14/05/2017: Den første dag, vi startede med alle sammen at mødes i KBH lufthavn. Derefter gik vi rundt en god times tid, inden afgang mod England. Det har været ca. 10 år siden jeg sidst fløj, så det føltes egentlig som en ny oplevelse. Udsigten fra flyet var overraskende flot. Da vi så endelig landede, gik vi også rundt en times tid. Busturen til York var lidt lang, og man skulle vende sig til at køretøjerne var i den anden side af vejen. Vi ankom om aftenen til York og bliver kørt hjem af vores dejlige værtsfamilie og lærer dem lidt at kende.

15/05/2017: Den første dag på universitet, vi blev kørt derover af vores værtsfamilie, Markus og jeg. Vi tog ned til vores ”nye” klasseværelse”, fik en mappe hver af vores mentor med info om forløbet og the University of York, Tudor Parsons, som i øvrigt læser filosofi. Vi blev vist rundt på stedet, snakkede om sikkerhed, og fik taget et fællesbillede. Vi havde også lidt om kulturer rundt i verden, vi mødte den danske ambassadør, derefter var det ellers fri leg.

16/05/2017: Anden dag på uni, vi lavede teamwork i grupper, en af vores opgaver var at få en bordtennisbold ned i en kop på gulvet, via chips rør, snore og tape. Det lyder lidt indlysende hvad man skulle, men det lettere sagt end gjort. Vi fik yderligere besøg af en ”guest speaker” i vores tredje time: Alex Gillett. Havde ikke hørt om ham før, han snakkede om fodbold og finans. Han viser sig åbenbart også at være forfatter, den aften tog jeg til Monks Cross, et shopping område med Primark, River Island, Poundland og en Sainsbury’

17/05/2017: Tredje og ”sidste” dag på uni, denne dag snakkede vi om kommunikation gennem flere kulturer, en del marketing, som minder om HHX. Efter det havde vi bare noget forbedring af engelsk kommunikation. Efter vores sidste faglige timer med Tudor tog vi til noget der hed ”International Conversation Afternoon” på universitet. Vi snakkede med en kineser, to spaniere og en englænder. Dem fra andre steder end UK var overrasket pga. deres kultur. Hvor venlige de er, hvordan de snakker med alle, og hvor meget de snakker. Hvis ikke jeg husker forkert spiste jeg på Pizza Hut den aften.

18/05/2017: En dag på muren og afslutning på uni. Vi gik rundt på Yorks bymur og så store dele af York på god afstand. Vi så Minster Kirken midt i det hele, som virkelig lignede Notre Dame kirken i Paris. Kan godt lide gammel historie, så synes det var fedt at se det. Købte en lille ridder statue som souvenir. Efter muren tog vi til et vikingemuseum, som stank en god del. Vi fik også lidt opgaver om at tage nogle billeder, man kan virkelig ikke ligne end turist mere end når man tager selfies ved siden af britiske butikker. Den aften spiste vi på universitet, Markus og jeg havde lavet en Kahoot som jeg stod for at vise til klassen, lærere og værstfamilier, den var god syntes jeg selv.

19/05/2017: En dag i fortiden. Denne dag tog vi ind i Minster Church. Det overvældende hvor stor den er. Den længste del af kirken ville tage ca. 13-14 sek for Usain Bolt at spurte gennem. Og vinduerne pudses kun hvert 150. år. De er også gigantiske. Men det her var vores sidste dag i York da vi skulle til Portsmouth dagen efter, så vi fik en god del fritid til os selv. Tror jeg spiste på Dominos den aften. Gav vores værtsfamilie ridder statuen, som minde om os, det var det tætteste jeg kunne finde på en viking.

 

 

20/05/2017: Fra top til tå. Vi tog toget fra York til Portsmouth, med lidt skift i mellem. Da vi ankom blev vi kørt til værtsfamilien af taxaer. Langt fra en god familie, knap noget engelsk, fyldt med russer, rumænere, italienere, tyskere og vi havde skimmelsvamp i vores vinduesskam, så vi var rimelig ivrige på at flytte ud.

21/05/2017: Første ordentlig dag i Portsmouth, vi tog til IDB og fik at vide hvordan vores praktik ville foregå i de kommende dage, derefter fik vi rundvisning af byen, især ned ved havnen. Efter rundvisningen tog næsten alle sammen op i Spinnaker Tower. Kan godt forstå dem der blev ude, det koster 7£ per person. Udsigten var overvældende, man kunne endda se Frankrig! Det var noget af en oplevelse for en der ikke foretrækker højder.

22/05/2017: Første dag på arbejde. Jeg havde aldrig rigtig haft et arbejde før Portsmouth, men det ikke lige så slemt som jeg troede. Lasse of jeg arbejdede i noget ala Røde Kors med tøj, film og spil mest. Vores arbejdsdag var fra kl 9-16 ca, med en times pause til frokost, der spiste vi på Subway. Det er god mad de har, til gode priser.

23/05/2017: Fødselsdag. Der havde jeg fødselsdag, blev 17, og dem på arbejdet sagde tillykke da jeg sagde det. Det føltes underligt, men er glad for det ikke var for meget. Det var ellers en god dag, savnede dog familien, venner og kæreste meget. Heldigvis holdte jeg fødselsdagen to dage inden vi tog afsted hjemmefra i DK. Det var dejligt.

24/05/2017: Ikke helt samme arbejde. Vi lærte at stå ved kassen, bruge ”the tilt” som de kalder det. De sagde jeg var hurtig til at lære det. Vi hang tøj på plads, satte prismærker på tøjet. Efter arbejde skulle vi mødes ved IDB hvor Kristian gav os nogle evalueringsskemaer. Ellers var det bare en normal dag.

25/05/2017: Hot and steamy. Har aldrig strøget noget før, så det var lidt af en oplevelse. Det var lidt nervepirrende at holde tøjet ud foran dig selv, uden at brænde sig selv. Arbejdet begyndte ellers at føle mere normalt, som en vane. Vi skulle også rydde meget op på første sal, hvor vi skulle sortere juleting i godt og vel, 5 timer. Så lidt udmattet har man lov til at være, efter sådan en dag. Derefter sagde Lasse og jeg farvel og tak for en god oplevelse i de 4 dage til hende som var ”chef” for os på arbejdet. Vi fik fri lidt tidligt og blev glade for det, vejret var dejligt, lidt varmt men ikke slemt.

26/05/2017: IDB goodbye. Vi havde fået fri for arbejde da vi skulle møde på IDB allerede kl 14, og de havde ikke travlt i butikken, så de manglede os ikke. Efter IDB tog jeg til en guitar butik, bare lige for at se hvordan det var, dem der arbejder der er meget snaksalige og hyggelige. Efter det tog jeg på en kirkegård, for at nyde vejret, få lidt ro og afslapning. Kunne godt mærke lysten til at komme hjem ramte hårdt den aften. Har sjældent hjemve, men denne gang havde jeg.

27/05/2017: Fra godt til bedre. Sidste dag, vi tog et tog til Gatwick lufthavn, og skulle snart hjemad. Vi var nødt til at tage et tog fra syd til nord, inde i lufthavnen! Det var overraskende, havde aldrig set sådan noget før, kun i monsterfilm. Jeg var lidt bagud, så skulle løbe til flyet, men vi kom på flyet, heldigvis, og kunne ikke vente til at være hjemme. Man kunne se Kalundborg fra flyet på et tidspunkt, det føltes lidt skæbne relateret. Jeg kom til lufthavnen, højt tryk i ørene og fik øje på min far. Derefter tog vi lidt rundt i KBH, pizza buffet og hjem. Vejret var lige så godt som i Portsmouth, hvis ikke bedre. Dejligt at være hjemme igen.