Europa kort

Cecilie Axelsen

Den 10/04-16

 

I dag gik turen mod Københavns lufthavn. Jeg var meget tidligt oppe, fordi afrejse allerede var klokken 10.15

Jeg syntes egentlig at vi kom godt fra start – Mine tre veninder og jeg selv.

Vi havde aftalt at Amandas far skulle køre os til lufthavnen, og alt gik efter planen. Det lykkedes os at tjekke ind i lufthavnen med bagage, og at finde gaten.

Flyveturen var med Easyjet, og jeg syntes det gik fint, selv at jeg ikke kunne lide at flyve.

Vi ankom til Gatwick (London) 11:40, og fandt vej til udgangen.

I lufthavnen havde de et eller andet system, hvor mit pas skulle scannes ind, og på den måde ville en maskine så sammenligne mit ansigt med billedet i passet. Dog virkede det ikke rigtigt. Jeg blev derfor sendt videre til manuel behandling. Jeg tror jeg var nummer to i kø, og var derfor meget hurtigt videre.

Vi gik derefter videre, for at finde vores kufferter.

De lå alle sammen på rullebåndet, og der var egentlig ikke sket nogle skade på dem. Ud over min, der havde fået et par skrammer. (Min hvide kuffert var blevet sort hist og pist)

Vi fandt derefter en ATM, for at hæve pund til vores togbilletter.

Vi viste herren bag skranken vores destination, men fik alligevel en billet til Portsmouth south (et eller andet), altså en station tidligere, end den vi skulle af på. (vi tog toget 12:51)

Vi valgte at tage toget alligevel, fordi vi allerede havde scannet togbilletten, og derfor ikke ville kunne komme ud igen. Toget nåede at skifte spor tre gange, men vi nåede destinationen alligevel.

På Portsmouth, Harbour station stod en herre fra IBD, og tog imod os. Vi fik vores velkomst mapper, og han viste os hen til taxaen. Han gav chaufføren adresserne, som så kørte os helt til døren. (Han bankede endda på familiernes døre, så han vidste vi ikke stod alene)

Ninna og min familie er bosat i Cosham.

Vores førstehåndsindtryk var ikke det bedste. Der opstod nogle misforståelser omkring mad, hvor vidt det var inklusiv eller ej. Vi finder en løsning på problemet i morgen.

Vores værelse er pænt, taget i betragtning af resten af huset. Jeg tror ikke at det kan siges pænere.

Vi tog derfor selv ned og købte mad i en butik, ikke så langt fra hvor vi bor. (Hilary Avenue)

Den hedder et eller andet med Co-operative.

(Vi er forresten 6 studerende i alt, hos den her familie)

Den 11/04-16

 

I dag havde vi et møde med IBD Partnership, hvor vi blev informeret om kultur, vores ”host families”, Om Primark og England generelt.

Vi gik fra Hilary Avenue omkring klokken 9, for at gå ned til Highbury Buildings (S-bound), for at tage bussen. Vi gik i god tid, så vi var der allerede en halvtime før. Regnen silede ned, så vi valgte at gå ind i en butik ”newspaper”, for at købe drikkevarer.

Nå, vi tog så bussen til Fratton Bridge, for at gå videre til IBD Partnership. Vi kunne dog ikke finde vej, men var så heldige at møde to andre fra samme rejse, der havde fundet vej.

Til mødet blev vi informeret om blandt andet kultur, og hvordan man bør opføre sig.

Vi fik af vide at vi ikke vil kunne bruge ordene please, thank you, sorry og ”excuse me” nok.                           Her i England bør man ikke samtale om politik, og samtidig skal man holde sig en armlængde væk fra andre. Samtidig fik vi af vide at kulturen har bestemt hvordan andre siger undskyld, hvis man selv kommer til at gå ind i dem. Alt dette er fordi at de ikke kan lide konfrontation.

Nå, for lige at vende tilbage til dagen i går, omkring aftensmad, så fik vi af vide til mødet at mad ikke var inkluderet. Det var oplyst på vores papir, og dette var en fejl.

Til det her møde skulle vi præsentere os selv, som vi normalt ville gøre i Danmark. Vi valgte alle sammen at oplyse vores navn, alder og land. Der var dog en bagtanke med det her, i forhold til vores praktik i Primark. Her i England oplyser man ikke sin alder, fordi det ikke interesserer andre. Vi fik til lektie at forberede fire interessante ting at fortælle om os selv, både til chefen men også til medarbejderne. Altså to ”taler”

Hvis en medarbejder spørg hvor man kommer fra, svarer man, og spørger tilbage om de nogle sinde har været der. På den måde vil de føle at samtalen går begge veje, og vil derfor begynde at kunne lide en.

Jeg må sige at jeg allerede har lært et par ting eller to.

Vi spiste frokost med de to herrer, og en enkelt kvinde. Bagefter blev vi vist ned til Commercial road og videre til Emirates spinnaker tower.

Herfra forlod hun os, så vi (Ninna, Amanda, Joanna og jeg) kunne shoppe. Vi besluttede dog at tage tilbage til Commercial road, så vi kunne shoppe i Primark og H&M. Vi spiste på Burger King. (Lad være med at spise der! Maden var ikke særlig god, og jeg brød mig heller ikke om betjeningen)

Vi tog bussen hjem, for Ninna og jeg vedkommende fik vi taget den forkerte bus, vi stod af, tog en ny bus, og valgte at stå af igen. Det endte med at vi gik forkert, og måtte gå halvanden kilometer hjem.

Og når ja, var det ikke for Ninna, ville jeg ikke vide hvad p’et efter en pris var. (Pence)

I dag har vi ikke haft kontakt med ”familien”

Den 12/04-16

 

I dag blev vi hentet af Glynne fra IBD, og kørt til Primark. Det var første gang i dag at vi skulle møde personalet, og også i dag at vi begyndte praktikken. (Vi blev hentet lige ud foran døren!!)

Vi sad i bilen og snakkede med Glynne om udseendet på vores families hus, og udseendet indvendigt. Han havde ikke set huset før, og han var egentlig heller ikke tilfreds med hvordan det så ud. Han ville muligvis finde os en anden familie.

Vi startede som sagt i Primark, og første indtrykket af personalet var lidt blandet.

Joanna og jeg blev sat til at rydde op i skoene, og hænge nye op. Dette gjorde vi hele dagen. Vi er jo ikke rigtig vandt til at gå rundt i syv timer, så vores fødder gør virkelig ondt!

Efter Primark spiste vi alle fire på Mac donalds.

Da Ninna og jeg kom hjem, tog Chris (familiens herre) en samtale med os, omkring brug af køkkenet og bad. Han sagde egentlig bare at vi kunne bruge det som vi havde lyst, men at vi ikke måtte bade klokken tolv om natten. Vi fandt frem til at det måtte have været en af de andre studerende her.

Vi ved ikke om IBD måske har snakket med Chris om det her.

Jeg syntes egentlig at dagen har været fin. Måske er den her kultur bare ikke mig.

Den 13/04-16

 

I dag har vi igen været i praktik. Som jeg skrev i går, har Joanna og jeg bare ryddet op i skoene og hængt nye på plads. Der er egentlig ikke sket så meget nyt.

(Men hold da op, hvor har jeg ondt i fødderne! Jeg har fået vabler, og ellers sår)

Ninna og jeg tog hjem efter arbejde, med en forkert bus. IGEN! Men vi kom da hjem til sidst. Vi tror at alle busser her i Portsmouth og Cosham kører i ring, så det er egentlig fint nok.

I dag snakkede vi igen med Chris, da vi skulle varme lasagne til Ninna. Han fortalte os, at vi bare kunne tage venner og veninder med til vores værelse, fordi at det er stort.

Vi kunne muligvis også få lov til at spise sammen med Chris og hans kæreste, hvis vi havde lyst. Han ville gerne lave mad til os.

Derudover spurgte han om vi ville vaske tøj eller havde brug for andet.

Vi ankom som sagt søndag, og i dag er det onsdag. Jeg spiser ikke rigtigt noget, heller ikke i dag. Jeg husker ikke rigtig at have spist morgenmad, eller aftensmad. I dag har jeg spist frokost, en enkelt sandwich. Min aftensmad bestod af et jordbær og en halv kiwi.

Mine vaner har virkelig forandret sig herovre. Jeg tror at jeg fremover vil skrive ned, hvad jeg har spist.

Jeg tror at jeg kan sætte forbruget af mad op mod hvordan jeg har det ligenu.

Jeg vil faktisk bare gerne hjem. Både på grund af kulturen, men jeg tror at jeg savner Danmark.

Ligenu er det uoverskueligt at der stadig er 10 dage tilbage, til hjemrejsen.

Jeg håber at følelsen ændrer sig til noget positivt på et tidspunkt.

Den 14/04-16

 

I dag har vi igen været i praktik i Primark.

I dag skiftede vi afdeling, så Joanna og jeg var i lingeri, nattøj og ”Home”. Jeg vil mene at dagen i dag har været en smule bedre end de forrige, og det handler nok mest om arbejdsstøj. Personalet i disse afdelinger er så søde, og komplimenterer hele tiden.

De fortæller blandt andet hvordan man kan gøre sig bedre, både arbejdsmæssigt men også selve sproget.

Efter et par timer blev jeg sat ind ved prøve rummene, fordi de mente at mit engelsk var fint.

De har et system i Primark, hvor personalet skal følge dem til et prøverum. (Tror der var 20)

Det var et stort område, hvor personalet blandt andet skal tælle deres tøj, og registrere det på et kort.

Når kunden kom tilbage, ville det være normalt at spørge ”anything good”, hvor efter de overrækker det de ikke kunne bruge.

Jeg har fundet ud af, at mænd og kvinder slet ikke må bruge samme prøverum, eller toiletter.

Jeg oplevede at jeg skulle følge rengøringen rundt i prøverummene, for at holde øje. Dette var fordi at rengøringen var en mand. Kvinden jeg stod sammen med råbte ind i prøverummene til kvinderne ”Male cleaner, thank you”, så de vidste at han var derinde.

Vi var cirka 4 kvinder derinde i alt, og der blev snakket på kryds og tværs. Jeg er ikke så god til engelsk, men det gør egentlig ikke noget. De hjælper og forstår, hvad man vil frem til.

Måske er jeg bedre til engelsk end først antaget.

I dag har jeg spist 30 gram pasta, og 80 gram blåbær. Har drukket en halv liter vand og lidt sodavand.

Jeg tror at mit humør er ved at vende. Vi ser på det i morgen.

 

Den 15/04-16

 

I dag har vi været i praktik i Primark, som alle andre hverdage.

Jeg var i dag i afdelingen med lingeri, hvor jeg egentlig bare skulle fylde varer op og rydde op i afdelingen.

Da jeg fik fri klokken 5, mødtes jeg med de andre tre piger.

Vi tog alle hjem til Ninna og jeg, spiste pizza fra Dominos, og planlagde turen til London for i morgen.

Ninna bestilte fire kort til undergrunden i London, sådan at vi ikke skal betale hver gang vi skal tage toget.

Vi skal cirka give 200 kr, for et kort der gælder hele den 16. på den måde kan vi tage toget så meget vi har lyst til. Jeg vil tro at det er en god ide, med sådan et kort.

Jeg er virkelig træt, så jeg vil slutte af for i dag.

(Høps! Jeg har spist to stykker pizza i dag)

Den 16/04-16

 

I dag har vi været i London!

Jeg er så lykkelig for at have oplevet byen.

Vi tog toget kvart over otte, fra Arendal station i Portsmouth. Turen til London tog cirka 2 timer, med et stop på en eller anden station. Chaufføren måtte vælge at stoppe, fordi toget havde ramt et menneske. Vi måtte derfor skifte til et andet tog.

Efter at have skiftet tog, stod vi af på Victoria station. Herfra tog vi undergrunden videre til London.

(Den del af London hvor man kan opleve London Eye, Big Ben osv)

Vi fandt frem til London Eye, og købte billetter til to attraktioner. Cirka 400 kroner. De havde nogen tilbud med 2 for 400, 3 for 500 og 4 for 600. Jeg vil mene at det er virkelig godt tilbud. Normalt ville det koste 300 kroner for at komme op i London Eye, og cirka 500 for indgang på Maddame Tussauds.

Oppe i London Eye var der ret lækker udsigt over en del af byen, og turen tog cirka en halv time rundt.

Efter det, tog vi videre til Madamme Tussauds med undergrunden. Vi stod i kø i cirka en halv time

Jeg syntes at udstillingen var fin, måske interesserer det mig bare ikke.

Inde på museet stod en fotograf og tog billeder af en af de her kendte voks figurer….

Ninna ville ikke forstyrre billedet, så vi stod og ventede på at hun ville rykke sig. Ved siden af stod en vagt, der godt havde set at vi stod og ventede på kvinden. Han gik hen til hende, og lænede sig op af hende. Det viste sig at være en voks figur. Vi fik vist alle et godt grin. Men det viser jo bare hvor godt udformede dukkerne er.

Senere tog vi så igen undergrunden, for at komme til Oxford street. (SHOPPING!!!)

Okay, vi shoppede faktisk ikke særlig meget. Jeg kom af med 300 kroner. Men jeg tror også at det handler om at kunne overskue alle de nye indtryk, og butikker. Jeg vidste slet ikke hvor jeg skulle starte, eller slutte. Og samtidig havde jeg meget ondt i fødderne.

Tiden fløj afsted, og pludseligt var klokken syv. Vi mødtes hurtigt med Joannas søster, Linnea.

Vi gik igen til undergrunden, så vi kunne komme til Gatwick, og med toget videre. Problemet var bare at der ikke gik et direkte tog, før en time efter. Derfor måtte vi skifte på Havant.

Heldigvis hjælper folk herovre, hele tiden (Det er der mange der kunne lære noget af), og derforfandt vi også hjem igen.

Den 17/04-16

 

I dag søndag, tog vi alle fire en tur til Commercial Road, Portsmouth.

Vi ville gerne tilbringe noget tid sammen, så vi valgte at tage i Primark for at shoppe.

Jeg fik handlet for rundt regnet tusind kroner, inklusiv indkøb på et apotek.

Der er egentlig ikke sket så meget i dag. Joanna tog med Ninna og jeg hjem, i et par timer. Amanda ville hellere hjem, så det gjorde hun.

Vi fulgte Joanna til bussen igen, og jeg sidder nu her i min seng.

Jeg syntes det er hårdt at være i butik i så mange timer af gangen, og jeg ville håbe at weekenden var længere.

Det er den ikke, så jeg vil alligevel glæde mig til i morgen, hvor jeg igen skal i Primark.

Den 18/04-16

 

I dag var vi igen i Primark. I dag blev jeg sendt i afdelingen med kvinde bukser, sammen med Joanna. I den her afdeling skulle vi arbejde sammen med en kvinde, med lyst og pink hår. Hun var en kvinde med meget energi, og hun var virkelig sød.

Vi fik lov til at folde bukser, og hente returvarer. Returvarerne skulle foldes og på plads.

Der er egentlig ikke sket så meget i dag.

Den 19/04-16

 

I dag blev jeg igen sendt i undertøjsafdelingen. Jeg er ved at være træt af det. Jeg skulle egentlig bare rette af, hele dagen. Det føles som om at de egentlig ikke har så meget vi kan lave.

Jeg blev også sat ind i prøverummene, for at følge kunderne til et rum.

I dag fik jeg prøvet deres system, med at registrere hvor mange varer de hver især har med ind.

Jeg syntes lige pludseligt at der blev en mærkelig stemning inde i prøverummene, og en eller anden kvinde kommenterede pludseligt på alt det her med praktikanter. Hun ytrede sin mening om praktikanter, i forhold til ansatte. At man ikke kan sætte praktikanter ind som normalt personale. Og derved spare en medarbejder væk, imens vi andre er der. Jeg spurgte hende om alt var fint, og hun fortalte mig at der intet var i vejen med mit arbejde, men derimod managerne.

Hun begyndte at diskutere højlydt med en anden medarbejder, der egentlig var ret uenig.

Alle har hver deres mening, dagen har været fin.

Den 20/04-16

 

I dag blev jeg sat sammen med Amanda. Vi blev sat til at rette af i nattøjet, hele dagen.

Igen en ret kedelig dag. Man kan sagtens fornemme at de andre medarbejdere har ret travlt, og at de egentlig ikke ved hvad de skal sætte os til.

Mine fødder gør ret ondt.

Jeg har glemt at opdatere omkring hvad jeg har spist, men det er faktisk ikke det store.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal opdatere om, dagene er det samme. Der sker ikke rigtigt noget.

Den 21-04-16

 

I dag var det vores sidste dag i Primark!

Jeg var i dag i afdelingen med kvinde bukser, med Joanna.

I dag skulle vi bare rette af, og fjerne gamle varer. Vi skulle placere det på lageret (Stock room)

Pludseligt forsvandt den unge kvinde vi arbejdede sammen med. Vi fortsatte dog bare vores arbejde.

I dag havde vi også et møde med Tara. Det er hende der havde ansvaret for os, og hende der skulle udfylde vores beviser, og kompetencer.

Jeg er faktisk ret tilfreds med mine papirer. Minus et punkt. Det omhandler om hvor vidt jeg har brugt det jeg har lært på handelsskolen, i deres butik. Hun gav mig scoren 1, ud af 2.

Jeg har slet ikke haft chancen for at bevise hvad jeg kan. Jeg syntes ikke at jeg har fået ansvar, og muligheden for at vise hvad jeg kan.

Samlet set er mine papirer dog meget fine.

Hun gav os fri allerede halv fire, fordi vi ikke rigtigt havde fået chancen for at opleve så meget. Tara fortalte os om et tivoli, nede ved en strand, ikke så langt fra Primark.

Vi tog derfor derned, for at se at det var lukket. Der var dog en masse åbne spillehaller, så vi brugte resten af dagen der.

Den 22/04-16

 

I dag stod vi op omkring klokken 9.

Vi havde et møde med IBD Partnership, hvor vi skulle have udleveret certifikater.

Vi ankom klokken 12, og fandt en plads i lokalet.

Raja og Alf tog imod os, og holdt et lille foredrag om vores ophold.

Vi fik blandt andet af vide at vores arbejdsgiver, Primark havde ringet til dem, og fortalt at alt var gået godt. De ville gerne have ansat os, hvis det var fordi vi ikke skulle rejse hjem og vende tilbage til hverdagen og skolen.

Vi havde en god forståelse for normer, og værdier, og de var ret stolte af os.

Vi blev råbt op, skulle op og hente certifikatet og fik taget et billede.

Efter ceremonien var slut, tog vi bussen til det tivoli vi besøgte i går. Der var vi ret mange timer, og vi spiste da også aftensmad der.

Tivoliet var desværre lukket, men der var ret meget andet, fx maskiner hvor man kan trække bamser, og små forlystelser inde i spille hallerne hvor man kunne køre motorcykel, skyde bolde og skyde dyr fra jurrassic park. Tror der var tre store spillehaller, og aldersgrænsen var vidst 21.

Jeg anbefaler det her sted!

For at komme til stedet, skal man tage bus nr 1 fra ”The Hard” bus stationen i portsmouth. Jeg tror den tager cirka 10 minutter, og måske mindre at komme frem.

Spillehallerne er ret billige!

Jeg vil alligevel også gerne lige opdatere om turen.

Jeg sætter stor pris på alt den hjælp, Maja har givet os.  Hun sørgede for at vi kunne komme afsted, og hun har egentlig lagt utrolig meget arbejde i det her.

Tak Maja!

Jeg syntes at den her tur gav mig rigtig mange udforinger, og jeg har lært meget om mig selv.       Jeg sætter stor pris på at Primark ville have os alle fire som praktikanter, og alt den tid de har brugt på os. Jeg har lært at andre kulturer i længere tid, er for stor en mundfuld for mig. Havde det været en almindelig rejse, ville det være fint. Men man havde et større ansvar på den her tur, rigtig mange oplevelser på en enkelt gang.

Arbejde, ny familie, ny kultur og geografien. Det var lidt for mange oplevelser for mig. Men alligevel er jeg SÅ glad for at have gjort det. Jeg fortryder det ikke!

Det er en oplevelse og minder for livet!

Den 23/04-16

 

I dag rejste vi til Danmark!

Vi sagde farvel til familien, og gav Chris en gave i form af en vin. Vi takkede ham for at måtte låne et værelse.

Han fortalte os, at han gerne vil have flere studerende som os. Ingen larm, og ingen tegn på at vi egentlig havde været der. Vi brugte ikke køkkenet, og jeg tror han er overrasket! Haha

Nå, men taxaen skulle hente os omkring klokken 9. Den var dog lidt forsinket, og det viste sig at taxa firmaet ikke havde fortalt chaufføren at han skulle hente os alle fire, men Joanna og Amanda.

Han nåede dog at dreje af i rundkørslen, for at samle os op. Han kom selvfølgelig i en lille taxa, og der var dårligt nok plads til os alle med bagage.

Turen var fin, og vi ankom til Gatwick.

Vi fandt terminalen, afleverede bagage og stødte på et nyt problem.

Vi havde samlet set 10 kg for meget med. Joannas bagage ville koste tusind kroner ekstra, og Ninnas ville koste 1600 kroner.

Vi fandt dog en løsning, og betalte for 20 kg ekstra. Det kostede kun 320 kroner, så vi fik sparet lidt.

Vi kom alle igennem security, osv (Også efter Joanna og Ninna måtte krops scannes, grundet glemte mønter i lommerne).

Da vi skulle aflevere bagage, var der hunde og politi. Sikkert bare for at holdeøje

Vi kom op i flyet, og til Danmark. Fandt vores bagage, og videre ud til Amandas far, der skulle køre os hjem.

Jeg kan ikke beskrive for dejligt det er at være hjemme.

Tusind tak for turen.