Europa kort

Victor Olsen

Portsmouth Tur i 3 Uger


 

Turen til Portsmouth har været den bedste beslutning jeg længe har taget, først var jeg lidt skeptisk over det, men det var fordi det var ren arbejde som jeg forstod det. Men på vejen ind i lufthavnen glædet jeg mig mere og mere, vi kom igennem gaten og var nu klar til at flyve. Det var stadig ikke gået 100% op for mig at det virkelig sker. Men vi nåede til England, alt gik perfekt i check ud og videre til taxa chaufføren (Gary The Taxi Man) som skulle kører os i cirka 1,5 time til vores nye midlertidige hjem. Jeg skulle bo sammen med Bjarke som jeg godt kendte hjemmefra og en anden som hedder Simon som Bjarke og jeg ikke kendte, vi nåede endelig som de sidste til vores ’’hjem’’ og blev budt godt ind. Vi når kun lige op med vores kufferter hvor efter hun så spørg om vi er sultne, vi svarede ja. Vi havde jo været ude og rejse hele dagen. Næste dag skulle vi på IBD’s kontor hvor vi skulle møde dem som have arrangeret det hele og de fortalte om hvordan vi skulle gøre i visse situationer og fortalte om Englands Arbejdsmiljø. Efter det skulle vi blive vist rundt i den del af Portsmouth som vi boede i, så vi kunne finde rundt og få lidt historie om det, men det regnede, og det regnede og så regnede det lige lidt mere så da vi kom hjem sad Bjarke og jeg og kiggede på hinanden og blev enige om hvis det skulle fortsætte sådan så ville det blive 3 lange ure. Næste dag skulle vi på vores nye arbejdsplads som lå i Cascade center og hed Primark, Primark er en forstørret H&M. Men da vi ankom var vi iført pænt tøj og var klar på det hele. Bjarke og jeg skulle arbejde i sko afdelingen og Simon i herreafdelingen. De første par dage snakkede vi næsten ikke engelsk kun lige når vi blev spurgt om noget men ellers ikke. Den første fredag vi var der mødte vi en som også boede i samme familie som vi godt havde set før og tænkte han nok var cool nok, så jeg spurgte ham om vi skulle gå op i den nærmeste butik og købe alkohol så vi kunne hygge os den første weekend. Han var med på den og vi fik en til at købe det for os. Efter fredagen begyndte vi at snakke mere og mere med Michael som han hed, han kom fra Østrig og var 17 år. I anden uge snakkede vi næsten hele tiden engelsk, men det var fordi vi fik os en god ven og eftersom han ikke kan dansk og vi ikke snakkede 100% tysk måtte vi jo mødes på midten og snakke engelsk. Nogle gange når Bjarke og jeg vi gik ud og shoppede så snakkede vi engelsk når vi skulle ekspederes men de kunne godt hører vi ikke kom fra England så de spurgte hvor vi fra med den udtale vi havde, vi sagde Danmark og de sagde de havde gættet på Skotland, så lidt gode måtte vi da være, pludselig kunne vi snakke med alle om alt, vi kunne formulere os nu og det hele kørte bare. Vi fik gentagene gange af vide vi var gode til engelsk af vores ’’kollegaer’’ og de kunne rigtig godt lide os. På det tidspunkt midt i anden uge tænkte vi på hvor fedt det egentlig er her ovre, godt nok skulle vi være på arbejde fra 09:00 – 17:00 men efter det kunne vi gøre hvad vi ville. Lørdagen den anden uge tog vi til London da det var vores mål at komme ind og se Bjarke og jeg.  Der inde var vi helt på udebane og vidste ingenting om hvor ting lå, men vi var så selvsikre på vores engelsk så vi bare gik over til fremmede og spurgte om vej, uanset hvem man spurgte i England synes jeg de alle ville hjælpe og var glade, der var ingen sure miner da man ville ha hjælp, tvært imod, i London var der en mand som vi spurgte om vej, han sagde han ikke vidste hvor det var men han ville gerne søge det for os. Der tænkte jeg at det ikke ville ske hvis det var i Danmark. Alt i alt var det en helt vildt god tur med mange gode oplevelser som jeg aldrig vil glemme!

 

Victor Olsen