Europa kort

Malene Andreasen

Kære dagbog

Jeg har været i Tyskland de sidste 2 uger i praktik i Timendorfer strand på Seehouse, og det var med meget blandede følelser jeg tog der ned. Jeg tog af sted d. 2/5-16 sammen med de andre der også sku i udlandspraktik. Jeg skulle arbejde sammen med Christoffer som jeg aldrig rigtig havde snakket med før, på trods af at jeg har gået på hold med ham siden januar.

Dag 1.

Vi tog af sted til Tyskland hvor vi skulle mødes med vores kontaktperson og Pia (en dansk elev på Seehouase), efter det tog vi videre og fandt det sted vi skulle bo, det var et 3-stjernet personale hotel. Det var faktisk okay og slet ikke hvad jeg havde forventet. Christoffer og jeg fandt os til rette og efter det gik Pia, Christoffer og jeg tilbage til Seehouase hvor vi fik vagt planen for den næste uge og vi mødte vores ”kollegaer”. Resten af dag var fritid.

Dag 2.

Pia tog os med til Lübeck og viste os rundt.

Dag 3.

Christoffer og jeg skulle til hygiejne kursus. Vi blev hentet af Nina som kørte os  den by hvor hygiejne kurset foregik.

Dag 4 til dag 11.

Jeg skulle arbejde de næste 8 dage i træk. Jeg skulle have morgenvagt sammen med Pia den første dag og det gik fint, jeg blev sat ind i hvad men skulle gøre, i hvert fald så meget man nu kunne nå. Næste morgen skulle jeg arbejde sammen med en tysker som kun har morgenvagter. Han havde svært ved engelsk og ville gerne hav at jeg snakkede tysk, men det kunne jeg ikke og jeg forstod kun meget lidt. Han spurgte mig om jeg kunne forstå tysk og jeg sagde at jeg kunne forstå en meget lille smule og efter det snakkede han kun tysk til mig. Til meget hvor mange gange jeg sagde til ham at jeg ikke kunne forstå hvad han sagde så blev han ved med at snakke tysk til mig. Han blev nød til at vise mig alt hvad han sagde til mig og det var rigtig trættende for hovedet. Jeg skulle arbejde sammen med ham resten af ugen, men heldigvis forstod han til næste dag at det ikke ville fungere hvis han snakkede tysk til mig.

Mandag d. 9/5 kom min lære Jesper ned for at hygge og snakke lidt med os. Men jeg skulle have sen vagt den uge og min skole havde ikke sørget for at vi havde fri så jeg nåede kun at snakke med ham i 5 minutter. Det var rigtig trist, jeg havde virkelig brug for at få snakket mere med ham fordi jeg havde det rigtigt svært der nede. På min sen vagt skulle jeg arbejde sammen med en der hedder Poul, han vi udmærket til engelsk men han snakkede rigtig hurtigt så jeg forstod kun halvdelen af hvad han sagde. Samtidig har jeg rigtig svær ved sprog så det var virkelig en mental udfordring for mig…

Netop fordi at han snakkede så hurtigt og jeg ikke kunne forstå alt hvad han sagde, blev han irriteret og satte mig ikke i gang med noget. Da klokken blev 5 havde jeg stået og kigget i en time ca. de andre som havde delvagt kom tilbage og min souschef sagde at en der hedder Bjørn var min nye ”chef”. Jeg skulle se hvad han gjorde og hvis jeg havde nogle spørgsmål skulle jeg bare spørger. Problemet var bare at han godt kunne forstå engelsk men han kunne ikke sige et og selv. Jeg stod og kiggede efter hvad han gjorde i næsten 3 timer, hvor jeg stillede enkelte spørgsmål men havde svarede mig jo på tysk så jeg forstod ikke hvad han sagde. Efter de 3 timer blev min souschef nød til at sende mig hjem, på trods af at der stadig var 2 timer tilbage af vagten. Fordi han ikke kunne bruge mig til noget…

Næste dag fik jeg heldigvis bytte vagt med Christoffer så jeg skulle have morgen vagt resten af ugen. De første 2 dage skulle jeg arbejde sammen med Pia og det gik fint, hun satte mig ind i flere af tingende og jeg blev hurtigere og mere selvstændig.                                                                                                                           Om torsdagen skulle jeg arbejde sammen med ham tyskeren igen, det var også okay jeg fik ros for at være blevet meget hurtigere og mere selvstændig.

Dag 12.

Om fredagen skulle vi på hyggetur med alle de andre der var i udlandspraktik i vores område. Vi tog i hansaparken og havde en hyggelig dag sammen med de andre. Om aftenen inviterede vi de andre der kommer fra Nakskov over på vores hotel så vi kunne drikke og hygge som sammen med dem. Jeg havde fridag dagen efter.

Dag 14.

Jeg havde morgen vagt.

I starten af første uge vi var der nede fik jeg pia til at spørger vores souschef (Hr. Hummel), om jeg kunne få fri om mandagen (d. 16) og det var ikke noget problem vi skulle var skrive en seddel med dato på til ham. Når man så om søndagen d. 15 fik jeg af vide jeg ikke kunne få fri fordi jeg havde spurgt for sent………! JEG KUNNE IKKE SPØRGER TIDLIGERE, og det var bare en dårlig undskyldning fra hans side! Fordi jeg ikke kunne formulere mig selv så fik jeg christoffer til at snakke med ham om det, og det hjalp ikke noget.

Efter Christoffer havde snakket med Hr. Hummel, gik Hr. Hummel over til Pia og sagde ”BØRNEHAVE, de er kommet her ned for at arbejde ikke en skid andet”. Det er rigtig at vi var kommet derned for at arbejde men det var det eneste jeg havde bedt om. Jeg havde det rigtigt svært der nede og var rigtigt mentalt nede. Det var meningen mine forældre skulle komme ned og se byen, hotellet og bare snakke lidt med mig, men det kunne de jo ikke når jeg ikke kunne få fri d. 16. jeg gik fuldstændig amok indvendig da jeg fik af vide af Pia at han kaldte mig børnehave. Fra det sekund kunne jeg ikke mere, JEG VILE IKKE MERE. Vi var praktikanter og vi var der nede for at lærer noget… Jeg har ikke lært noget overhovedet fordi de ikke havde tid til os/mig, og det var den eneste grund til jeg tog derned.

Jeg var helt nede og kunne ikke overskue mere der, jeg er ikke en der bare giver op men jeg kunne ikke mere. Jeg havde det så mentalt dårligt at jeg blev nød til at tage hjem om mandagen (D.16).

Jeg fortryder ikke at jeg tog derned og jeg fortryder ikke at jeg tog 4 dage tidligere hjem end hvad der var meningen! Jeg kunne bare ikke mere…

Jeg vælger at se positivt på det. Hvis jeg ikke var taget derned havde jeg aldig mødt Pia og Maibritt, jeg havde ikke set hvad det er der venter mig når jeg er færdig med grundforløbet og jeg havde måske overvjete senere at arbejde i tyskland men det ved jeg at jeg ikke skal..

Så når alt kommer til alt har jeg fået intet ud af det ang. mit fag, men menalt og socialt har jeg fået en oplevelse og stort udfordring der siger spar 2.