Dag 1 (Mandag)

Vi kom til York Uni. Vores værtsmor tog bussen med os for at fortælle os hvilken bus vi skal tage. Vi kom ind i klasselokalet for første gang. Verdens kedeligste lokale nogensinde. Undervisningen var fin og det var en meget venlig lærer vi havde.

Vi var til reception hos ambassadøren, men det var godt nok kedeligt. Det syntes jeg godt nok var spild af tid.

Jeg spiste hjemme samme dag, men tog ud og så York om aftenen.

 

Dag 2 (Tirsdag)

Dagene lignede meget hinanden de første dage. Vi stod op omkring kl. 8, spiste morgenmad og derefter i skole. Undervisningen handlede om teamwork. Vi spiste vores sædvanlige baguette med forskelligt pålæg. Gik til time igen, og så havde vi fri. Men tirsdag tog vi ud og spiste. Vi spiste take away, hvor vi fik noget fish & chips. En meget almen ret her i England, hvor vi derimod ikke spiser det i Danmark.

 

 Dag 3 (Onsdag)

Som sædvanligt var vi på uni og have vores daglige undervisning. Det var ligesom alle de andre, men vi havde faktisk noget lidt mere interessant undervisning denne dag. En mand fortalte om fodbold og Finans. Efter skole var vi i museum garden, hvor man kunne røre egern og duer. Det var noget af en oplevelse. Jeg spiste hjemme den dag og gik tidligt i seng.

 

 Dag 4 (Torsdag)

Her var vi heldige med vejret, fordi det havde regnet en hel uge og vi skulle på sightseeing. Solen skinnede og humøret var højt, fordi vi endelig var færdig med at være i ”skole”. Vi skulle lave en nogle opgaver, hvor vi skulle tage billeder af diverse butikker. Vi sluttede dagen af med at være i parken igen og nyde det gode vejr. Vi var i et museum, hvor vi sad i en vogn og blev kørt rundt. Her hørte vi så om vikingetidens forskellige jobs og miljøet der var dengang. Vi sluttede dagen af med at være til reception med vores værtsfamilier, hvor vi lavede en quiz om Danmark.

 

 Dag 5 (Fredag)

Vi var på besøg i York minister. Her havde vi en guide der viste os lidt rundt derinde. Det var meget stort og lignede faktisk en kirke. Der var selvfølgelig en masse mennesker der skulle spille på orgelet og det larmede så meget. Ellers var det nu okay. Vi fik tidligt fri, så vi havde tid til at udføre de opgaver vi havde fået dagen inden.

 

 Dag 6 (Lørdag)

Vi skulle tidligt op og af sted mod Portsmouth. Dagen bestod hovedsageligt i at rejse i tog. Da vi kom til Portsmouth, skulle vi med taxaer ud til vores nye værtsfamilier og dagen var ligesom næsten færdig.

 

Dag 7 (Søndag)

Vi skulle møde sent på IBD kontoret. Her skulle vi høre om alle regler og årsager til at man kunne blive smidt hjem. Efter skulle vi på rundvisning i Portsmouth. Her besøgte vi havnen og så de store flotte skibe. Det var perfekt vejr, for solen skinnede meget dejligt.

 

 Dag 8 (Mandag)

Nu startede vores praktikpladser. Jeg skulle arbejde i primark og havde faktisk store forventninger til det. Alle praktikpladserne havde fået at vide at vi maksimum måtte arbejde 8 timer om dagen. Det udnyttede de godt og vi var der fra kl. 9 – 17. Det var en virkelig lang og udmattende dag, specielt fordi vi hørte om alle vores venner der kun havde været på arbejde i 3-4 timer. Men det var dejligt jeg havde Markus som jeg kunne arbejde sammen med.

 

 Dag 9 (Tirsdag)

Det var desværre med en negativ morale, da jeg mødte på arbejde tirsdag. Jeg blev sat til at folde t-shirts i 4 timer. Det var decideret forfærdeligt og det hjalp ikke på ens negative humør. Jeg glædede mig bare virkelig til at have fri. Efter jeg havde fået fri, mødtes jeg med drengene og vi tog ud og spiste.

 

 Dag 10 (Onsdag)

Vi kunne få tidligere fri fra primark fordi vi skulle til en arrangeret quiz af IBD. Da vi ankom fik vi at vide at det var frivilligt og der var mange der gerne ville hjem og se fodbold. Inklusiv manden der stod for det. Vi endte så med at tage på stranden og hygge os.

 

 Dag 11 (Torsdag)

Igen var vi selvfølgelig på arbejde i primark. Vi fik fri kl. 15, så jeg fik shoppet en masse ting. Jeg fik også købt nogle nye gaver til min kæreste. Jeg spiste ude den dag.

 

 Dag 12 (Fredag)

Vi skulle ikke på arbejde heldigvis. Vi skulle derimod til IBD’s kontor og få udrækket et diplom. Efter det tog vi igen på stranden og nød det rigtig gode vejr.