Europa kort

Tine Feldt Bülow

Portsmouth evaluering


Lad mig indlede med at sige at jeg har haft en fantastisk tur.

Da dette var min første rejse nogensinde uden for Danmark, var dette en kæmpe oplevelse for mig! Jeg skal ærligt indrømme at jeg på ingen måder kom hjem skuffet.

1
Turen derned


Jeg var sindssygt nervøs inden vi skulle rejse, og havde slet ingen fornemmelse for hvad jeg skulle pakke og ikke pakke. Der røg alt for meget tøj ned i kufferten, sammen med div. Hårstylingsprodukter, makeup, hudpleje, glattejern, shampoo og conditioner og føntørre(re).. Min kuffert vejede tydeligvis for meget, så måtte have min farfar til at komme i løbet af de sidste 5 min. Før check-in, så jeg kunne læsse af i hans bil. Jeg var nær kommet for sent til check-in, da det viste sig at maskinen ikke ville læse mit pas, så nu stressede jeg jo ikke ligefrem mindre. Heldigvis var min vejleder der til at redde mig, så det gik det hele. Vi kom med flyet, og det var en kæmpe oplevelse, selvom jeg til at starte med var ved at dø af skræk, så det søde flypersonale kom hele tiden forbi og spurgte om jeg var okay. Jeg var selvfølgeligt mere end okay. Jeg var spændt som aldrig før. Da vi var landet i lufthavnen, blev vi samlet op af en rigtigt flink chauffør, som så skulle køre os til vores værtsfamilier. Det føltes som den længste køretur nogensinde, fordi jeg selv var så spændt. Da vi var nået frem til vores værtfamilier var jeg lidt spændt, da jeg slet ikke kendte hende jeg skulle bo på værelse med, og var faktisk en smule skeptisk. Hun viste sig selvfølgeligt at være rigtigt sød, og blive en rigtigt god veninde. Vores værtsfamilie Lisa, Tony og deres datter Teegan, var rigtigt søde, så vi var så glade for at være kommet.

 

De første par dage


Den første dag skulle vi til IBD og hilse på dem, og høre lidt om hvad vi havde i vente de næste 3 uger, og de forventninger der naturligvis var til vores opførsel. Dette gik fint, men vi havde lidt problemer med at finde ud af hvilke busser vi skulle tage, priser på dette osv., men heldigvis var vores værtsfamilie super hjælpsom. Næste dag skulle vi vises en smule rundt i Portsmouth af en rar mand, der skulle fortælle os lidt historie om nogle seværdigheder osv. Det var selvfølgeligt spændende, men jeg tror jeg taler på næsten alles vegne, når jeg siger at vi ikke fik hørt meget efter. Det regnede nemlig helt vildt, og vi havde endnu ikke nået at købe paraplyer. Hende jeg skulle arbejde sammen med og jeg, skulle den dag ud på vores arbejdsplads og hilse på manageren, hvilket vi syntes var lidt uheldigt da vi var helt gennemblødte, men det var naturligvis ikke nogens skyld. Jeg fik et rigtigt godt indtryk af vores chef for de næste 3 uger, og den dejlige butik vi skulle arbejde i, så jeg glædede mig helt vildt til at komme i gang.

 

Start på arbejde


Det var rigtigt spændende at skulle starte med at arbejde, og jeg var helt vild med butikken vi skulle arbejde i, da de primært handlede med sko! Jeg var så glad for vores chef, som viste sig at være utroligt inspirerende, og med drømme meget lignende Arelas’ og mine. Vi arbejdede også sammen med en rigtigt sød pige der hedder Melanie fra Østrig, og det var så spændende at høre om hende og lidt om hendes liv i Østrig. En udfordring de første par dage, var at lære at huske UK-størrelserne i hovedet, når man var vant til de europæiske størrelser. Det var så spændende at snakke med og håndtere alle kunderne. Da det var en forholdsvis ny butik, var der tit lidt travlt, så der var en masse pres på, hvilket jeg syntes var vildt fedt. Jeg fik meget hurtigt lov til, som den første at lære at bruge kasseapparatet, og det var en sjov udfordring at skulle tage imod penge fra kunderne, og lære pund i hovedet. Der var nemlig ’Cash only’ så jeg blev nødt til at lære det ret hurtigt. Derudover skulle jeg lære at arrangere skoene korrekt efter modeller, størrelser og mærker. Jeg skulle være opmærksom på hvornår der manglede størrelser ude i butikken, og derefter gå på lageret og finde dem. Det var så sjovt at hjælpe, og vejlede kunder, og en kæmpe oplevelse jeg helt sikkert aldrig vil glemme. Vi havde en halv times pause om dagen, hvor vi gik ud for at finde noget frokost, eller spise frokosten fra vores værtsfamilier. Heldigvis arbejde jeg på ’Commercial Road’, som lå inde ved centrum, så jeg skulle kun lige over vejen, for at stå midt i det hele, hvilket var vidunderligt. Dog skulle Arela og jeg arbejde begge lørdage, hvilket var lidt træls, da vi derfor ikke havde så meget tid til at komme ud og se noget, da det meste lukkede tidligt om søndagen, og der var alt for travlt om mandagen..

Vores sidste dag på arbejdet blev vi inviteret ud at spise på kinesisk af vores chef, og det var rigtigt hårdt at skulle sige farvel. Han havde i sandhed været en støtte og en betydningsfuld karakter for mig. Jeg lærte meget, og var meget inspireret af de ting han havde opnået, og hele hans livsfilosofi.

 

’England by night’


Vi blev ret hurtige enige om at vi skulle prøve at gå i byen når nu vi var i England. Hende jeg boede sammen med (Melanie) og jeg, sørgede naturligvis for at tjekke først om det var i orden med vores værtsfamilie, og det var helt fint. Såfremt vi sørgede for at være stille når vi kom hjem, hvis vi kom midt om natten, og det respekterede vi. Vi tog afsted 4 piger, og det var så hyggeligt. Vi fandt en pub tæt på der hvor Arela og jeg arbejdede, og det var så sjovt. Dog havde vi endnu ikke helt fundet ud af hvordan vi skulle komme hjem igen, så vi måtte tage hjem tidligt, så vi kunne nå den sidste bus til Copnor Road hvor Melanie og jeg boede.

 

Alt derimellem


Melanie og jeg hyggede os så meget når vi var hjemme, og da vi boede tværs over for en kinesisk take away, fik vi spist en del kinesisk. Vi fandt også en Domino’s en af de andre dage, hvor vi fik de lækreste pizzaer. Teegan som er datter af værtsfamilien fik ugentlige sangtimer, og da der var meget lydt på vores værelse, var det simpelthen så underholdende og hyggeligt at høre på om aftenen. Vi fik også god nok mad, men var meget anderledes fra dansk mad. Det første jeg gjorde da jeg kom hjem, var at smøre en rugbrødsmad med et skrabet lag Kærgaarden! I england fik vi meget toast, og også på madpakkerne. Det var primært hvidt brød, med et meget tykt lag margarine, som vi de første par dage var overbeviste om var ost af en art. Vi fik også sådan en chokolade kiks bar med på madpakken hver dag, og derudover fik vi en lille pose chips med på madpakke hver dag, hvilket var sjovt, da det slet ikke er noget vi er vant til hjemmefra.
Turen hjem


Vi blev hentet omkring kl. 15 fra vores værtfamilie af en chauffør, der skulle samle os alle op og køre os til lufthavnen. Jeg var slet ikke klar til at tage hjem, og var lige før jeg overvejede at blive. Melanie og jeg skrev et dybfølt brev til vores værtsfamilie før vi skulle afsted, hvor vi takkede for alt. At de havde været villige til at åbne deres hjem for os, maden vi havde fået og deres hyggelige selskab og hjælp når vi havde brug for det. Da vi skulle køre tilbage mod lufthavnen, føltes det bare som om at turen gik alt for stærkt. Vi snakkede og hørte musik, og om de ting vi havde oplevet. Turen tog omkring 3 timer pga. trafik, men den føltes ikke længere end en halv times tid. Da vi var ankommet i lufthavnen fik vi hurtigt klaret alle de praktiske ting, såsom at få tjekket ind, aflevere vores baggage og komme igennem sikkerhedskontrollen. Alt gik denne gang præcis som det skulle, selv om jeg lidt hemmeligt håbede at de ville beholde mig i England. Melanie og jeg havde en masse engelske pund tilbage, så vi blev enige om at handle stort ind til flyveturen hjem, i form af slik, sodavand, chips og chokolade. Jeg var så heldig at kunne få lov at sidde ved vinduet denne gang, hvilket var så fedt, selvom der godt nok var blevet mørkt. Flyveturen hjem gik selvfølgeligt også vildt stærkt, og før vi vidste af det stod vi i dansk lufthavn, klar til at gå hver til sit.

 

Hvis jeg skulle nævne noget negativt, var det at vi ofte følte at der ikke var styr på ret meget. Vi havde fået fortalt at vores arbejdspladser lå i gåafstand fra vores værtsfamilier, men dette var bestemt ikke tilfældet. Det tog 15 min med bus, og kom som lidt af en overraskelse. Jeg havde f.eks. ikke regnet med at jeg skulle bruge 4 pund om dagen, bare for at komme på arbejde og hjem, så jeg fik hurtigt brugt alle de penge jeg havde med, som var beregnet til andre ting. Vi havde derfor heller ikke råd til at tage ud og se lidt af England når vi havde fri, og det var jeg godt nok ærgerlig over. Da vi var ved at være ved enden af vores sidste uge, fandt vi også ud af at vores arbejdspladser ikke havde nogen anelse om hvilken dag skulle være vores sidste. Vi skulle have sidste arbejdsdag om onsdagen, og min arbejdsplads troede jeg havde sidste arbejdsdag om fredagen. Da vi så ringede til IBD for at tjekke, fik vi af vide at de troede vi skulle rejse hjem og lørdagen, selvom der stod fredag på vores flybilletter, så dette skabte også en del forvirring.

Jeg er så glad for at jeg valgte at tage af sted, fordi det har været en kæmpe oplevelse for mig. Jeg har haft den fedeste tur, og jeg var på ingen måde klar til at tage hjem derfra! Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg besøger England og Portsmouth, og jeg må indrømme at jeg er blevet lidt forelsket i byen, arbejdet, menneskene og hele atmosfæren.

2

Mig ved springvandet på Commercial Road, hvor vi hver dag sad og nød vores frokost.