Europa kort

Freja Sofie Nielsen

Frejas tur til Tyskland

Dagene op til

Jeg skulle til Tyskland i 12 dage. Hvad pakker man? Det spørgsmål havde jeg nået at stille mig selv et par gane. På trods a tvivlen begyndte jeg først at pakke dagen inden, hvilket ikke ligner mig. Dagene op til turen, kunne jeg ikke rigtig mærke at jeg skulle være af sted i 12 dage. Da det er lang tid at være af sted, undrede det mig lidt. Var jeg bare ikke nervøs, eller var det bare ikke gået op for mig endnu. Nok mest det sidste, for da vi stod foran bussen og jeg sagde farvel til min familie, kunne jeg godt mærke spændingen i min mave. Jeg var på vej mod et interessant eventyr.

Turen mod Heiligenhafen

Vi blev hentet på stationen i Nykøbing hvor vi alle stod klar med fuld oppakning og var klar til at komme af sted. Vi sagde farvel til vores familier og trådte ellers ind i bussen. Vi kørte mod færgen og gik ombord da vi var der. Vi sad alle, håbefulde og snakkede sammen. Da vi var kommet af færgen blev vi sat af par efter par, til de steder vi skulle bo. Malin og jeg blev sat af som nummer to par og tog ellers i mod vores baggage, som kom fra enden af bilen. Vi ringede til udlejeren og sagde at vi var ankommet. Hun kom og hentede os og kørte os ellers de små 600 meter der var hen til huset. Da vi kom frem viste hun os lige nogle af de praktiske ting, og vi var ellers landet.

Opholdet

Første dag havde vi fået af vide af udlejeren at vi skulle møde i hovedkassen kl. 12. Vi stod op i god tid så vi kunne sidde stille og roligt og spise morgenmad. Vi spise nogle bagels jeg havde haft med hjemmefra. Da vi var færdige gjorde vi det sidste klar og gik hen til arbejdet. Da vi kom havde vi fået af vide at ville skulle spørge efter Frau Halmann. Det gjorde vi og hun hilste pænt på os. Hun viste os rundt i butikken og fortalte ellers forskellige ting på tysk. Da Malin og jeg ikke var verdensmestre til tysk var hun svær at forstå fordi hun snakkede hurtigt, men vi kunne aflæse det meste af det med hvor hun pegede og andet kropssprog. Da vi var blevet vist rundt blev jeg i hovedbutikken og Malin blev sendt hen i en af de mindre butikker på havnen. Jeg startede med at blive sat til at sortere bukserne så de lå i størrelser, da det var noget de gjorde i deres butik. Den mindre størrelse øverst, den største nederst. Dagen forløb ellers med at folde bukser og bluser og tjekke de lå ordenligt i størrelserne. Da vi havde fri klokken 17 gik Malin og jeg ud og handlede i det supermarked der lå tættest på. Vi handlede ind til aftensmad og eventuelt morgenmad.

Da vi kom hjem til huset gik vi i gang med at lave aftensmad så vi kunne spise omkring 19 tiden, da vi oftest var blevet ret sultne efter en lang dag. Den ene dag havde vi handlet ind til vi kunne lave pizza. Der inviterede vi Amalie på besøg som også boede i Heiligenhafen. Så havde Malin og jeg lavet mad til hun kom og så sad vi og snakkede og hyggede ind til Amalie skulle cykle hjem. Malin havde også grødris med hjemmefra, og derfor skulle vi selvfølgelig lave den fermøse nordiske juleret vi spiser så flittigt i Danmark. En af damerne på arbejdet spurgte den ene dag hvad jeg skulle have til aftensmad, og jeg prøvede at forklare hende, at vi skulle have en grød man spiste i Danmark når det var jul. Ris blandet med mælk og så en hulens masse kanelsukker på toppen og en lille klat smør. Det lød meget mærkeligt i hendes øre, så hun bad mig om at tage en lille smagsprøve med næste dag. Det gjorde jeg men hun var desværre ikke på arbejde.

En af aftnerne var Amalie, Malin og jeg ude og spise på en italiensk restaurant der lå i Heiligenhafen. Vi fik alle tre spaghetti bolognese og det smagte fantastisk.

Fritiden

Den første weekend tog vi til Hamborg om lørdagen. Vi ville alle tre gerne opleve noget andet end vores egen by på vores fridag. Vi tog derfor bussen om morgenen til Oldenburg og købte vores togbilletter til Hamborg der. Vi tog toget ind til Hamborg station. Da vi kom var vi blevet sultne og tog derfor på en McDonlad’s og spiste frokost. Da vi var færdige der gik vi ellers ind mod byen og begyndte at shoppe, som formålet med turen var. Butik for butik travede vi Hamborg igennem og nået til vejs ende da vi snart skulle med toget tilbage igen. Da vi kom på Hamborg station skulle vi have noget aftensmad, og den stod på McDonald’s igen, da det var billigt og vi kunne alle lide det.

Vi skulle hen og bestille billetter og vi købte en billigere tur hjem, hvor vi så skulle skifte med bus et andet sted en på vej derhen.

Vi står på toget og alt går fint. Vi når til den by hvor vi skal tage bussen resten af vejen og vi kommer 5-10 minutter før bussen skal køre. Vi venter og til sidst har vi ventet en halv time. Vi undre os over det, da vi netop kom før bussen skulle køre. Vi konstatere at bussen ikke kommer og må derfor finde på noget andet. Jeg finder et nummer frem på et taxa selvskab og får af vide at han kan være der inde for tyve minutter. I det jeg lægger på kommer der en bil kørende forbi. Den begynder at bakke tilbage til os og det er en taxa. Jeg går hen til ruden som han ruller ned. Han snakker engelsk og spørger om vi skal til Heiligenhafen. Det skulle vi, så vi sagde ja. Han svarede at han lige er kommet derfra og skal derfor tilbage alligevel, så turen var betalt af dem han lige havde sat af. Vi kørte med og følte os utroligt heldige. Hvad var chancen for at han lige kom forbi og vi kunne komme hjem, helt gratis endda.

Resten af turen forløb som den forrige og om fredagen skulle vi hjem. Det havde været en virkelig god tur, men nu glædede vi os også til at komme hjem igen. Det var min tur til Tyskland. Jeg er glad for den oplevelse jeg har taget med mig i min bagage.