Athen, Grækenland 2. juni - 4. juli 2025
Hej jeg hedder Anna, jeg er 20 år gammel og er lige nu i gang med at uddanne mig til ernæringsassistent. Jeg er til hverdag i lære hos Storstrøms fængsel køkken, men i de sidste fem uger har jeg været i praktik på et plejehjem i Grækenland.
Hvorfor tog jeg af sted?
Jeg holder virkelig af at at lave mad, da det kan bringe mennesker sammen på så mange forskellige måder. En af de mange ting jeg finder spændende er fx at udforske de mange former for madkulturer der findes, det gør jeg både derhjemme og på min arbejdsplads.
Så da min chef tilbød mig, at jeg kunne tage af sted som en del af min praktik, blev jeg meget taknemlig. Sidste år var jeg så heldig at få lov til at tage 5 uger til Belgien, denne gang fik jeg tilbuddet om at tage til Grækenland. Det græske køkken har jeg snuset lidt til i fængslet, så jeg glædet mig meget til at opleve det på egen hånd. Da de få ting vi har lavet herhjemme altid er blevet mega lækkert.
Hvad forventede jeg, inden jeg tog afsted?
Inden jeg tog afsted, forventede jeg at få en masse nye oplevelser. Jeg ventede både på at blive udfordret fagligt og personligt. Da det ikke var første gang jeg skulle i praktik i udlandet, var jeg spændt på at opleve den græske kultur, da den i min optik ville være meget mere anderledes end den nordiske kultur. Jeg var spændt på at opleve de græske arbejdsgange, deres hverdag og ikke mindst sproget.
Da jeg også skulle rejse helt alene, tænkte jeg at der også ville være rig mulighed for jeg kunne træde lidt ud af min komfortzone og måske vokse som person. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til solen, maden og måske få set lidt nærmere ind i den græske historie.
Min rejse derned
Jeg skulle heldigvis kunne med et direkte fly fra København til Athen, da jeg endelig landede blev jeg modtaget af en chauffør som kørte mig hen til min lejlighed, som lå min 40 minutter fra lufthavnen, ved lejligheden mødte jeg mine udlejer som hedder Eri. Hun gav mig en rundvisning, nøgler til lejlighed og en lille beskrivelse af området. Da hun var taget af sted kunne jeg virkelige mørke at nu var jeg på egne hånd, men det var en rar følelse og jeg så frem til at få en rigtigt hverdag i gang.
Min lejlighed lå små 5 minutter fra en station, hvilket var super nice. Lejligheden var dejlig stor, med lækker terrasse, veludstyret køkken, vaskemaskine og ellers alt hvad jeg havde brug for. Jeg ankom sen eftermiddag, så allerede samme dag tog jeg ned for at kigge lidt rundt omkring i området jeg boede. Sationen der lå tæt på mig hed Agios Elferihos, der kørte tog i to retninger, så det var dejligt simpelt. Ved stationen lå der en masse kaffebarer, restauranter og nogle få minimarkeder. Hvis man gik en lille smule længere, lå der to forskellige supermarkeder og nogle grønthandler.
Når jeg skulle på arbejde, skulle jeg tage et tog, en metro og en bus. Det blev hurtigt rutine, da det var 3 stop med tog, 2 med metro og 13 stop med bus. Det hele tog ca 40 minutter, hvilket var helt okay. Mandag (jeg ankom søndag) mødtes jeg ved metro stationen og fik købt et måneds kørekort til alt offentlig transport, sammen med min kontaktperson Erini.
Mit praktiksted
Jeg arbejdede på et privat ejet plejehjem, stedet havde plads til ca. 30 beboere, men da jeg var der, lavede vi ca. mad til 25 personer. Bygningen var på 4 etager, hvor køkkenet lå i kælderen og ellers var der 2 etager hvor beboere havde værelser.
Jeg hjalp blandt andet med at vaske op, da alt skulle vaske op i hånden. Så hjalp jeg med at tilberede maden og forbedre til dagen efter. Min arbejdsdag kunne ofte se sådan her ud:
Møder ind kl 9:50
10:00 opvask fra morgenmad
11:00 hjælpe med frokost
12:00 – 30 min pause
12:30 tager opvask fra frokost
13:30 hjælpe med opbakning til næste dag
14:30 pause
14:45 vasker op
15:30 oprydning og rengøring
16:00 har fri
Jeg havde en chef der hedder George, hans far og søster arbejder der også. Hans søster som hedder Maria var køkkenchef og snakkede fint engelsk, hun hjalp mig med hvilke opgaver jeg skulle klare. Derudover arbejder jeg sammen med 3 andre kvinder skiftevis. Da det kun var Maria og en anden der kunne snakke engelsk, var det lidt svært, men vi fandt ud af det hen af vejen.
Kultur og hverdag i Grækenland:
I løbet af de fem uger mødte jeg mange forskellige mennesker, heri 3 fra Holland som også var i praktik. De var dernede i 4 uger, vi tog derfor på en del ture sammen, hvilket var mega hyggeligt, de var nogle mega søde mennesker og snakkede virkelig godt engelsk.
Derudover blev jeg virkelig gode venner med en der hedder Simatina, hun arbejder på en kaffebar som lå små 5 minutter fra hvor jeg boede, vi havde lige tid til at ses et par gange, hvor vi ellers vi snakket alle mulige forskellige ting igennem. Vi fik snakket en del om den græske kultur, hvor uddannelse fungerer i DK og i Grækenland og så vi fik snakket om hvor hun havde vokset op henne, da hun var vokset op i en mindre by som lå 1,5 time fra Athen.
Ellers kom Karina min chef i fængslet på besøg i 4 dage, hvor vi var rundt og se lidt forskellige ting i Athen. Vi var blandt andet på en food-tour sammen med 7 andre, hvor vi hørte om lidt historie om byen og dens madkultur, derudover var vi rundt og fik små smagsprøver. Vi sluttede turen af med en fælles middag på en græsk restaurant. Så var vi også ude og spise på en Michelin-restaurant, hvilket var vildt fedt at opleve.
Refleksion og konklusion
De fem uger i Grækenland har virkelig sat sine spor – både fagligt og personligt. Jeg har lært meget mere, end jeg egentlig havde regnet med. Fagligt har det været spændende at opleve, hvordan arbejdet bliver grebet an på en lidt anden måde, end jeg er vant til hjemmefra. Det har givet mig en bredere forståelse for mit fag, og jeg føler, jeg har rykket mig og fået mere selvtillid i det, jeg laver.
Personligt har jeg virkelig kunne mærke, at jeg er blevet mere selvstændig. At stå i et andet land, langt væk hjemmefra, og skulle klare alt selv, har været en stor oplevelse – og noget jeg er stolt af. Jeg har lært at stole mere på mig selv, og jeg har fået bekræftet, at jeg godt kan finde rundt og skabe mig en hverdag, selvom alt er nyt.
Hvis jeg skal give nogle råd videre til andre, så vil jeg helt klart sige: tag chancen! Det kan virke lidt overvældende i starten, men det er det hele værd. Man vokser så meget af det, og det er en oplevelse, man aldrig glemmer. Man lærer både noget om sit fag og om sig selv – og så er det jo heller ikke dårligt med lidt sol, god mad og nye mennesker.
Opholdet har helt klart fået mig til at tænke over min fremtid. Jeg kunne godt se mig selv tage af sted igen – måske i et andet land næste gang. Det har åbnet mine øjne for, at der er mange muligheder derude, og det har givet mig mere mod på at gribe dem, når de kommer.
Tak til alle der har hjulpet med at dette kunne lade sig gøre!