Europa kort

Christoffer Mitteldorf

Dagbog fra Tyskland

 

Ankomst/første uge

Den første dag vi ankom i Tyskland blev alle praktikanter delt op i en Lübeck gruppe og en Timmer Dorf gruppe, Lübeck gruppen kørte med Nina til Lübeck og Peder, Liv, Elvis og jeg blev kørt mod Timmer Dorf af Anne. Da vi så ankom i Timmer Dorf, blev Peder og jeg sat af som de første ved vores ferie lejlighed. Vi aftalte med de andre at mødes sammen og spise mad når vi fik pakket ud.

Den aften gik vi så alle rundt og opdagede byen sammen og vi besluttede os, for at spise aftensmad på en kinesisk restaurant, den besøgte vi ikke igen. Næste dag skulle vi tidligt op for at køre til en tætliggende by for at få vores hygiejnebevis, så vi kunne begynde at komme ud i virksomhederne. Peder og jeg faldt i søvn mindst 5 gange hver, mens der blev læst 30 tyske PowerPoint slides op, da vi så vågnede til sidst fik vi bare smækket et bevis og hånden og så ud af døren igen. Vi havde resten af dagen fri efter det, og jeg skulle første starte 2 dage efter, så jeg havde lidt fritid til at udforske ben for mig selv.

Første dag i Orangeriet

Første dag jeg skulle møde i Orangeriet skulle jeg møde klokken 14, og jeg var meget, meget nervøs for hvordan det skulle være også fordi at jeg har så stor respekt for en Michelin restaurant. Da jeg ankom til hotellet gik jeg i receptionen og blev fulgt af den medarbejderansvarlige ind igennem restauranten og ind i køkkenet. De var i gang med at lave forberedelse, til aftenens service og jeg blev sat under Phillip, som er den kød ansvarlige, da de kører med line Cooks. Jeg fik en rundvisning i køkkenet, mødte de forskellige kokke, så kølerummet og sådan.

Den første opgave jeg blev sat til være at skære frugter ud, så jeg skar annanas, mango, melon. Da jeg så var færdig med det blev jeg sat til at hjælpe den grøntsags ansvarlige, som hedder Niklas, Niklas blev så min ”mentor” for resten af tiden da han var den bedste til at tale engelsk. Under den første service stod jeg for det meste og så på hvordan det fungerede og hjalp til hvis der var noget jeg kunne hjælpe med. Tiden kom til at jeg fik fri, omkring 21 tiden og jeg gik hjem med et stort smil på læberne og kunne ikke vente med at komme igen næste dag, jeg nød virkelig at være der.

Alle praktikanterne fra Timmer Dorf mødtes oppe i ferie lejligheden, næsten hver aften for at være lidt sammen med hinanden og snakke om hvordan de første par dage har været.

 

Uge 2.

Stemningen i lejligheden var rigtigt god, mig og Peder klarede os godt sammen. Peder mødte næsten hver dag omkring kl 10, hvor jeg første skulle møde kl 14, så vi snakkede lidt sammen hver morgen, og til frokost hvor vi begge spiste mad fra storkøkkenet på hotellet, ellers mødtes vi igen senere når jeg kom tilbage til lejligheden efter arbejde.

Sådan fortsatte det, det meste af ugerne, hvor efter at jeg kom hjem til alle ventede på mig i lejligheden og vi gik sammen ud for at få et par drinks i byen og snakke om dagen og sådan, det blev et dagligt ritual.

Der var en weekend hvor jeg skulle arbejde i en række dage, med lange timer. Jeg arbejdede fredag, lørdag, søndag og mandag, og fik så fri tirsdag, onsdag og torsdag. Jeg fik desværre ikke meget tid at hvile i dag, vi havde planlagt at tage til Lübeck tirsdag og så sushi og liv til en tatovering.

Onsdag var der planlagt tur til Hansapark for alle praktikanter og 1 hviledag efter så mange dage med at være aktiv hele dagen, gjorde mig så træt de næste 3 dage jeg skulle på arbejde, men klarede mig igennem det uden noget klynkeri, fordi jeg godt vidste at sådan er branchen bare og det skal jeg vænne mig til.

 

  1. Uge og sidste

Hen af den sidste uge, kunne vi godt mærke på hinanden at vi virkelig nød at være dernede og ingen af os virkelig gerne ville hjem, Peder var begyndte at nyde at skærer og skralle gulerødder, og jeg nød virkelig at være i Orangeriet. Der var flere dage i Orangeriet hvor det kun var mig og 1 anden, fordi at selve restauranten var lukket den dag, men de har en lille café nærmest der stadig var åben og der var kun 1-2 personer der skulle være der for at den var åben, så jeg fik masser af kvalitets tid med mine kollegaer og begyndte at føle mig en del af holdet.

Jeg elskede at stå og øve mine skæreteknikker og at tonere kartofler dagen lang, det var ikke længere kedeligt forberedelse, jeg begyndte at kunne slappe af mens jeg gjorde det, samtidigt med at jeg snakkede og jokkede med de andre i køkkenet. Heldigvis kunne de alle godt lide mig i køkkenet og de tilbudte mig at jeg kunne komme ned og stå i lære der, og den chance ville jeg ikke misse og sagde at jeg ville elske det.

Da min sidste arbejdsdag, gav jeg den så alt hvad jeg havde tilbage, selvom jeg var både træt og havde lidt tømmermænd fra aftenen før, og som fyraften nærmede sig sagde jeg pænt farvel til dem alle sammen og håbede at se dem snart igen.

Dagen kom så at vi skulle tilbage til Danmark, der var en general negativ attitude til det, da vi alle havde nydt at være der, men jeg var også selv lidt glad for at komme tilbage igen, men ville ønske jeg kunne tage derhen dagen efter. Jeg husker ikke meget fra selve turen tilbage da vi havde drukket heftigt aftenen før for at sige farvel til Timmer Dorf. Det var nu alligevel godt at være hjemme, men savner stadig Timmer Dorf og den tid vi havde der.