Europa kort

Mohamed R. E. Hani

Lommeurs projekt i Tyskland

 

Dagbog:

 

Søndag: d.6/11-2016

Vi rejse til Tyskland i tog, det tog ca. 4 timer og 30 min til Hamborg, så mødtes vi der med en fra skolen, som fulgte os videre til vores hotel som lå i Farmsen by 30 minutter fra Hamborg. Jeg pakkede ellers bare ud og spiste en kebab med Mads og slappede af resten af dagen. Vi mødte også finnerne den dag.

 

 

Mandag: d. 7/11-2016

Introduktion, vi introducerede os til lærerne og eleverne i klassen. Så fortalte Mr. Zehle og selve projektet og fik os sat i gang med at designe vores ur. Efter designet gik vi i gang med at bore, save og file. Om aftenen var vi ude og spise.

 

 

Tirsdag: d. 8/11-2016

Filede broerne. Så var vi i motionscenter på hotellet sammen med finnerne, senere på dagen var i et storcenter der hedder Europa Passage. Der gik vi rundt i et par timer, spiste nogle rigtig gode burgere, så en kop kaffe hos Dunkin Donuts. Efter centeret gik vi en lille tur i byen og kiggede lidt rundt for at finde ud af hvor butikker osv. lå.

 

 

Onsdag: d. 9/11-2016

Jeg fik kun filet en smule i nogle broer, da vi skulle på tur 10:30. Turen med Mr. Küsel gik til St. Michael’s tårnur og kirke med et par stykker fra klassen. Det var spændende især fordi vi var helt oppe og se værket og høre alle klokkerne flere gange, da der var nogle folk som reparerede på de elektroniske motorer, der styrer klokkernes bevægelse. Selve kirken var smukt dekoreret indvendigt og var spændende at se. Efter kirken var vi sultne, så vi tog hen til en nydelig restaurant og jeg spiste en Ribeye steak m. kartofler kryddersmør og salat, som smagte pragtfuldt. Læren bød på kaffe og kage, men jeg var helt fyldt op så de andre fik kaffe og kage. Efter kaffen gik vi hver til sit, vi gik videre for at kigge på ur forretninger. Vi gik ind i WEMPE, som har mange dyre og flotte ure. Vi fortalte vi var urmager elever fra Danmark/Finland, som var i gang med et projekt i Tyskland så kiggede vi rundt og snakkede ure med hinanden. Da vi kom tilbage til hotellet var vi i motionscenteret.

 

b1

 

 

 

Torsdag: d. 10/11-2016

File det sidste på broerne, slebet siderne. Knækket kanten på balance broen. Aftensmad spiste vi sammen med dem fra Finland på en restaurant der hedder Schweinske. Ja navnet lyder, som om der kun serveres svin, men jeg fik en kylling burger der. Vi var i motionscenter senere på dagen.

 

 

Fredag: d. 11/11-2016

Trukket broerne af, knækket kanter på de andre broer. Spist Thai mad, nudler m. rejer grøntsager og soja sovs. Det var billigt og smagte virkelig godt. Så gik turen videre i byen med finnerne og Steffen fra klassen. Vi tog til Steffens by og var på en bar der. Baren var fyldt med studerende. Det der bestemte hvor stor ens øl var eller om man fik dobbelt op og et shot var terninger. Det koncept var de studerende glade for.

 

 

Lørdag: d.12/11-2016

Sovet længe, slappet af, ude og handle. Om aftenen tog vi igen i byen med finnerne et par forskellige steder og endte til sidst på en fed biker lignende bar. Det var så hyggeligt der så vi tog sent afsted derfra, vi var på hotellet kl. 06.

 

 

Søndag: d.13/11-2016

Efter en par gode dage i byen var man rimelig medtaget så dagen gik på at slappe af og se ishockey kamp i fjernsynet.

 

 

Mandag: d.14/11-2016

Presset lejer i løbeværksbro og fjederhusbro. Skeletteret ankerbroen trukket den af og knækket kanter. Senere var vi i motionscenter og ude og spise. Om aftenen polerede jeg skruer på hotelværelset.

 

 

Tirsdag: d.15/11-2016

Poleret skruer, ventet på læren skulle vise os hvor man lavede sneglespor i spærhjulet. Han viste os meget hurtigt hvordan man gjorde så sad Mads og øvede sig resten af dagen, men det blev også sind flot. Slappet af og poleret skruer på hotel værelset.

 

 

 

Onsdag: d. 16/11-2016

Trukket broerne af. Knækket kanter på indersiden af det skeletterede i broerne. Trukket platinen af. Gjort klar til justering af højdeluft. Så tog vi ud sammen med Mr. Zehle og nogle stykker fra klassen, vi var forbi koncerthuset ved havnen i Hamborg. Koncerthuset var meget flot indvendigt som udvendigt. Udsigten derfra var virkelig flot. Senere var vi ude med læren og de andre på en Italiensk restaurant, maden var også virkelig god. Mr. Zehle havde arrangeret at vi skulle ind og høre musik i Tschaikowsky’s hus. Det var nogle unge mennesker, som spillede meget meget god jazz i et par timer.

b2 b3

 

 

Torsdag: d. 17/11-2016

Justeret højdeluften, forgylde platinen og broerne (som ikke gik særlig godt). Samle værket og få det til at køre. Så polerede jeg nogle ekstra skuer som jeg så har tænkt mig at bruge næste gang jeg har skilt det ad og fået det forgyldt om. Vi var ude med finnerne, spise og i det lokale center for at købe gaver til dem derhjemme. Så har jeg ellers brugt tid på at pakke mine ting ned i kufferten.

 

 

Fredag: d. 18/11-2016

Trukket spærhjul, kronhjul og spærkegle af. Drukket kaffe, spist wienerbrød og snakket med Mr. Zehle. Sagt farvel til folk og rejst hjem.

b4