Europa kort

Magnus Christophersen

 

 

Mit navn er Magnus Christophersen, Jeg har været på et praktikophold i Tyskland, nærmere Lübeck. Turen varede 3 uger og det passede meget fint, da man så kunne nå at prøve lidt at snakke sproget og samtidig lære hvordan folk i Tyskland arbejder.

Vi kom til Lübeck om søndagen, min ven Patrick og jeg kørte derned sammen i bil (Hver vores), det tog cirka 3-4 timer, ikke særlig slemt, men vi kørte også lidt schnell. Vi mødtes med de andre i Lübeck, 2 frisører, en tømrer og en elektriker. Patrick og jeg er automekanikere. Den første uge boede vi på et slags vandrehjem, ikke den store luksus, vi spiste ude alle dage da vi ikke kunne lave mad selv på grund af manglende komfur;). Det var fint nok at spise ude prismæssigt, men maden kunne nok godt findes bedre i mange andre byer, koch-löffel (ske-gaffel) er i hvert fald ikke lige sagen. Vi hyggede os da meget godt alligevel selvom maden ikke smagte. Arbejdsmæssigt mødte jeg klokken 7:30 hver dag i en som navnet hentyder, lille by kaldet klein rönnau. Værkstedet jeg arbejdede på, var et Kia/Mitsubishi værksted og det man lavede mest var derfor klart Mitsubishi og Kia. Undtagelsesvis kom der da også nogle gamle bmw’er og lignede, værkstedet var åbent for alle bilmærker. Den første uge på værkstedet arbejdede jeg sammen med en anden lærling (tysker) som hed Simon. Jeg kunne godt tale engelsk med Simon, men man kunne godt mærke på ham at det ikke lige var hans stærkeste speciale. I Tyskland bruger de ikke særlig meget energi på at lære og bruge engelsk, men de fleste kan dog når de prøver, ellers blander de det lidt med tysk, hvilket er fint nok når nu man har haft det i folkeskolen.
Simon og jeg gik sammen hele den første uge og det var egentlig hyggeligt nok. Det vi lavede på værkstedet var for det meste service og i sjældne tilfælde bremser. Service på et autoriseret værksted er meget hak hak arbejde, altså betydende, at man får et skema med alt det der skal laves og så hakke af om man har lavet det. De gik meget op i at alt blev lavet til perfektion, hvilket til tider var rimelig træls fordi de nærmest skrev mere ned end de egentlig lavede. Service bestod i olieskift, oliefilterskift, luftfilterskift, pollenfilterskift, bremser osv osv.

 

 

Her ses nogle billeder fra værkstedet, ved hvert service skulle jeg tjekke batteriets tilstand med en batteritester som man sætter på plus-polen og minus-polen. Apparatet fortæller så hvordan batteriets tilstand er. Gut-nachladen betyder for eksempel at batteriet er fint, men at det godt kunne trænge til en genopladning. Kun en enkelt gang prøvede jeg at udskifte et batteri, ellers var de fleste batterier fine nok.
Værkstedet, som kan ses på det tredje billede var ikke verdens største, men der var da plads

til at alle kunne arbejde på deres egen lift. Værkstedet havde også en lille hal udenfor værkstedet, hvor de tjekkede bremser, lys og viskere. I denne hal fik de også synet deres biler, i Tyskland kører ejeren af bilen ikke til et synscenter. Synsmanden kommer til værkstedet og syner bilen i denne lille hal.
Minder mest af alt meget om en dansk synshal, der er også de samme krav til bilerne i Tyskland da det er EU der laver reglementet. Mesteren klarede alt med prøvekørsel af biler osv, det gør mekanikeren åbenbart ikke, som vi gør i Danmark.
Fra uge 2 fik vi vores egen lejlighed, Patrick og jeg boede sammen, men de andre boede lige ved siden af så vi lavede mad sammen osv. Vi spiste sammen hver dag og skiftedes til at lave mad og rydde op, lad os bare sige nogen var bedre til at lave mad end andre.. 😉 Patrick og jeg var selvfølgelig de bedste til det hele. I weekenden når vi havde fået fri efter en hård lang uge brugte vi tiden på at drikke lidt for meget. Vi tog på klub et par gange, den lå forholdsvist tæt på, man kunne sagtens gå derhen i hvert fald (måske ikke hjem). Vi havde det super hyggeligt alle sammen og snakkede super godt sammen.
Chefen på værkstedet var meget flink, han spurgte altid ind til om jeg havde det godt og om det jeg lavede var godt nok. På den sidste dag fik jeg også lov til at sidde bag rattet på deres hurtigste bil, en Kia stinger. Det var sjovt og uventet at få lov til det, men super fedt at få lov til. Han gav mig også en taske med nogle tyske specialiteter, altså øl;) og nogle snacks til hjemturen, sød gestus. Tyskland er helt sikkert et godt sted at være i praktik, folk er meget flinke og vil dig bare det bedste, og de er samtidig meget høflige mennesker.
Jeg synes at det har været en god og underholdende tur og jeg ville helt sikkert anbefale det til andre hvis de ikke kan finde en praktikplads i Danmark. Kan også godt anbefale Tyskland, da de der hvor jeg var, var meget lærlingeorienteret.