Maries rejsedagbog

Cypern april 2018

I løbet af mine første dage såede jeg en masse frø i det eneste økologiske væksthus på Cypern, ”Agro Industry Center.” denne oprindelige tanke var at de frø som ”Biokyklos” importere fra Spanien skulle testes. Vi skulle finde ud af hvordan spireprocenten var og om de ville investere i flere frø fra den spanske firma.

Giorgos Michael, den daglige leder i Biokyklos, og jeg havde i de dage en masse lange og spændende samtaler om mine erfaringer i forhold til CSA (community supported agriculture.)  Han havde tidligere være selvstændig økologisk landmand og vi delte erfaring fra hans gård og fra min tid som elev på Seerupgaard. Vi besluttede os for at se om det er muligt at starte Cyperns første CSA.

De næste dage brugte jeg foran computeren, hvor jeg fremlagde et forslag på en CSA. Giorgos kontaktede forskellige økologiske landmænd og hørte om de var interserede i projektet og om hvilke kundetyper de havde. Jeg nedskrev hvordan jeg synes CSA en skulle foregå, hvor mange forskellige kasser der skulle laves og hvilket kunde sekment vi ville ramme.

Derefter var det på tide at mødes med landmændene. Vi brugte 2 dage i en landsby ved navn Flasu. Her er to selvstændige økologiske og ny opstartede grønsagsproducenter. Vi fortalte om projektet og hjalp til i deres marker med høst af ærter og lugning. De ville meget gerne være med til en samlet CSA.

De sidste dage brugte vi i de 2 butikker biokyklos ejer. Her byggede jeg plantekasser ud af europaller og planlagde hvad der skulle plantes i dem og op ad dem, som en reklame for butikkens frø.

Jeg er fascineret af det projekt jeg er endt i midten af. Derfor tager jeg allerede 1,5 uge efter  hjemkomst tilbage til Cypern. Nægte omgang skal bestå i at arbejde yderligere på samarbejdet med Flasu bønderne og ”Riverland”, en økologisk mælkeproducent. Derudover har biokyklos besluttet af leje et stykke af marken og her skal vi i maj måned plante alle de planter der er kommet fra frøene jeg såede i Agri Industry Center.

Her skal jeg lave en grøngødningsplan og generel produktionsplanlægning, sædskifte m.m. Jeg ønsker med tiden at blive konsulent for økologiske landmænd, og derfor er dette job en drøm.

Jeg er blevet tilbudt at være medstifter og medarbejder på fuldtid på CSA projektet. Da jeg er færdiguddannet til juni er dette meget fristende og jeg skal undersøge mine muligheder, når jeg tager tilbage til Cypern om lidt.