke det sted som jeg havde fået af vide hjemme fra, men der imod et værksted for handikappede ældre. Et væksted hvor borgerne kan komme og arbejde med og i forskellige materialer (træ, ler,
papmache, maling, m.m). Borgerne der kommer her har forskellige grader i deres handikap, og nogle har brug for mere støtte end andre.

De ting som borgerne der kommer her laver, bliver lavet på bestilling og der fra tjener værkstedet penge til udflugter samt nye redskaber at arbejde med. borgerne i byen kommer med materialer til værkstedet, fx lys rester, gamle aviser og uge blade, træ/brædder og meget mere.

Jeg bliver mødt af en skønt og rart team af pædagoger og sosu’er samt deres leder. Deres engelsk er ikke

godt men vi får det til at fungere med tegn og fagter samt nogle af de få gloser som de kan på engelsk og dem jeg kan på tysk.

Glæder mig meget til de næste mange dage her! Det er super hyggeligt sted, hvor borgerne og deres ønsker og behov kommer først.

Tirsdag d. 29/2 – 2019

Mødetid 7:30.

Borgerne der kommer indtil middag, begynder at ankomme fra omkring kl. 8:00.

Kl 9:00 hver 2. tirsdag i måneden kommer der en ”spille-mand” med sin guitar og en kurv fyldt med små instrumenter, som bliver delt ud til de borgere der kan håndtere og koncentrere sig med både at have noget i hånden og om at synge. Borgerne liver helt op, og dem som ikke kan kommunikere med rigtige ord
kan pludselig synge og holde takten, andre synes at det er super at høre på de andre synge og sidder derfor bare og klapper og smiler over hele hovedet.
Der er musik og sang i en hel time indtil kl. 10:00, her efter er der morgenmad bestående af en lille yoghurt eller en budding/gele samt en kop med kaffe eller tee. Her sidder borgerne og snakker og slapper af. Efter morgenmaden er det tilbage til ”arbejdet” (det som den enkelte borger nu har gang i). Her bliver jeg sat til at male glasur på nogle ler skulpturer, borgerne vælger selv hvilken farve de vil have deres ting malet i, og så maler jeg (eller det andet personale).
Borgerne arbejder hårdt indtil ca. 11:30 så bliver de hentet for at komme hjem til frokost. Det næste hold borgere bestående af 3-6 borgere som kræver ekstra opmærksomhed. Med borgerne der kommer om eftermiddagen, handler det mest om at fastholde dem i det de er i gang med, eller om at få dem kognitivt stimuleret, både med tale, føle og syns sanserne. Eftermiddags borgerne har ikke noget sprog, og de kommunikere med lyde og ved at pege (dette gør mit arbejde meget nemmere, fordi de forstår ikke lange og indviklede sætninger, så de få gloser jeg kan på tysk brillere jeg med her!)
Onsdag d. 30/1 – 2019

En kort dag 7:30 – 12:00

Jeg mødte op her til morgen med den indstilling at jeg ikke vil få særlig meget ud af den her oplevelse på det uddannelsesmæssige plan. Men der imod på det personlige plan, med hvordan jeg kommunikere og hvordan jeg kan observere på borgernes små problemstillinger. Fx i dag arbejdede (hjalp) jeg med en borger der har Parkinson og er psykisk handikappet, min opgave var at fastholde denne mand i den opgave han var i gang med. Flere gange måtte jeg lede hans opmærksomhed tilbage på opgaven om at lave en
lerskål ved selv at begynde at lave noget forkert på min skål og spørge hvad han synes om den, han rettede det jeg havde lavet forkert og kom derved også tilbage til hans egen skål.
Da han var færdig med sin skål spurgte han om han skulle hjælpe mig med at lave min skål færdig, og jeg gav ham selvfølgelig lov til det.

Efter morgenmad kl. 9:00 – 10:00, skulle jeg med en borger og en personale ud for at handle, personalet gav manden et stykke papir og en blyant (så skulle han (borgeren) selv skive indkøbssedlen). Han er fysisk handikappet og har et spastisk ben og en arm. Personalet kiggede i køkkenskabe og borgeren hjalp samtidig med at han skrev ned. Her efter kørte vi til det nærmeste supermarked, her tog borgeren en vogn og begynde at finde de ting der sod på indkøbssedlen. Personalet og jeg gik direkte til kassen og ventede på at borgeren var færdig, her gennemgik personalet med borgeren det der var i vognen kontra det der stod på sedlen. Borgeren havde fundet det hele, så vi går i gennem kassen. I kassen er det borgeren selv der pakker (det går lidt langsomt, men han skal gøre det selv.), så når der skal betales få borgeren pungen med penge, så her skal han selv betale og finde den rette mængde mønter.

Onsdag = Brunos dag (Bruno er en af dem der arbejder på værkstedes hund, en sød lille pudel). Borgerne elsker den lille hund. Han bliver fodret med godbidder hele dagen, og ligger hos borgerne på skift og bliver kælet.
Torsdag d. 31/1 – 2019

Til morgen blev jeg ”oplært” i at (vist hvordan jeg skal) hjælpe en borger på toilettet. Det er en borger som sidder i kørestol, som stadig har noget stå funktion tilbage. Borgeren bliver bedt om at løfte fødderne af fodstøtterne og derefter selv at slå dem op, hvor efter hun rejser sig op ved hjælp af et håndtag og den ene MIA-toiletstøtte, borgeren får her en hånd til at få drejet sig, så hun rammer toiletsædet. Borgeren får derefter besked på at hun skal trykke på en kaldeknap når hun er færdig.

Her kan vi købe varm mad til frokost + en dessert for 4,50£. men for medarbejdere der arbejder i byen koster de 3,25£.
Maden er udmærket, der er ikke noget at klage over.
Fredag d. 1/2 – 2019

Fredags ”kirke”

Hver Fredag kl. 9:00 kommer der er en præst som holder en lille prædiken, og syger nogle salmer sammen med borgerne, hvor efter han går rundt og velsigner dem imens de holder et lille (batteri plastik) lys.

borgeren på dette billede har givet mig et mundtligt sammenstykke til at jeg måtte tage et billede + video af hende og velsignelsen.

Jeg blev også velsigtet og præsten ønskede mig al
held og lykke med min rejse og min uddannelse. Samt hun forsikrede mig at gud og Jesus var med mig under det hele.

Præsten var meget interesseret i at lære den danske fadervor, så den forsøgte jeg at lære hende og borgerne.

Jeg har i dag formet bier i ler, sammen med en af borgerne, der skulle laves 35 stk., samt hjulpet flere borgere med at komme på toilettet.
Lørdag d. 2/2 + Søndag d. 3/2 – 2019

Weekend.

Den første uge, har været god. Dog ikke det jeg havde forventet, og jeg må indrømme at jeg blev lidt ked af det da jeg fandt ud af at jeg ikke skulle i praktik på det sted jeg havde fået af vide hjemme fra. Men når det så er sagt så er jeg super glad for personalet og for de borgere der kommer i værkstedet, de er alle så glade og lige til at snakkede med.
Sproget giver selvfølgelig sine egne udfordringer, men jeg følger at med det tyske jeg kan og det engelsk noget af personalet kan går kommunikationen fint (eller vi forstår i hvert fald hinanden )

Weekenderne tror jeg at jeg vil komme til at bruge på at reflektere over det jeg har oplevet, og på hvad jeg kan tage med mig hjem i rygsækken.

Praktik stedet (Freizeitwerk Lobetal) – et beskyttet værksted for ældre med fysiske eller psykiske handikap. Jeg kan se og mærke på de ældre at det er et fristed for dem, hvor hverdagen, rutinerne og personalet er det samme og forløber på samme måde og på samme tidspunkt hverdag. Dette giver dem et trygt sted at være dem selv. Hvad enten at de kun sidder og river papir i små stykker, sliber på et stykke træ, strikker eller laver ting i ler mm. er det dem selv der sætter tempoet.
personalet på værkstedet er der 100% for borgerne, de sætter borgernes ønsker/ideer og behov før alt andet. Selv om værkstedet får bestillinger på forskellige ting, er det ikke sikkert at det lige er det borgeren gider lave den dag, så laver personalet det selv, så borgeren kan få lov til at gøre det til vil fx farvelægge en tegning. Men vil borgeren gerne være med, så er det det de er.

Jeg har brugt 1. uge her i Lobetal på lige at falde til, lære folk og stedet at kende. Men uge 2. vil jeg fokusere på hvordan og om jeg kan tage noget af det jeg ser på værkstedet med hjem. Jeg har overvejet mange
gange hvad jeg kan bruge det her til, når nu det ikke direkte har noget af gøre med min uddannelse, men det bliver min opgave i uge 2. at finde ud af.
Måske noget med psykiatri, pædagogiske kommunikations metoder.

Noget er i hvertfaldt helt sikkert at jeg tager med hjem, er måden jeg bliver nød til at kommunikere på. At være toldmodig samtidig med at jeg skal være klar i spyttet om hvad det er jeg vil have fx en borger til at gøre, samt hvordan man bruger guidning og spejling hos fx borgere med demens, Dawns syndrom, eller andre former for handikap, og hvordan man tilpasser guidningen og spejlingen til den enkelte borger.