Europa kort

Alexander Krarup Hauge

Et praktikophold ved Sementes Vivas – økologisk
frøproducent i Portugal

Den 11. januar tog jeg sammen med min studiekammerat, Marcus, afsted til Portugal for at
arbejde som gartnerelev i halvanden måned. For mig var det tredje gang at jeg tog afsted som
gartnerelev til udlandet, min anden gang i Portugal. Også dette ophold skulle vise sig at blive en
spændende og lærerig tid, med ny viden og erfaring, nye sociale relationer og massere af
uforglemmelige oplevelser rundt omkring i Portugal.
Efter en lille weekend i Lissabon tog Marcus og jeg mod Idanha a Nova, en mindre by i det
centrale Portugal, hvor Living Seeds (Sementes Vivas) er lokaliseret. Her blev vi indlogeret i et
større hus, centralt i den 7000 indbyggere store by, hvor vi skulle dele fællesarealerne med Joy; en
ung tysk mand som er tidligere kok på gården.

Sementes Vivas, som den i vores hverdag blev omtalt, er en økologisk frøproducent i konversion
til Demeter (biodynamisk landbrug). Foruden at sælge frø fra Bingenheimer Saatgut (Tyskland),
Sativa (Østrig) og De Bolster (Holland), producerer, processerer, pakker og sælger de også egne
frø i samarbejde med en stor håndfuld landbrug rundt omkring i Portugal. Sementes Vivas har i år
141 variateter af grøntsags-, krydderurte- og blomsterfrø, samt af korn og grøngødningsfrø i
kataloget. Af disse producerer de selv lidt over 50%. Gården (Quintas Vivas) rummer periodevis
op til 30 ansatte og landet der dyrkes omkring optager omtrent 25 ha. Herpå ligger en række
marker, 7 skyggetunneller, 1 plasttunnel og et større plastdrivhus. Fordelt på 2 større
gårdbygninger har de foruden kontorerne et industrikøkken, en hal til processering, køle og
tørrebokse, en pakkehal og en maskinhal, som de deler med en producent af aromatiske urter.

Sementes Vivas samarbejder tæt med universiteter, kommuner og andre institutioner, som de
hjælper med at reproducere, og derved genoplive og introducere, deres traditionelle frø til det
portugisiske marked og landbrug. De har bl.a. fokus på at avle sorter og sælge frø der er tilpasset
Middelhavsområdets klima og jordforhold. Ved Sementes Vivas benytter de sig af “åben
pollinering”. Åbent pollineret (bestøvet) variateter, af f.eks. grøntsager, reproduceres på to
forskelige måder, afhængig af om de er selvbestøvende eller fremmedbestøvende. Ved de
selvbestøvende sker bestøvningen i samme blomst, fra pollen fra støvknap til støvfang, eller
mellem to blomster fra samme plante. For de fremmedebestøvende sorter, skal der tilføres pollen
fra en anden plante, vha. vind, insekter eller vand. Det er dog muligt for mange af de
selvbestøvende at reproducere sig ved fremmedebestøvning også.

Så længe at planter af en åbent pollineret varietet bliver holdt isoleret, enten spatialt eller tidsligt,
fra andre variateter, med hvilke de kan reproducere sig med, vil de producere frø der som ny
generation repræsenterer udseende og kvalitet ved både moder- og faderplanterne. Åbent
bestøvet sorter står lidt i modsætning til hybride sorter, der ofte er skabt ved kunstig bestøvning
mellem to forskellige varieteter. Resultatet er lettere at forudse og man opnår ofte stor
ensartethed, hvilket mange gartnere, landmænd og haveejere prissætter. Men det er også meget
omkostningsfuldt, hvilket afspejles i prisen. Desuden kan man heller ikke som haveejer få samme
resultat hvis man tager frø fra disse hybrider.
Over de næste 7 uger tog Marcus og jeg andel i landbrugs- og gartnerarbejdet, samt i
frøprocesseringen. Vi har brugt mange timer på at luge ukrudt mellem grøntsager i skyggetunnel
og i drivhus. Det er vigtigt at det gøres i tide, ellers vil ukrudtet konkurrere med afgrøden for vand,
lys og næring, samt blive meget besværligt at fjerne. Ligesom ved frugttræbeskæring, var det i
vores arbejde vigtigt at vi løbende desinficerede vores udstyr for at undgå spredning af svampe,
bakterier og virus. Længe før Quintas Vivas havde der ligget en tobaksplantage på grunden,
hvilken de mistænker for at have forårsaget deres problem med tobak-mosaikvirus. Derfor
afsprittede vi jævnligt handskerne og lagde vores værktøj i en balje med eddike.

Udover at sikre at frøene er sygdomsfri og har et ophav fra planter af samme population/varietet,
så er det også essentielt at de er af god kvalitet og bliver opbevaret korrekt, samt pakkes og
sendes rettidigt. Gårdens processeringshal er delt i to rum, ét til våd processering af saftige
frugter som f.eks. tomat og græskar, og ét til tør processering af frø uden saftigt frugtkød og til
tørrede frø fra frugter hvor frugtkødet er blevet frasorteret.
Vi processerede bl.a. aubergine, som jeg kan bruge som eksempel. Først skulle auberginerne via
en maskine moses/hakkes og skylles. Produktet herefter bestod af frø, samt elementer af frugtkød
og -skal der lignede frøene i størrelse og vægt. Dernæst skulle frøene tørres. Efter en uge eller to i
et tørrekammer, fortsatte frøene deres vej videre i tør-processeringen. Først gennem en maskine,
der med koste børster og derved splitter frø og frugtkød, der har sat sig til hinanden. Så til en
maskine der, ved hjælp af et undertryk, suger de dårlige frø og små stykker indtørret frugtkød væk
fra de gode frø, der passerer videre i maskinen. Herfra er frøene næsten klar til at blive afvejet og
pakket, men en håndsortering af nogle af frøene kan være nødvendigt. Hele procesen en slags
raffinering: man bliver ved med at behandle og frasortere elementer fra det ønskede produkt, indtil
det er ensartet og af god kvalitet.

I weekenderne fik vi tid til at tage rundt og opleve lidt af Portugal. Vi var bl.a. i Porto sammen med
vores medstuderende, Marie. En tur, der endte med en flot køretur langs den frodige Douro flod, i
hvilket område den kendte portvin produceres. Det er relativt billigt at leje en bil i Portugal, hvilket
Marcus og jeg udnyttede igen, da vi over to weekender tog til hhv. Serra da Estrela og Alentejo’s
kystlinje for at vandre. Det blev til to fantastiske ture, der endnu engang åbnede vores øjne for
Portugal’s betagende og rå natur.

Jeg vil opfordre alle, der vil og kan, til at tage et udlandsophold i Portugal. Det er, rejsemæssigt, et
lille land med mange anbefalelsesværdige destinationer, samt en spændene kultur og historie. Da
det ikke er alle der er lige gode til engelsk, har kommunikationen, til mange af de ældre
portugisere især, været en udfordring. Det har dog til gengæld givet os en del sjov i at lære lidt
portugisisk hen ad vejen. Hvis man er gartnerelev og vil lære noget om frøproduktion, økologi og
biodynamik, så kan jeg også varmt anbefale at tage i praktik ved Sementes Vivas, hvor vi selv
glæder os til at komme tilbage og besøge mange af de søde mennesker, som vi nåede at stifte
bekendtskab med.