Nienburg, Tyskland 3. oktober - 17 oktober 2025

Dag 1 – Rejsedag

Vi fløj tidligt fra Danmark mod Hannover med en mellemlanding i Amsterdam. Desværre blev vores fly forsinket, så vores kufferter ikke nåede med det næste fly. Det betød, at vi måtte vente i Hannover Lufthavn i omkring seks timer, før vi endelig fik vores bagage. Da vi endelig kom ud af lufthavnen, tog vi til vores Airbnb for at lægge vores ting. Senere kørte Michael os hen for at se, hvor vi skulle i praktik. Det var rart at få et overblik over stedet, inden vi skulle starte dagen efter.

Dag 2 – Første praktikdag

Vi stod tidligt op og tog hen til vores praktikpladser. Jeg var i en børnehave, hvor jeg brugte det meste af dagen på at lege med børnene. Jeg prøvede at lære dem lidt engelsk og dansk, og de lærte mig en del tysk til gengæld. Efter arbejde tog Simon og jeg ud for at handle ind til aftensmad. Resten af dagen slappede vi af i Airbnb’en – vi var ret trætte efter den første rigtige dag.

Dag 3-5 – Arbejde og hverdag

De næste dage lignede meget hinanden. Vi stod tidligt op, tog på arbejde, og jeg tilbragte dagen sammen med børnene i børnehaven. Det var sjovt og hyggeligt, og børnene var rigtigt glade for mig. Om eftermiddagen lavede vi mad sammen og så film. Jeg stod for at vaske tøj, mens Simon og Marcus stod for madlavning og oprydning. Det fungerede ret godt, og vi havde det hyggeligt sammen.

Weekend – Afslapning

I weekenden havde vi ingen praktik, så vi slappede bare af. Vi holdt filmaften, lavede god mad og nød at have lidt tid uden planer. Det var rart bare at kunne tage det roligt efter en travl uge.

Vi var dog ude og spise i Wunstorf om fredagen, så vi gik lidt rundt og kiggede i byen, mens vi var der.

Uge 2 – Samme rutine

Den anden uge forløb næsten som den første. Vi var blevet mere vant til at tage på arbejde, og det var tydeligt, at børnene i børnehaven også var blevet mere trygge ved mig. Vi havde mange sjove stunder, og jeg fik brugt både engelsk, dansk og tysk i løbet af dagene. Om aftenen lavede vi igen mad sammen, så film og hyggede os. Vi havde fået en god rutine i hverdagen.

Fredag – Sidste dag

Fredag var vores sidste dag i Tyskland. Efter praktik tog vi ind til Hannover centrum for at shoppe og se lidt mere af byen, inden vi skulle hjem. Det var en god afslutning på turen, og vi fik købt lidt souvenirs med hjem.

Lørdag – Hjemrejse

Lørdag skulle vi tidligt op og ind til Hannover Lufthavn. Vi skulle hjem, og vi glædede os rimeligt meget, siden vi savnede det hele derhjemme efter en fed tur.

Den dag stod bare på at komme igennem lufthavnen og mod Danmark.

Alt i alt var det en rigtig god oplevelse, og jeg lærte både noget om det tyske sprog, kulturen og hvordan det er at arbejde i et andet land.