Europa kort

Amalie Fuglsang Thastum

Eventkoordinator i Portsmouth, England

 

16/10 2016

Jeg har kun fløjet en gang før i hele mit liv, og det var da jeg var på udskolingstur i 9. klasse til Dublin. Jeg har heller aldrig været i England før.
Jeg stod op 04:30 i morges, der var 5 kvarters kørsel til Kastrup lufthavn og mit fly lettede klokken 8. Selvfølgelig havde vi regnet forkert med tiden, så vi kom en halv time senere afsted hjemmefra end vi havde planlagt. Derudover havde jeg aldrig været alene igennem en lufthavn, og da vi ankom til Kastrup, kunne vi ikke finde ud af hvor vi skulle hen. Det endte med, at da jeg først fik tjekket min baggage ind og sagt farvel til mor, at jeg havde lidt under en time til at komme igennem security og finde min gate. Det hele gik overraskende nemt, og jeg var ved min gate et kvarter før den lukkede.

Flyveturen var okay. Jeg har fået bekræftet at jeg 100% er bange for at flyve, men heldigvis tog det kun halvanden times tid, så det var hurtigt overstået. I Gatwick var det super nemt at finde min kuffert.

Jeg var helt sikker på, at jeg havde misset mit tog til Portsmouth. Så jeg købte en ny billet på stationen, og ventede ellers på mit tog i næsten to timer. Jeg fandt da ud af, at jeg ikke havde misset mit tog, og at de billetter jeg havde fået med hjemmefra gjaldt til det tog jeg havde købt ekstra billet til. Turen føltes lang, selvom den kun varede lidt over halvanden time.

Jeg skulle mødes med Michelle fra IBD som er min mentor, på Portsmouth Habour station. Men hun var der ikke. Jeg skrev til hende og prøvede at ringe, men jeg kunne ikke komme igennem til hende. Efter en time nede på stationen ringede hun til mig, hun havde ikke fået nogle opkald eller beskeder fra mig, men hun var hurtigt nede på stationen, hvor hun gav mig alle mine papirer med, spisesteder, busruter, seværdigheder, mit skema osv. Hun er rigtig flink, og sørgede for en taxa hjem til min værtsfamilie.

Da jeg ankom til huset, lå det lige ned til vandet. Jeg blev mødt af Rob som er en slags vicevært i huset, som fortalte, at Patricia som ejer stedet ikke var hjemme men i London. Han viste mig op på mit værelse, og på vejen derop (på anden sal) stødte vi ind i nogle af de andre udvekslingsstuderende med IDB der boede der. Mit værelse var super pænt, med en stor seng, et stort tv på væggen og egen håndvask. Derefter viste Rob mig lidt rundt i huset. Der er 1. sal hvor man kommer ind og Patricia og hendes søn har værelser. Anden sal hvor jeg, to italienske piger og to tjekkiske piger har værelser, og en tredje sal hvor der også er værelser. I kælderen var der køkken, spisestue og almindelig privat stue. De har to katte, Paris og Abacus og Rob har to hunde, Dotty og Nibber. De er super søde.

Den ene af de tjekkiske piger heder Lenka, og hun var super flink til at komme ind om efter middagen efter hun havde været på arbejde og spurgte om vi skulle gå en tur sammen. Vi gik langs promenaden og ned forbi Southsea castle.

Patricia kom hjem om aftenen og vi fik hilst på hinanden. Hun er super flink, og hun tilbød at køre mig til mit introduktionsmøde på IBD næste morgen.

 

17/10 2016

Jeg stod op klokken 8 og gik i bad og ned og spiste morgenmad. Vi kunne selv vælge mellem toast eller diverse cereals. Patricia var sød og kørte mig ind til IBD. På vejen forklarede hun den nemmeste busrute til at komme rundt, både til shoppestederne og til mit arbejde og IBD. Inde hos IBD blev jeg mødt af Rog og Al som stod for at fortælle hvad vi kan forvendte af vores ophold, og gjorde os opmærksomme på nogle små kulturelle forskelle, som fx at arbejde starter klokken 9 i stedet for 8. Der var kun en anden ud over mig til mødet, Selena fra Tyskland. Vi fik vores buskort og vores Engelske simkort med topups. Liva som var med til at grundlægge IBD tog os ud på en meget lang gåtur rundt om i Portsmouth, hvor hun forklarede omkring studiemiljøet og nogle af de seværdigheder vi gik forbi. Vi spiste inde på Le Parisian, som var et rigtig hyggeligt cafested og vi gik ned af Middle Street til et lille te sted. Derefter var vi i Primark og købe arbejdstøj til mig, da der er en streng dresscode på mit arbejdssted.

Derefter blev jeg kørt ned til den historiske havn i Portsmouth hvor jeg skulle arbejde i en af restauranterne. Scott, som er chef i Boathouse 7 hvor jeg skal arbejde, var ikke til stede, men jeg blev introduceret til Grace som er ansvarlig for mig men jeg arbejder der, og Karen som spurgte ind til hvad jeg var her for. Jeg forklarede at jeg skulle være i praktik som eventkoordinator men desværre havde de kun to events i løbet af de to uger jeg skal være der. Hun spurgte om jeg ville have noget i mod at hjælpe lidt til i restauranten, og jeg sagde at det ville jeg gerne. Min første arbejdsdag blev lagt til i morgen fra 9-14.

Bussystemet er besværligt. Busserne holder ikke på faste holdepladser nede på havnen, og der kører forskellige selvskaber på forskellige ruter. Jeg skulle finde en bus til Southsea fra selskabet First. Busserne viser kun de fem største stoppesteder på deres rute, og der er ingen ruteplaner, heller ikke online, så jeg hoppede på den første og den bedste bus fra First der stoppede et sted i Southsea og håbede på det bedste. Takket være gåturen i går med Lenka kunne jeg genkende noget af promenaden inde fra bussen og trykkede stop. Derefter fulgte jeg bare promenaden hjem. Jeg fandt ud af til aftensmaden, at havde været på den rigtige bus, og at stoppestedet lige ude foran huset hed Clarendon road. Fik også at vide, at for at få bussen til at stoppe skal man vinke af den, ellers kører den bare forbi. Min bus hedder 1 Gunwarff quays selvom Gunwaff quays ikke er endestationen hvilket jeg synes er lidt spøjst.

 

18/10 2016

Jeg stod op klokken 7 og fik spist morgenmad. Det tager ca. et kvarter i bussen so jeg var på arbejde klokken 9. Jeg fik sagt godmorgen til Grace, som introducerede mig for den ude i køkkenet.

Jeg fik vist hvordan jeg lavede frugtbøtter og sandwiches af Katrina og Billie. Der var højt humør ude i køkkenet, radioen var tændt og Billie gik og sang. Katrina og jeg ryddede køkkenet op klokken 12 og gjorde rent, og gik derefter til spisepause. Vi havde et kvarters pause.

Da jeg kom ind igen, skulle jeg hjælpe med at rydde borde af i restauranten. Der var tusind mennesker, og meget lidt personale ude i opvasken, så alt gang foregik i løb. Jeg hjalp så godt jeg kunne med at tømme stativerne med beskidte tallerkner ude i opvasken. På et tidspunkt var der kun to ude i opvasken og mig i restauranten. Så jeg løb frem og tilbage mellem opvask og afrydning af borde. Det var virkelig hårdt. Jeg fik fri klokken 16.

Jeg spurgte Karen ad omkring mit arbejdsskema da Scott stadig ikke var til stede, og hun sagde at jeg bare skulle møde ind hver dag fra 9-16 mandag-fredag. Det er ikke meningen at jeg skal arbejde i restauranten som afrydder i to uger, og det betyder også at jeg ikke har nogle fridage, da jeg har et event på lørdag. Jeg har tænkt mig at snakke grundigt med dem i morgen når Scott er der, så jeg ikke skal arbejde som tjener i to uger uden fridage.

 

19/10 2016

Jeg stod op og mødte ind ligesom i går til klokken 9. Jeg gik ned til deres kontor for at finde Scott, og en stor fyr der hedder Josh var virkelig flink til at hjælpe mig med at få snakket med dem. Karen var der ikke i dag, men Tracey som er deres eventmanager, var der i stedet. Jeg fik sammen med Josh snakket med både Tracey og Scott, og de var kede af, at Karen havde misforstået mit tilbud om at hjælpe lidt til i restauranten. Vi blev enige om, at jeg hjælper med at forberede eventet på lørdag på fredag, og at jeg arbejdede eventet lørdag som er et bryllup, hjalp til med endnu et event på onsdag og så havde jeg fri resten af tiden. Jeg syntes at jeg så havde lidt mange fridage, men de insisterede siden jeg ikke er her for at arbejde i restaurant.

Jeg hjalp derefter Katrina i køkkenet med at lave sandwiches og frugtbøtter, og hjalp med at gøre køkkenet rent. Klokken 10:30 ville Tracey gerne vise mig hvordan en simpel dagslevering foregik, så jeg hjalp hende med at gøre små sandwiches klar og finde bestik og glas og servietter, som vi så kørte hen til et af de mange kontorer nede på havnen og leverede og satte det hele pænt op i et konferencelokale. Derefter havde jeg fri, da var klokken 13, og jeg tog bussen ned til city center south hvor der et en kæmpe gågade og et stor shoppecenter, og shoppede hele dagen. Jeg fik købt nogle lækre gaver til min mor. Jeg havde fået at vide i går aftes af Lenka hvilken side af vejen jeg skulle stille mig på for at tage den bus der hurtigst gik til centrum og til havnen, så i dag besluttede jeg mig for at tage den lange busrute hjem. Jeg fik set rigtig meget af området, og genkendte nogle af de steder vi var blevet vist i mandags på vores rundtur. Jeg noterede stoppesteder som jeg gerne ville se mere på, og plottede dem ind så godt jeg kunne på mit bykort.

 

 

 

20/10 2016

I dag havde jeg min første fridag. Jeg sov længe og fik spist morgenmad stille og roligt og besluttede mig for, at jeg ville se nogle af de steder vi gik fordi i mandags da vi var på rundtur i Portsmouth med Liva.  Jeg fandt ud af i går, at stoppestedet Isambard Brunel Road lå lige i midten af mange af de steder jeg gerne ville se, så der stod jeg af. Jeg lagde mærke til hvor flinke alle mennesker er. Selv buschaufførerne venter på, at de ældre mennesker har sat sig ned, før de kører videre. Da jeg stod af ved mit stoppested fulgte jeg mit bykort ned til Middle Street. Det var meget nemt at finde. Jeg lagde mærke til på vej derned, at der ikke rigtigt er nogle cykelstier, så folk, også voksne, cykler på fortovet. Det er virkelig mærkeligt.

I Middle Street besøgte jeg det lille te sted. Jeg kiggede rundt på alle deres forskellige slags te, de har endda en særlig Portsmouth te, og jeg shoppede åndsvage mængder te. Jeg sad også og fik min egen lille kande te og den mest yndige lille kop og et lækkert stykke kage.

Bagefter fulgte jeg mit kort ned mod Albert road. Albert road er en stor gade med vintage butikker og fede lækre genbrugsbutikker. Jeg brugte resten af dagen der, og fik købt en gave ind til min kæreste. Lenka skrev til mig, at IBD holdte et hyggeligt lille arrangement om aftenen nede i Albert road på en pup, så det havde jeg tænkt mig at være med til. Jeg fandt ud af, at man fra Albert road kunne gå 15 minutter og så var jeg hjemme på Clarendon road. Desværre blev arrangementet aflyst så Lenka og jeg hyggede nede i spisestuen det meste af aftenen.

 

21/10 2016

I dag skulle jeg hjælpe med at gøre klar til brylluppet i morgen. Jeg skulle først møde nede i Boathouse 7 klokken 12 så jeg sov længe. Da jeg kom derned blev jeg mødt af Tracey som introducerede mig til Jools som skulle hjælpe med at pakke. I en nøddeskal skulle vi pakke alle glas, tallerkener, bestik, alkohol, servietter og andet pynt og det transportable køkken op til The Mary Rose museum, som lå inde på området med små 500 meter fra Boathouse 7 hvor alle tingene var. Jools og jeg pakkede alle tingene det meste af eftermiddagen, og da vi var færdige lånte vi en lille vogn og begyndte at køre tingene derop. Brylluppet skulle foregå på 2. sal så der var meget tungt løftearbejde. Vi var færdige omkring klokken 18. Mine arme er trætte og mine fødder går ondt, det at gøre klar til et event er ikke så sjovt men ret kedeligt. Jools og Tracey er super søde.

 

22/10 2016

I dag var kaos. Jeg sov længe og mødte i Boathouse 7 klokken 14 som aftalt og hjalp med at pakke det sidste alkohol og mad op på museet. Vi var 8 på arbejde der skulle hjælpe med at sætte køkken op. Der var travlt og stress på og alle løb rundt for at nå at blive færdige. Klokken 17:50 fik vi vores første og eneste pause på vores 12 timers vagt.

Klokken 18 var jeg nede og hjælpe Mark som også er eventmanager med at lave drinks i receptionen. Da alle var ankommet og havde fået en drink skulle jeg ovenpå og gøre mig klar sammen med de andre til at bære mad ud til gæsterne. Det var besværligt og tungt og der var ikke rigtigt noget system. Mark stod og dirigerede os rundt mellem gæsterne. Vi gik og hældte vin op og fyldte vandkarafler op, og i løbet af ingen tid skulle vi rydde alle bordene af og gøre klar til at servere hovedretten. Efter hovedretten var serveret, blev Becky og jeg bedt om at gå ned i restaurantens køkken og begynde at lave kaffe. Det tog næsten en time at lave al kaffen.

Vi serverede bryllupskage, og begyndte oprydningen af køkkenet omkring midnat. Da gæsterne så endelig gik hjem kunne vi også få ryddet op ude i salen, og alt hvad Jools og jeg havde pakket sammen og fået over på museet i går i løbet af fem timer blev pakket sammen og kørt over i Boathouse 7 på to timer.

Over i Boathouse 7 kørte vi alt igennem opvasken og stillede alt på plads. Og omkring 02:30 låste vi af.

Jools fulgte mig op til en af de store porte omkring 1 km derfra hvor Tracey samlede mig op og kørte mig hjem. Jeg har aldrig haft så ondt i mine fødder og arme før. Jeg har løbet rundt i 12 timer uden at få noget at spise. Jeg er meget træt og meget glad for at jeg har fri i morgen.

 

23/10 2016

Jeg sov længe i dag, og snakkede omkring dagen i går med Patricia da jeg gik ned i køkkenet for at spise morgenmad. Hun var chokeret over at vi ikke fik nogle pauser og at de ikke sørgede for noget at spise.

Jeg havde alkohol på mig der var secet igennem mit tøj i går og jeg havde svedt, så jeg besluttede mig for at taget et bad. Dårlig ide. Jeg kunne have tuet så ondt mine fødder og ben gjorde.

Jeg har hjemve i dag. Jeg tror det er en blanding af at have haft en lang hård dag i går og så at have ondt i dag. Plus jeg er alene hele dagen uden noget at lave. Så jeg skypede min kæreste og skrev lidt med min mor. Det hjalp meget.

Det har været en rar dag at lave ingenting og snakke lidt med dem derhjemme.

 

24/10 2016

I dag stod jeg tidligt op fordi jeg havde tænkt mig at tage ned og se Southsea castle og se på en katedral og en stor kirkegård der ligger på busruten. Men det regnede massivt hele dagen og tordnede hele eftermiddagen, så jeg blev inde og så film.

 

 

25/10 2016

I dag stod jeg også tidligt op og tog ind til centrum for at shoppe nogle af de ting jeg havde kigge på i torsdags. Jeg fandt bla. en gave til min kærestes forældre der har været så søde at låne mig en kuffert og en adapter. Derefter tog jeg ned i Middle Street igen og drak te og spiste et stykke kage, da vejret er gråt og koldt i dag.

Jeg undrer mig meget over hvor flinke alle mennesker er, og så over hvor bange alle er. Alle offentlige (buschauffører, dem der sælger billetter til toget osv.) sidder bag beskyttelses skærme, piger må ikke gå alene efter det er blevet mørkt, og ikke engang om aftenen for det kan jeg forstå, men efter klokken 16. jeg føler mig en lille smule utryg engang i mellem fordi jeg altid er alene og alle virker som om det er relativt farligt.

 

26/10 2016

I dag stod jeg tidligt op og skypede med min kæreste det meste af dagen. Jeg savner ham. Mit event startede 16:30 og jeg havde ingen ide om, hvad det var for et event.

Det viste sig, at det var et firma der skulle holde noget firma fest af en slags. Jeg, Jools en pige der hedder Alice og en pige der hedder Nina skulle servere kanapeer. Alt var stillet op da jeg ankom, så jeg skulle bare folde servietter og ellers vendte på gæsterne. De var super meget forsinkede. Så da vi skulle servere første omgang kolde kanapeer havde vi vildt travlt. Derefter skulle de have varme skåle som bare er små skåle med varm mad. De var super tunge at bære rundt på. Til sidst skulle vi servere søde kanapeer hvilket bare er små desserter.

Vi gjorde rent og kørte alt igennem opvaske. Alle var virkelig søde, og Alice og jeg snakkede rigtig godt.

Vi var færdige omkring 11:30 så Tracey var sød at køre mig hjem igen. Hun venter altid i bilen ude foran huset indtil hun har set at jeg har låst mig ind, hvilket er virkelig pænt af hende.

 

27/10 2016

I dag var min sidste shoppe dag. Jeg har gået hele ugen og fundet gaver til familie og venner, så i dag skulle de sidste ting handles ind. Jeg fik desværre hovedpine omkring frokost tid, så jeg sov det meste af dagen.

I aftes kom der to piger fra Polen så dem snakkede vi med til aftensmaden. Det var super hyggeligt. Desværre rejser Lenka hjem i nat, så jeg har ikke rigtig nogen at snakked med ud over Patricia de sidste to dage jeg er her.

 

 

28/10 2016

I dag var jeg hos IBD og fik mit certifikat. Jeg fik sagt farvel til Michelle og Rog og Al der alle er super flinke og hjælpsomme.

Jeg besluttede mig for at få set det sidste ting jeg ikke nåede i mandags på grund af vejret, så jeg var på havnen for at se de forskellige udstillinger. Det var latterligt dyrt, så jeg endte med kun at se en enkelt udstilling der hedder the battle of Jutland, men det var en rigtig flot udstilling.

Derefter besluttede jeg at tage en sidste gang ned i Middle Street for at drikke te. Jeg nåede desværre aldrig ud og se Southsea castle.

Jeg kunne se på mine togbilletter jeg fik med hjemmefra at jeg kun ville have en time fra jeg stod af toget i morgen til mit fly lettede, så jeg gik ned på stationen og købte en ny billet til det første tog der kørte i morgen. Det betyder at jeg skal op 05:00 og have bussen 05:38.

Jeg brugte resten af aftenen på at pakke min kuffert, hvilket var mere besværligt end jeg havde troet på grund af alle de ting jeg har købt, men det gik lige og den proppet til bristepunktet.

Da vi spiste aftensmad tilbød Patricia at køre mig til stationen i morgen tidligt, hvilket er super pænt af hende. Hun viste mig efter maden, en masse af hendes søns digte. Han er rigtig dygtig og jeg er virkelig imponeret over dem. Han er kun 13.
Patricia vil gerne udgive dem i en digtsamling, og hun lovede mig at sende mig en kopi når den udkommer.

 

29/10 2016

Jeg var super træt i morges da jeg stod op. Patricia lavede te til mig og vi spiste morgenmag sammen inden hun kørte mig ned til stationen. Hun sagde at jeg altid var velkommen hos hende igen, og hvis min kæreste og jeg kom til England skulle vi bare ringe, så ville hun holde et værelse klar til os. Hun har virkelig været det sødeste menneske.

Toget kørte til tiden, og jeg sad med min tunge kuffert og carry-on i den halvenden time det tog til Gatwick Airport. På stationen var det supernemt at komme op i lufthavnen, man gik bare ind i en elevator og trykkede på South Terminal. Jeg kom selvfølgelig alt for tidligt til tjek ind, så jeg måtte vendte i en halv time før min taske kunne tjekkes ind. Security gik flyvende og jeg var nede ved terminalerne på ingen tid. Desværre kom jeg så tidligt at jeg skulle vendte over to timer på at min gate blev åbnet. Jeg sad og så lidt youtube og fik noget at spise mens jeg ventede.

Flyturen hjem gik godt, jeg er dog stadig bange for at flyve, og jeg var bare klar til at komme hjem.

Da jeg endelig landede i Kastrup skyndte jeg mig alt hvad jeg kunne op for at få min kuffert og ned til modtagelse hvor min mor og kæreste stod og tog imod mig. Min kæreste havde blomster med, og jeg var super glad for at være hjemme igen. Det har været en fantastisk oplevelse at være i England og jeg er så glad for at jeg tog afsted, men jeg er også rigtig glad for endelig at være hjemme igen.