Europa kort

Mathias Storm

Malta 16/4 – 6/5 2017

 

Søndag D. 16/4  – Ankomst til Malta

1

Så kom dagen endelig! Jeg har gået og set frem til at komme afsted lige siden jeg fik tilbuddet, sikke dog tiden flyver.

Lasse, Sahra og jeg mødtes dagen før hjemme hos mig, hvor vi havde en lille hygge aften og en overnatning, og så var det ellers bare tidligt op næste morgen og afsted til lufthavnen, hvor vi mødtes klokken 6:30 med vores vejleder Helle.

Klokken 8:35 lettede vores fly til München lufthavn, hvor vi skulle mellemlande i et par timer, før vi rigtig kunne komme videre til Malta. Klokken var omkring 2 om eftermiddagen da vi landede i Malta, hvor der holdte en chauffør og ventede på os, som skulle køre os ud til vores værelser, og der må jeg sige at Lasse og jeg, som bor sammen, har været meget heldigere end Sahra med kvaliteten af vores sted! Godt nok bor vi sammen med 3 tøser, men de snakker utrolig meget og højt, og de bruger al vores internet på at ringe til deres venner og se videoer! Dog laver de god mad til os, så det er et plus.

Vi brugte så resten af vores første dag på Malta på lige at, få pakket vores ting lidt ud, hvor vi

derefter tog sammen ind til Valletta, som er hovedstaden her i Malta, for lige at få orienteret os lidt, og få en bid ordentlig mad efter rejsen. Sidst på dagen gik det hjemad til vores lejligheder, hvor vi brugte hele aftenen på at snakke med vores bofæller, og spise en lækker hjemmelavet spansk omelet som damerne lavede til os.

2 3 4

Dette er blot nogle små snapshots af vores lejlighed, og som man kan se er det pænt luksus!

 

Mandag D. 17/4 – Hvad skal der ske??

Så kom vores første hele dag på Malta, dog ikke vores første arbejdsdag endnu. Vi startede dagen ud med at, stå tidligt op og lige udforske området lidt omkring vores lejlighed, vi fandt nogle diverse markeder og butikker hvor vi fik købt lidt morgenmad.

Klokken 10:00 om formiddagen gik turen til Mosta, jeg må dog sige at den offentlige transport her på stedet kræver lidt tilvænning, den første bus drønede bare lige forbi os og en masse mennesker, og den næste bus var godt og vel et kvarter sent på den, oven i det var den også fuldstændig fyldt, og for at gøre det endnu værre så er der også kun en dør ind og ud af bussen, så da vi skulle af måtte vi kæmpe os igennem en masse mennesker. Selv de lokale siger at den offentlige transport er elendig og, at alle buschaufførerne er nogle R-huller. Sjovt.

Nå, da vi så endelig ankom til Mosta mødtes vi med Helle og Sahra, der fik vi lige en hurtig tur igennem det lokale gedemarked, inden vi skulle til et informations møde med Paragon som er dem der styrer showet. Til dette møde fik vi en kort gennemgang over hvad der er at se og lave på øen, vi fik udfyldt en masse papirer og vi betalte depositum til vores lejlighed. Det skal også lige siges at vi var de eneste der dukkede op til tiden til dette møde, selvom der stod at de var meget vigtigt at komme til tiden!

Efter dette fantastiske møde tog vi ud til Lasses’ og min arbejdsplads, for lige at orientere os om hvor den var placeret, og derefter gik turen videre til den frisør salon som Sahra skal arbejde i. Da det så var overstået fik vi bare frie tøjler og måtte gøre som vi vil, så selvfølgelig som de friske unge mennesker vi er, tog vi en tur til Valetta for at se byen lidt.

5 6

Vi fik ikke taget særlig mange billeder, men lidt er der da og vise! Vi gik egentlig bare rundt i byen, besøgte nogle barer og caféer hvor vi fik os lidt mad og drikke.

Så alt i alt var det en god og oplevelsesrig dag, hvor vi så en masse og fik socialiseret lidt. Jeg ser rigtig meget frem til i morgen, hvor vi har vores første arbejdsdag, det skal nok blive spændende!

 

Tirsdag D. 18/4 – Første arbejdsdag!… Eller?

I dag var dagen hvor vi skulle møde op til vores første arbejdsdag. Eller det troede vi… Lasse og jeg mødte op klokken 10:00 foran Ventur Auto Imports i Mosta, vores mentor Keith var så bare ikke at se nogle steder, så en af hans medarbejdere ringede til ham, hvorefter vi fik og vide at, der ville gå 10 minutter før han kom, så vi satte os pænt og ventede.

Tik… Tak… Tik… tak… vi sad tålmodigt og ventede, men efter de 10 minutter var gået var han stadig ikke dukket op, der gik så lige næsten halvanden time før han dukkede op. Fedt! Vi blev ført ind på hans lille kontor, hvor vi fik lov til at sidde og lytte på ham snakke i telefon i et godt kvarter, før han overhovedet gad at se på os.

Efter det godt og vel 30 minutters lange møde, hvor han snakkede i telefon, fik vi et nummer på et værksted som vi så selv skulle ringe til og høre om det var muligt at arbejde hos dem i 3 uger, vi fik en plads i en lille by der hedder Haz-Zebugg. Det viser sig at Ventur Auto Imports simpelthen bare var en mellemmand, så det var slet ikke der vi skulle arbejde! Nå, vi tager da bare lige en fridag til så.

Efter det utroligt fantastiske møde, besluttede Lasse og jeg at gå over i centeret der lå lige ved siden af for at få en bid meget sund frokost (burger king), bare for at få tiden til at gå inden vi skulle mødes med Helle og Sahra. Det blev så bare et hygge med Sahra, da Helle var foret vild et eller andet sted. Hehe!

 

Onsdag D. 19/4 – Første arbejdsdag!

7 8

Så kom den første arbejdsdag endelig! Lasse og jeg var oppe klokken 5:30 om morgenen for at fange stort set den eneste bus der tager os til arbejde i Zebugg, det tog så lige halvanden time at komme derud og en 2,5km lang gåtur, oven i det så gad vores bus ikke at stoppe hvor vi skulle af, selvom vi havde trykket på stop knappen, og jeg stod og råbte af chaufføren, han kiggede bare lidt på mig og drønede så lige et par stop videre før han gad at sætte os af. Selv de lokale kalder bus chaufførerne for nogle R-huller, så det var ikke unormalt det der skete for os!…

Trods den lange transporttid og gåtur havde vi alligevel en meget god dag, og jeg kan allerede sige at det kommer til at, tage en hel del til vending til hvordan de gør tingene hernede! Stort set alt arbejde foregår liggende på gulvet under bilen, eller siddende i en meget ubehagelig position da de kun har 2 lifte i værkstedet som begge er optaget, så det er bare en donkraft under bilen og så bare deru’af!

Allerede fra første dag viser malteserne stor tillid, vi blev bare med det samme sat til at lave fuldt service på en bil som skulle til VRT (syn), med olieskift og syn af bremser og det hele. Til sidst på dagen nåede vi lige at, komme i gang med en mutant af en ”BMW”, eller det vil det så sige at det var den ikke rigtig mere, der var nemlig blevet stoppet en gammel Toyota diesel motor i fra en varevogn, og stort set alle dele på bilen var blevet erstattet med et eller andet uoriginalt noget som lige kunne bruges. Der er rigtig meget genbrug af ting her på øen kan man allerede godt mærke! Der er dog stort set intet rust på bilerne overhovedet, kun dem som er blevet importeret fra England eller andre fugtige lande.

Første arbejdsdag er vel overstået, og jeg må godt nok sige at jeg er MEGA træt, den lange gåtur om morgenen og så hårdt arbejde hele dagen, det bliver man lidt træt af! Det tog så også lige 2 timer at komme hjem og endnu en lang gåtur, puha, tror jeg kommer til at sove rigtig godt i nat!

 

Torsdag D. 20/4 – Forflyttet!

Hold da op hvor var det svært at, komme op om morgenen, jeg var fuldstændig smadret og det var lettere demotiverende og vide at, man har sådan en lang tur foran sig for at komme på arbejde, men når man først var kommet frem og kommet i gang med arbejdet så var det ikke så slemt. Det er et rigtig godt sted Lasse og jeg er endt, på trods af at værkstedet er småt og midlerne er små, er det nogle rigtige flinke mennesker vi arbejder med, og vi lærer rigtig meget!

Vi startede vores dag med at færdiggøre mutanten af en BMW, som havde en lækage i turboen, efter det fik vi en fin Nissan Qashqai ind som var blevet importeret fra England. Den skulle have et simpelt olieskift og eftertjekket bremserne da de peb og hang lidt, men det er jo klart når de var fuldstændig ædt op af rust! Gliderne sad rigtig godt fast og havde ikke en eneste dråbe smørelse på sig, alt sad bare fast på den bil, og oven i det var den bremse der hang ikke blevet samlet korrekt sidst den blev skilt ad, så bremseskoen hvilede på tromlen.

Jeg var rigtig godt i gang med mit arbejde, da chefen Robert stoppede mig og spurgte om jeg kunne tænke mig at, komme over i en af hans kammeraters værksted og arbejde, det sagde jeg så ja til, da der ikke er arbejde til to personer i dette værksted.

9

Min nye chef hedder så Joel, han har et værksted godt og vel minutters gå gang fra Roberts værksted, det er et fint værksted stort set nede i en grav, men det er meget større end hvor jeg var før, og der sker lidt mere ser det ud til. Det er Joel og hans far Phillip som driver dette fine værksted kaldt Nugex Garage, de er begge meget flinke og imødekommende, jeg når dog ikke noget arbejde overhovedet, nåede kun lige at se værkstedet og sige hej før jeg havde fri, glæder mig dog til at se hvad der skal ske i morgen!

 

Fredag D. 21/4 – Arbejd arbejd!

 

10 11

Jeg møder ind på arbejde klokken 8:00 spændt på hvad dagen vil bringe. Jeg siger lige godmorgen til Joel og hans far, og hører hvad der skal ske, hvorefter jeg bliver sat til at arbejde på en meget lækker Mercedes som de har stående, den har været ude for at uheld hvor hele højre side af fronten er blevet godt presset sammen, så den blev jeg simpelthen sat til at skille fuldstændig ad sådan så den kan blive restaureret, spændende nok.

Det er dog lidt svært at få noget ordentligt arbejde gjort, da vi er 3 personer i værkstedet som skal deles om et enkelt værktøjsskab, så man bruger rimelig meget tid på at vente på det værktøj man skal bruge, og man har det ikke særlig længe da der hele tiden er nogen der skal bruge det!         Nå, men jeg fik så min første dag på det nye arbejde til og gå med at, skille en Mercedes ad og skifte trækakselmanchet og fejlfinde i tændingssystemet på en anden bil, og jeg fik snakket en del med Joel om min egen bil jeg har derhjemme, hvordan de gør tingene i forhold til hvordan vi gør det derhjemme osv. De er meget snak saglige mennesker de her maltesere, det er dejligt, så får man nemlig lige brushed lidt op på ens engelsk færdigheder, på trods af at de fleste hernede snakker lidt gebrokkent engelsk, selvom de har været en engelsk koloni.

Lasse og jeg mødtes efter arbejde, hvorfra vi lige var hjemme og vende, for lige at få et bad og noget rent tøj, inden vi skulle til St. Julians bay hvor vores vejleder Helle bor, for lige at se byen der og bruge en sidste aften sammen med hende inden hun tog hjem lørdag morgen. Hun viste os rundt i området, som er en rigtig fest by, det er her alle de lokale og alle turisterne tager hen for at feste! Der var indkøbscentre, kasinoer, en masse restauranter og mennesker iført fest tøj. Rigtig turist fælde!

 

Lørdag D. 22/4 – Afslapning to the max!

12

Kald mig bare doven og kedelig, men i dag lavede jeg absolut ingenting, og det var fantastisk! Jeg sov cirka 12 timer, hvorefter resten af dagen bare gik med at slappe af, det eneste der skete i løbet af dagen var at Sahra kom for at dovne med os. Jeg må så også lige understrege at, det var rimelig tiltrængt og fortjent efter den utrolig hårde uge vi har haft, 2,5km gåtur for at komme på arbejde og 2 – 4 timers transport og gå gang hjem, da busserne ikke er til at stole på.

 

 

 

 

 

 

Søndag D. 23/4 – Kinesisk i Mosta og velkommen til Mdina!

13

Vi tog da lige endnu en dag hvor vi sov så længe som vi overhovedet kunne, mega dejligt! Da vi endelig fik taget os sammen til at komme ud af sengen, tog vi en tur ind til Mdina med Sahra.

Jeg er ikke meget for sightseeing og være turist, så det var lidt halv kedeligt for mig, men jeg fik da en oplevelse ud af det og en dag sammen med Lasse og Sahra. Mdina var en gammel by med mega smalle gader, og rigtig mange turister og souvenir butikker. Der var dog en rimelig god udsigt over øen, og vi fik os en kop kaffe, så det var da alt i alt en okay og fornuftig tur!

Efter Mdina tog vi forbi Mosta hvor Lasse og jeg har fundet en rigtig god kinesisk ”restaurant”, det er bare en meget meget lille biks midt på gaden, men hold da op hvor kan man få god og billig mad der! Så var det ellers bare hjem og i seng så vi er klar til endnu en dag med arbejde og oplevelser!

 

Mandag D. 24/4 – Spændende og udfordrende arbejde!

14 15

Jeg mødte ind om morgenen pænt mandags træt, nogenlunde klar til at arbejde og med høje forventninger. Jeg blev med det samme sat til at skifte kobling på en stor baghjulstrukket SUV, hvilket er utrolig nemt i forhold til en forhjulstrukket bil, der var utrolig meget plads og gearkassen var bare lige til at poppe ud, så det tog ikke engang en formiddag og så var den kobling skiftet og det hele var samlet igen!

Derefter havde jeg lige en kort pause hvor Lasse og jeg mødtes for at, få noget frokost sammen og lige snakke om hvad vi have lavet og oplevet indtil videre. Efter den hurtige frokostpause var det tilbage til arbejdet! Da jeg kom tilbage til værkstedet holdte der en stor varevogn nede i værkstedet, som jeg da lige blev sat til at skifte brændstofpumpe på. Da det var klaret og motoren var blevet timet ordentligt igen kørte den stadig underligt, den gad ikke rigtig at starte og den kørte kun på 3 cylindere, så resten af dagen gik med at fejlfinde. Det viste sig så at, en af indsprøjtnings ventilerne var blevet tilstoppet, så den blev lige renset igennem og sat på igen, så spandt den da lige som en missekat igen!

 

Tirsdag D. 25/4 – Afprøvet.

16 17 18

I dag var en dag som virkelig afprøvede mine færdigheder, da jeg lavede ting som jeg ikke har haft meget træning i, og som var rigtig lang tid siden jeg sidst havde prøvet det! Jeg mødte ind om morgenen og sagde pænt godmorgen og hørte hvad min dag den skulle bestå af, hvorefter jeg straks blev sat i gang med at skifte toppakning på en gammel Peugeot 306, og igen ser man hvordan de bruger alle ting til det punkt hvor det bare slet ikke kan klare mere, denne toppakning faldt bare fra hinanden i mine hænder da jeg pillede den af! Da den toppakning så var blevet skiftet og det hele samlet igen, blev jeg straks sat til at skifte køler på en fin lille VW Polo som havde problemer med at den for varm, og som det kan ses på billedet måtte jeg pille stort set hele fronten af bilen for, at komme til køleren så den kunne blive skiftet… Det tog så lige resten af dagen, og da det hele var samlet igen og den nye køler monteret, skulle mester lige se om den virkede som den skulle, så han startede bilen op og virkelig gav den gas så den kunne blive varm, helt op på begrænseren til udstødnings manifolden var rødglødende og der stod røg ud af motoren og udstødningen, men på trods af det stod temperaturen konstant på 90 grader og blæserne tændte ikke, så det var forfra igen.

Der skete også noget pænt spændende efter arbejde i dag, eller jeg ved ikke om man kan kalde det spændende, men hvert fald overraskende. Lasse og jeg sad i byen og ventede på bussen hjem ligesom normalt, jeg sidder og kigger rundt og keder mig lidt og Lasse sidder på mobilen, jeg sidder så og kigger ud på vejen hvor jeg ser en kvinde gå ud foran en bil hvor hun så selvfølgelig bliver kørt ned, det skal lige siges at det var en meget stor SUV der kørte ind i hende med omkring 40 – 50 km/t, så hun fløj lige et par meter igennem luften og ramte ind i bagenden på en parkeret bil.

Hun havde simpelthen været så smart at, stå imellem to parkede biler i siden af vejen, så bilen der kørte ind i hende ikke havde nogen som helst chance for at se hende, og hun havde jo så tydeligvis heller ikke set bilen. Men der blev ringet efter en ambulance og der var hurtigt folk henne og se til hende. Spændende afslutning på dagen alligevel

 

Onsdag D. 26/4 – Pænt slidt

19 20 21

I dag var endnu en spændende dag til samlingen, jeg blev nemlig sat til at skifte kobling på endnu en bil, men denne gang var det endnu mere besværligt end den forrige, da denne bil var en forhjulstrukket bil, det betyder at gearkassen skal ud igennem siden på bilen, hvor der absolut ingen plads er, og når man står under en lift der ikke kan køres helt op, så man stort set skal stå på hug for at være der, så er det altså ikke et nemt stykke arbejde.

Jeg fik arbejdet hårdt og gearkassen og koblingen kom af, som så kan ses på billederne er denne kobling fuldstændig og komplet slidt op, der er ikke mere kobling tilbage, der burde sidde et stykke belægning på den, men det var simpelthen blevet slidt fuldstændig af, og resterne af den trillede rundt inde ved svinghjulet. De her maltesere ved da hvordan man bruger tingene helt ud. Da jeg havde gearkassen nede og ude blev udrykkerlejet også lige skiftet da det også var lettere slidt, og jeg fik skiftet en støvmanchet på endnu en trækaksel, så dejlig simpelt og nemt arbejde. Inden dagen var slut var bilen samlet igen og ude og køre, så jeg kunne gå hjem med god samvittighed, og med en god dags arbejde overstået! Nu har jeg så bare lige endnu 2 – 3 timer hjem fra arbejde….

Torsdag D. 27/4 – IS!

22 23 24

Jeg mødte ind til tiden endnu en gang, hvor jeg så frem til endnu en lærerig dag. Jeg fik fornøjelsen af at lave et fuldt service på en fin lille Toyota, så den var klar til syn, det så dog rimelig sjovt ud da mester kom kørende ind på værkstedet i bilen, da den var fuldstændig lyserød inde i, sæderne, rattet, gearstangen og endda nøglen var pakket ind i lyserødt plus og læder! Eftersom det bare var et normalt service var det rimelig hurtigt overstået, så jeg blev straks sat til at lave endnu et service på en rigtig dejligt Honda Accord fra 2006, så en rimelig ny bil. Der skulle laves et bremseservice på den, hvor der skulle skiftes klodser, og abs sensorer hele vejen rundt, og der blev skiftet en bærearm som var gået i stykker.

Jeg stod og var godt i gang med arbejdet, det var rimelig tæt på fyraften, da jeg kunne høre noget musik spille oppe på gaden, som lød rigtig meget som en is bil! Så jeg spurgte mester om det var en is bil jeg kunne høre, og han svarede så ja! Skynd dig op efter en is! Så jeg rendte op på gaden og fik mig en dejlig kold is på en varm dag sammen med mester, hvorefter vi bare slappede af og spiste vores is inden jeg fik fri. Fantastisk!

 

Fredag 28/4 – Dejligt afslappende dag.

25

Som titlen siger, så var i dag en meget afslappende dag, mester havde ikke booket nogle biler for hele dagen, da han ikke havde det særlig godt og gerne ville gå tidligt på weekend, og med tidligt mener han gå omkring en halv time før end han plejer, så det betyder at han kun arbejder fra 6 om morgenen til 19:30 om aftenen, i stedet for til klokken 8. Jeg forstår ikke hvordan de kan holde ud at arbejde så meget! Nå, men jeg blev da sat til at færdiggøre arbejdet på den Honda Accord fra dagen før, dens EGR-enhed var gavnet i stykker, og i stedet for at købe en ny, hvilket ville have kostet omkring 200 euro, gjorde vi det at vi fjernede den gamle pakning som sad på den, og lavede en som lukkede helt af for den, vi satte den så til igen som normalt, og så smed vi en anden motorstyreenhed på bilen hvor den ikke var kodet ind i, det betyder at den stadig sidder på bilen så der ikke kommer nogle problemer, men den har egentlig ikke andre funktioner nu end bare at sidde der. Derefter remappede mester lige hele motoren, så den fik lidt flere heste at lege med!

Hele den operation kostede så cirka 120 euro, i stedet for de 200 det ville have kostet bare at købe en ny enhed, og det er simpelthen fordi det skal importeres og alt muligt, og det tager jo også tid, og tid er lig med penge! Og så var det ellers bare hjem og sov længe og lave absolut ingenting!

 

 

 

Lørdag D. 29/4 – 100 % afslapning!

Jeg lavede absolut ingenting i dag, der blev bare sovet længe, sådan cirka 12 timer, og så lå Lasse og jeg ellers bare og så ringenes herre hele dagen og bare slappede fuldstændig af efter en meget hård og udmattende uge!

 

Søndag D. 30/4 – Markedet.

26 27 28

Så blev det simpelthen søndag, i dag mødtes vi med Sahra, vi havde nemlig aftalt med hende at vi tog ned til et stort marked på den anden ende af øen i en by hvis navn jeg ikke kan udtale, så mere offentlig transport… Det tog da et par timer og en lang gåtur at komme derhen, men det var faktisk en rigtig hyggelig tur og et fedt marked, selvom jeg ikke er særlig meget for sightseeing eller turister, og dem var der mange af skal det lige siges, havde jeg da stadig en fed og hyggelig dag sammen med Lasse og Sahra. Lasse og jeg fik os da også lige et par øl imens vi ventede på at, Sahra gik igennem markedet igen. Vi sluttede så denne fede dag af med at tage på den lokale bar hjemme og Lasse og jeg, hvor vi lige fik en bajer til og slappede af!

Mandag D. 1/5 – Helligdag!

Ja som titlen siger så havde vi en rigtig dejlig lang weekend, da der var helligdag! Det betyder så at der var endnu en dag til at sove længe, ligge i sengen og lave absolut ingenting! Fantastisk! Det er også pænt tiltrængt og fortjent efter sådan en hård arbejdsuge.

Tirsdag D. 2/5 – Tilbage til start.

29 30

Ja jeg blev så sat til at arbejde på den Mercedes som jeg arbejde på de første par dage jeg var her, mester havde fået de dele hjem han skulle bruge, så jeg blev ellers bare sat til at renovere og samle alt det jeg havde skilt ad, hvilket var al styring, hele undervognen foran, bremser fjedre ja stort set hele fronten på bilen. Imens lavede mester et service på en rigtig lækker Jaguar som vi fik ind på værkstedet! Der kommer en gang imellem nogle rigtig fede biler ind på værkstedet, da vi ligger lige under en bilforhandler som sælger eksotiske biler, som Mercedes AMG, Corvette, Jaguar og alle de fede luksus mærker!

 

Onsdag D. 3/5 – Sidste hele dag.

31

I dag var ikke lige så spændende som alle de andre dage har været, jeg fortsatte igen med at samle og renovere den Mercedes som jeg har været i gang med i et stykke tid, og det var så egentlig det. Til frokost inviterede min chef mig så til frokost et godt sted i byen som han kendte, så han gav lige et måltid mad til frokost, rigtigt flinkt gjort af ham! Man kunne få en kæmpe stor sandwich med ubegrænsede pomfritter, for under 10 euro, det er altså mega billigt!

 

Torsdag D. 4/5 – Sidste arbejdsdag!

32 33 34

I dag var så min aller sidste arbejdsdag! Jeg fik simpelthen æren af at lave et olieskiftservice på en rigtig lækker gammel Mazda rx-7 med en Wankel motor i, og over 200 heste! Det er et stykke legetøj der vil noget! Da den så var færdig og klaret kom der da også lige en kæmpe stor Ford F150 V8 med kompressor ind, den larmede og brølede så det ville noget, og det lød fantastisk! Den skulle der lige laves et hurtigt bremseservice på, og der kom en som tonede ruderne på den. For lige at afslutte dagen fik jeg så lov til at skifte fjedre på en gammel Fiat.

Lasse og jeg var så nødsaget til at smutte et par timer tidligere fra arbejde, fordi vi havde et møde med Paragon som egentlig var et kæmpe spild af tid, vi kunne have fået en fuld arbejdsdag mere med! Ifølge planen skulle det kun tage cirka 30 – 40 minutter at komme frem, men vi valgte at tage af sted et par timer tidligere, hvilket var en utrolig god ide, fordi ligesom forventet tog det meget længere tid end hvad planen sagde! Busser der ikke dukkede op, busser der bare kørte forbi os og lange gåture, så vi endte lige med at komme 2 minutter for sent til møde, selvom det kun skulle have taget de 30 – 40 minutter… Men det gjorde egentlig heller ikke særlig meget, vi skulle bare udfylde et lille stykke papir, og så fik vi et fint lille diplom som bevis på at vi har været på Malta og arbejde.

 

Fredag D. 5/5 – Sidste dag på Malta!

Den sidste dag på Malta gik så med, selvfølgelig, at lave absolut ingenting, vi sov længe og var ellers bare rigtig dovne og trætte! Vi bliver hentet i lejligheden natten til lørdag klokken 4:15 præcis, så Lasse og jeg indgik en aftale om at vi skulle blive oppe hele dagen og natten og bare se film og hygge, så sover vi i flyveren hjem! Det tror jeg så ikke på at Lasse kan klare, men han lyder da meget selvsikker! PS. – Klokken var ikke engang 23 om aftenen så var han faldet i søvn foran computeren. HA! Så jeg sad oppe for mig selv og så serier hele natten.

 

Lørdag D. 6/5 – Så går turen hjemad!

Vi blev hentet klokken 4:15 om morgenen ved vores Lejlighed, hvilket var rigtig overraskende, jeg havde regnet med at chaufføren ville være mindst en time forsinket, det er jo Malta det her! Og aftenen før var der en af dem vi delte lejlighed med som skulle til lufthavnen, og der kom chaufføren over en time for sent! Jeg sad så og sov i lufthavnen på Malta, jeg sov i flyveren fra Malta til Wien Østrig, jeg sov i lufthavnen i Wien, og jeg sov i flyveren hjem, så tiden ”fløj” afsted så at sige… Ja der gik ingen tid og så var jeg hjemme igen, og det føltes som om at de sidste 3 uger bare har fløjet afsted! Tusind tak til Malta og dets folk for at tage så godt imod os, og være med til at give os nogle fede oplevelser! Lige bortset fra buschaufførerne på Malta, dem kan jeg ikke lide.