Europa kort

Mike K. Olsen

Praktik i Brighton

Jeg var så heldig at få muligheden for at komme tre uger i praktik i den britiske by, Brighton.

 

b

 

Vi mødtes, klassen og vores to lærer, på Nykøbing F. station om morgenen søndag den 28. februar og tog toget ind til Kastrup lufthavn, hvor vi skulle flyve til Heathrow Airport, og derefter med minibus til Brighton Station. På Brighton Station mødtes vi med David fra IIB (Internship In Brighton), hvor han gav os papirer og information omkring vores ophold. Derefter blev vi sendt ud til vores værtsfamilier. Jeg skulle bo sammen med min kammerart, Magnus. Da vi ankom til værtsfamilien hilste vi på og fik vist vores værelse. Vi fik fortalt hvorfra vi skulle tage bussen om morgenen og hvornår spisetiderne var.

Dagen efter skulle vi mødes med IIB og resten af klassen, men da hverken Magnus eller mig er van til at tage bussen (og slet ikke i England) tog vi den forkerte bus og blev derfor en halv time for sent. Efter mødet var slut blev vi sendt ud til vores praktiksted. Jeg skulle arbejde i en butik ved navn, Compu-Links.

I Compu-Links kan folk komme ind og få printet noget og få repareret deres mobil eller computer. Min opgave var at tage imod kunderne når de kom ind (størstedelen kom ind for at printe) og tage imod betaling når de var færdige. De ansatte var to gode venner med interesse for IT. De var meget flinke og sørgede for at jeg var godt tilpas i butikken. Jeg synes ikke at der var nok arbejde for mig at lave i butikken, i forhold til det jeg gerne ville lære, så jeg ansøgte om at komme et andet sted hen med lidt mere at lave.

 

b1

 

Efter arbejde tog jeg som regel hjem til værtsfamilien for at slappe lidt af. Vores værtsfamilie bestod af Natalie og Kevin Garratt samt deres tre børn, Matthew, Summer og Skyla. De var utrolige flinke. De sørgede både for morgen- og aftensmad. Magnus og mig spiste aftensmad sammen med Kevin, hvor vi fik snakket omkring hvem vi var og hvordan vi synes Brighton var. Magnus og Kevin fik snakket en del om fodbold, og da jeg ikke ved noget om det sagde jeg bare “ja” nogle gange for at være med i samtalen.

 

b2

 

Om onsdagen i den anden uge startede jeg hos mit nye praktiksted, genbrugsbutikken, YMCA. Hos YMCA kunne man købe alle slags møbler, service og dekorationsting. Folk kan også komme ind og donere nogle af de forskellige ting. Personalet var frivillige fra Brighton, så det var ikke de samme der var der hver dag. Mine opgaver i butikken var at tage imod de ting kunderne kom og donerede. Jeg skulle også sætte prismærker på varerne og sætte dem ud i

butikken. Jeg fik også lov til at sælge det meste, undtaget møblerne. Jeg fik virkelig noget at lave med at rykke møbler rundt, i takt med at de blev solgt. Den ene dag rykkede vi et billardbord rundt i ca. 20 minutter for at stille det næsten det samme sted som før. Det grinede vi meget af (selvom mine arme ved at falde af).

I min fritid var jeg tit sammen med de andre drenge fra min klasse. Vi var rundt og se byen og shoppe lidt. Brighton er en utrolig flot by med massere af historie, som vi ikke fik set det hele af. Vi var inde og så Brighton spille fodbold. Det var regnvejr og kampen blev 0-0, men ud over var det en dejlig oplevelse. Den sidste weekend tog vi en tur til London. Vi havde ikke planlagt at se noget, så vi tog Underground hen til et sted og så på hvad der var der. Vi tog også ud og så Wembley Stadion, men vi kom for sent derud, så vi fik ikke en rundvisning.

 

b3

 

Min sidste arbejdsdag var dagen før vi skulle hjem. Den dag var alle de frivillige, som havde været der de forskellige dag, på arbejde samtidig, så havde jeg også muligheden for at sige ordentligt farvel til dem. Det meste af dagen efter arbejde gik med at pakke det hele ned til at vi skulle afsted fra Brighton Station om morgenen.

Jeg har virkelig fået lært noget på min tur til Brighton. Jeg har fået øvet mit engelsk i praktis. Blevet bedre til at smalltalke med fremmede mennesker. Fået indblik i kulturen i et fremmede land og arbejdsmiljøet. Vis jeg får muligheden igen vil jeg med glæde gøre det igen.

Mike Olsen