Europa kort

Markus K Stegmanns

Dagbog.

Mandag d.2/5-16.

Vi er 3 fra CELF i Nakskov der skal afsted til Tyskland. Vi har aftalt med vores lærer Dorte, at vi mødes ved skolen kl. 7.5o. ved skolen. Kort efter kører vi mod Rødby. Efter 45 min. sejltur, bruger vi en godt time på at køre ned til Timmendofer Strand hvor vi skal være.

Jeff og jeg bliver sat af ved Maritim Seehotel hvor vi begge skal være. Vi får hilst på noget af personalet, og får en rundvisning på hotellet. Vores chef hedder Herr Limbe. Vi fik at vide, at vi skulle møde kl. 11 næste dag. Hvis ikke vi fik andet at vide, så skulle vi møde kl. 10 alle de andre dage.

Vi fik fortalt, at der var morgenmad hver dag fra kl.7-10, frokost fra kl. 11-15. aftensmaden kunne vi selv styre hvornår vi ville have den, vi skulle bare gå ned i køkkenet og bede om noget at spise, for der ville altid være nogle mennesker som kunne lave mad til os. Bagefter havde vi fri for denne dag. Vi brugte tiden på at gå rundt i byen og kigge os lidt omkring. Vi endte med at gå 27400 skridt den dag, så vi var godt trætte da vi kom tilbage på hotellet.

Kl. 17 skulle vi have et kort Tyskundervisningsforløb med Pia. Vi skulle mest øve os på forskellige talemåder, da tyskerne er meget høflige i deres sprog.

Tirsdag d.3/ 5-16.

Jeg stod op kl 7.15 for at gå ned og spise. Bagefter gik jeg op på mit værelse, og gjorde mig klar til at jeg skulle ned og arbejde i hotellets køkken. Vi startede med at få en rundvisning i køkkenet og hilste på de andre kokke der arbejdede dér. Så gik jeg i gang med at arbejde. Jeg skulle arbejde sammen med en kok der hedder Mike. Det meste af dagen gik ud på at skrælle og ordne gulerødder, ordne blomkål, skrælle løg og ordne svampe.

Jeg fik fri kl 14.30. Resten af dagen brugte jeg sammen med Jeff og Martin. Vi gik rundt i byen for at se os lidt omkring, senere var vi til hygge på Martins hotel.

Onsdag d.4/5-16.

Kl. 7.15 blev vi hentet at Ninna, vi skulle nemlig på hygiejnekursus i en lille by som hedder……….. Vi skulle lytte til et foredrag og bagefter se en film, der handlede om hvad man IKKE måtte gøre i et køkken. Bagefter blev vi kørt tilbage på vores hoteller, og så havde vi fri.

Vi har gået rundt i byen og op til stationen, ellers har vi ikke lavet særligt meget, udover at slappe af og gå ture.

 

 

Torsdag d.5/5-16.

Jeg var på arbejde fra kl 10 til kl15 i dag. Jeg skulle igen ordne grøntsager, det tog det meste af dagen, og jeg var godt træt i mine hænder bagefter. Efter jeg havde fri slappede jeg bare af og gik nogle ture.

Fredag d.6/5-16.

Jeg havde fri hele dagen, det var skøntJ. Jeg nød det gode vejr det var den dag, heldigvis havde jeg en lille altan som jeg kunne sidde ude på.

Lørdag d. 7/5-16.

Jeg skulle i dag være på arbejde indtil kl.18. Jeg startede med at ordne østers, det var første gang jeg prøvede det, og det var lidt af en udfordring indtil jeg fik lært hvordan man nøjagtig skulle gøre. Ca. kl 12.15 skulle vi over på orangeriet. Det er en restaurant som har en Michelin stjerne. Der skulle vi arbejde resten af dagen. Jeg startede først med at ordne grønsager, så skulle jeg partere 8 duer på to forskellige måder, og lave fond og sauce. Ellers hakkede og skar jeg grønsager og krydderurter. Dagen var hård, men sjov og udfordrerne.

Søndag d.8/5-16.

Jeg skulle igen arbejde på Orangeriet, jeg skulle skære grøntsager i brunoise, som er grøntsager skåret i ganske små firkanter.. Det blev dog kun til ca. 2 timer, for der var ikke så meget at lave, så jeg fik tideligere fri. Jeg brugte resten af dagen på at slappe af og gå nogle ture sammen med Jeff.

Mandag d.9/5-16.

Arbejdede fra kl 10-16, ordende grønsager hele dagen. Jeg brugte 3 timer på at ordne løg. Jeg skal aldrig ordne løg foreløbigJ.

Tirsdag d.10/5 2016.

Arbejdede fra kl 10-14, havde derefter pause til kl 17.15 hvor jeg skulle møde igen og arbejde til kl. 20. igen stod den på grøntsager, og selvfølgelig skulle jeg ordne 25 kg løg, fordi jeg ikke havde fået nok i gårJ. Efter jeg var færdig med det, skulle jeg ned og gøre rent på et af deres lagre, som tog en god 30 min før jeg var færdig.

Onsdag d.11/5 2016.

I dag skulle jeg arbejde fra kl 10-14, så havde jeg pause indtil 17.15. hvor jeg skulle møde ind igen. Jeg arbejdede igen med grønsager det meste af dagen. Jeg har snart godt styr på de grøntsager. Igen gik vi tur om aftenen, vi så bla. Et tehus som lyste helt op med en blå farve når det blev mørkt.

Torsdag d.12/5-2016.

Arbejdede igen fra kl 10-14 og havde derefter pause til 17.15. Jeg skulle være med til at forberede Maritim’s store buffet. De havde en stor indendørs buffet, men de havde også grill buffet nede på stranden. Jeg lavede vegetariske grillspyd bestående af majskolber, løg og tomater smurt med smør. Jeg fileterede også smørmakrel der skulle bruges til grill. Da jeg mødte ind igen, skulle jeg ned på stranden og hjælpe til med at grille og servere det som gæsterne ville have. Det var meget sjovt og lidt anderledes at stå på en strand og tilberede mad til andre. Jeg fik snakket med de to medarbejdere der var med nede og hjælpe til, det var en tysk kok og en tysk lærling. Jeg fik også snakket med nogle af gæsterne.

Fredag d.13/5-2016.

Vi skulle alle Hansapark. Det var for alle de praktikanter som var nede i Tyskland både fra CELF i Nakskov og Nykøbing F. Vi skulle møde nede på banegården i Timmendofer strand kl. 10.15, og så gik turen til Hansapark. Da vi ankom aftalte vi et tidspunkt hvor vi alle skulle mødes igen, og så fik vi ellers frit løb. Det var en meget sjov tur, og jeg fik prøvet nogle af forlystelserne, selv om jeg ikke er særlig vild med det, det endte dog med at være rimeligt skægt, og jeg fik mig et kæmpe blåt mærke på låret i en af rutchebanerne. Vi var tilbage på hotellet igen ca. 16.30.

Om aftenen var Jeff og jeg ovre hos de andre praktikanter fra Nykøbing, og vi fik en sjov aften ud af det, hvor vi sad og snakkede, vi fik også et par gode tyske øl. Det var hyggeligt også at være på et andet hotel end vores eget.

Lørdag d. 14/5-2016.

Jeg havde fri hele dagen i dag, så jeg tog en ”slap af dag”. Jeg fik læst og spillet på min computerJ. Senere på aftenen gik jeg igen en tur i området ved Timmendofer Strand, det er et meget skønt område, især når det er godt vejr.

Søndag d.15/5-2016.

Jeg var på arbejde fra kl 10-13, havde så pause til kl 17.30, hvor jeg skulle møde ind igen. Jeg fik ordnet forskellige grøntsager som blomkål, gulerødder, auberginer og squash. Jeg skulle også hjælpe med at panere schnitzler, som skulle bruges til en aften buffet. Fra kl 18-21 skulle jeg arbejde ude i buffeten, hvor jeg skulle øse suppe op til dem der ønskede at få suppe. Hertil skulle jeg så spørge om de ville have brød, suppeboller eller grøntsager til deres suppe. Jeg endte nok med at servere for ca.60 mennesker. Jeg stod ude i buffeten i 3 timer, hvorefter jeg hjalp til med at rydde op.

 

 

Mandag d.16/5-2016.

Arbejde fra 10-14, havde derefter pause til kl 17, hvor jeg arbejde igen. Jeg skulle hjælpe en kok der hedder Jack med at lave en grøntsagsret som han kaldte ”Middelhavs grøntsagsret”. Det var en masse grøntsager som squash, bønner, peberfrugt, auberginer og hvidløg der skulle steges i olie og så skulle der tilsættes forskellige krydderurter, hakkede tomater. Bagefter skulle det hele i ovnen og gratineres med lidt ost. Retten skulle bruges til aftensbuffeten. Senere stod jeg igen ude i buffeten og øste suppe op, og hjalp de gæster der havde brug for det. Det var en lille smule hårdt, men det var også rigtig sjovt og spændende at opleve.

Tirsdag d.17/5-2016.

Jeg skulle arbejde fra kl 10-14 og møde ind igen kl. 17.15. Jeg fik at vide, at jeg skulle få ordnet en masse grøntsager og senere hjælpe til i buffeten igen, hvilket jeg synes godt om. Men omkring kl 17 gik der brand i et af rengøringsrummene. Det udviklede en masse røg og alle os der boede på hotellet blev evakueret for en sikkerheds skyld, og så brandvæsnet kunne komme til. Vi stod udenfor i ca. 1 ½ time, inden vi fik lov til at komme ind igen. Der var heldigvis ikke sket noget udover at det rum som branden var startet i, var helt udbrændt. Der var ikke nogen mennesker der kom noget til. Jeg fik besked på at komme ned i køkkenet til en af de ansvarlige. Han fortalte mig at køkkenet var gået på ”stand by” pga. branden, hvilket der gjorde at der ikke var noget eller meget lidt at lave, så han gav mig fri de sidste dage inden jeg skulle hjem igen. Det var en lidt underlig måde at slutte på.

Onsdag d.18/5-2016.

Jeg havde fri hele dagen, så tog bare en ”slap af dag”. Kl. 15 skulle vi mødes nede i lobbyen hvor Ninna kom og skulle have feedback fra vores arbejde. Min chef Herr Limbe og en anden kok fra køkkenet, kom og snakkede med os om hvad vi havde synes om opholdet, og hvordan de synes det var gået. Jeg fik meget ros for mit arbejde i køkkenet, og at jeg havde snakket tysk så godt som jeg kunne. Jeg blev tilbudt en læreplads hvis det skulle have nogen interesse. Jeg skulle så sende en ansøgning derned.

Torsdag d.19/5-2016.

Jeg havde fri i dag, så ja slappede af det meste af dagen. Jeff og jeg tog over til de andre praktikanter fra Nykøbing om aftenen og fik snakket lidt med dem om deres ophold hernede i Tyskland. Vi var alle enige om, at det havde været et godt ophold i tyskland.

 

Fredag d.20/5-2016.

Så kom dagen hvor vi skulle hjem til Danmark igen. Vi blev hentet kl. 10.50, og så skulle vi lige hav de andre praktikanter med også. Så gik turen hjem af. Men inden vi kom helt til DK, så tog vi alle sammen i Fleggaard for at købe lidt ind, hvilket tog ca. en time. Vi er i Rødby kl. 14.30 og så er der kun 30 min. kørsel tilbage til Nakskov. Her bliver jeg hentet af min mor, vi står lige og snakker med Dorte, vores lærer, om opholdet, og så går turen hjem af til vores hus, hvor jeg får pakket ud og fortalt om alt det jeg har oplevet.

Det har været et spændende ophold på Hotel Maritim ved Timmerdofer Strand. Jeg har prøvet og oplevet en masse nye ting.